Side 1 af 1

ALL-American Radio Corporation - Audio Frequency Transformer

Indlæg: man 25. dec 2023 15:17
af Gottschalck
Hvad hulen skal disse to bruges til? Helt fabriksnye og ubrugte i æsker. Der sidder 4 terminaler i hvert hjørne mærket: P - G - F - B+

Glædelig jul forøvrigt.
Jesper

Re: ALL-American Radio Corporation - Audio Frequency Transfo

Indlæg: man 25. dec 2023 15:47
af KenRas
Mit gæt er at det er en slags step-up trafo, men præcis hvordan den har været anvendt ved jeg ikke.

Dette link mener at vide at de er helt tilbage fra 1925, så altså næsten 100 år gamle:
https://americanhistory.si.edu/collecti ... f76fa0b4fa

Jeg er sikker på at Tonni ved mere om sådan nogle :thumbsup:

Det er nok ikke hifi som vi forstår det, men de ville visuelt pynte i enhver DIY rørforstærker.

Mvh Kenneth

Re: ALL-American Radio Corporation - Audio Frequency Transfo

Indlæg: man 25. dec 2023 16:16
af Tonni
Og ja. Jeg tænker, lige hurtigt, uden at have læst hele opslaget, at det er koblingstransformatorer. Også kaldet interstage transformere. Tilbage i tyverne, var kondensatorer ikke så stabile. Især ikke i de værdier, som er nødvendige til koblingskondensatorer. Så trafoer var billigere, og mere stabile.

EDIT Læg mærke til de viste trafoer, som den øverste højre i illustrationen her, er 5:1 trafoer EDIT
Interstage_trafoer.gif

Re: ALL-American Radio Corporation - Audio Frequency Transfo

Indlæg: man 25. dec 2023 18:12
af Gottschalck
Det lyder som om at, de skal videre til en samler eller et museum?

Re: ALL-American Radio Corporation - Audio Frequency Transfo

Indlæg: man 25. dec 2023 20:05
af Tonni
Gottschalck skrev:Det lyder som om at, de skal videre til en samler eller et museum?

Eller måske en selvbygger? Men ja. Det er en speciel sag. Og i den stand... :O

Re: ALL-American Radio Corporation - Audio Frequency Transfo

Indlæg: man 25. dec 2023 20:21
af tctla
Det er præcis den transformer-type, der vises på Tonni's tegning, øverst til højre.
B+ og P er primær-siden (indgangen) af transformeren, hvor P tilsluttes Anoden (på US engelsk: Plate) og B+ forbindes til anode forsynings spændingen.
G og F er sekundær-siden (udgangen) af transformeren. G tilsluttes gitteret (på US engelsk: Grid) på det efterfølgende rør og F tilsluttes stel, hvis det efterfølgende rør har en katodemodstand til stel, ellers tilsluttes F til en negativ gitterforspænding, typisk er batteri. Terminalen hedder egentlig ikke F men F- (minus).
Se vedhæftede billede, der viser en trafo af samme type, hvor primær og sekundær tydelig vises med de tilhørende tilkoblingspunkter.

Mvh,

/Torben

Re: ALL-American Radio Corporation - Audio Frequency Transfo

Indlæg: man 25. dec 2023 21:18
af Tonni
Det kunne være interessant, at kende deres båndbredde.
Jeg tvivler på de går ret meget over 10-12 kHz.

I øvrigt fantastisk, som de er i en utrolig bevaringstilstand!

Re: ALL-American Radio Corporation - Audio Frequency Transfo

Indlæg: tirs 26. dec 2023 00:11
af tctla
Producenterne er noget karrige med data, men jeg vil nok ikke forvente ret meget mere end 5KHz ved -3dB.
All-American blev produceret af Rauland.
Meget mere i denne bog:
https://www.worldradiohistory.com/BOOKS ... d-1924.pdf
Lidt forkølede data i slutningen af bogen. Man anskuede verden en smule anderledes dengang...
Sikkert OK i en forstærker, der bruges ifm. afspilning af gamle 78-RPM plader.