Side 1 af 3

Teenage-setup vs. 3 :)

Indlæg: fre 30. mar 2012 10:43
af mickr
Ja jeg er jo slet ikke til at stoppe. Nu hvor begge mine unger er ved at være kørende med fed lyd på værelserne, er turen kommet til nevøer/niecer.

Min bror har købt et sæt Beovox M100 til min 14-årige nieces værelse. Intentionen er i første omgang at få musik fra MP3-afspiller og computer formidlet i en fornuftig kvalitet. Min skjulte dagsorden er at få listet en CD-afspiller og en pladespiller ind på det værelse også. Anlægget skal stå i et hjem hvor man ikke er så glad for alt for mange knapper og drejehjul så jeg skal prøve at finde noget der ser diskret ud. Pigen er til rock i den mere hårde udgave. Jeg tror at sort er yndlingsfarven.

Umiddelbart har jeg tænkt på noget Beomaster 5000, eller noget af det helt enkle NAD-grej. Er der andet jeg kunne kigge efter? Jeg kom lige en postgang for sent til at score den Technics SU-600 som mcs_5 forærede væk for nylig, men jeg tror at noget lignende ville passe rigtigt godt i stilen.

Hvad synes I, jeg skal kigge efter?

Re: Teenage-setup vs. 3 :)

Indlæg: fre 30. mar 2012 12:44
af kbekke
Nogen må snart gøre noget, inden denne mand får bragt HELE ungdommen i fordærv!

:OLO: :OLO: :OLO:

Beomaster 5000 kan jo være flere ting. Den "rigtige" er fed, men jo ikke sort.

Et billigt alternativ kunne være den her:

http://www.dba.dk/anden-radio-bo-model-1100/id-81160560/

-Ikke noget effektmonster, men sikkert rigeligt til et par M100 og noget Behemoth i en standard-size teenagehule.

:OPO:

Finishen (palisander) burde ovenikøbet matche.

ps Check lige ophængene på de der Beovoxer, inden I fyrer rigtigt op under dem.

mvh kbekke

Re: Teenage-setup vs. 3 :)

Indlæg: fre 30. mar 2012 17:44
af vinyl
Kig efter en Rotel RA840BX4, den er enkel i funktion, veldimensioneret og med en god riaa.

Hilsen
Vinyl

Re: Teenage-setup vs. 3 :)

Indlæg: fre 30. mar 2012 21:02
af bluetiger
Hvad er det dog du har sat i gang.... :OLO:

Re: Teenage-setup vs. 3 :)

Indlæg: fre 30. mar 2012 23:30
af mickr
Med Beomaster 5000 mente jeg denne: http://beocentral.com/beomaster5000-1980s hvis nogen skulle være i tvivl :)

Re: Teenage-setup vs. 3 :)

Indlæg: søn 1. apr 2012 20:27
af ferr31
Hej der er en til salg her til en pris der er til at betale.

http://www.dba.dk/receiver-bo-beomaster ... -81888789/

Jeg kan evt. hente og have den stående til det kan passe med afhentning
hvis det kunne hjælpe og den er interesant.

Mvh.
Nils

Re: Teenage-setup vs. 3 :)

Indlæg: man 2. apr 2012 00:51
af mickr
ferr31 skrev:Hej der er en til salg her til en pris der er til at betale.

http://www.dba.dk/receiver-bo-beomaster ... -81888789/

Jeg kan evt. hente og have den stående til det kan passe med afhentning
hvis det kunne hjælpe og den er interesant.

Mvh.
Nils


Hej Nils

Det er pænt af dig, jeg skriver til sælger. I mellemtiden kunne jeg rigtig godt tænke mig at høre en vurdering fra vintagefolket om hvordan sådan en svend lyder f. eks i sammenligning med en NAD 3020 eller lignende.

Re: Teenage-setup vs. 3 :)

Indlæg: lør 7. apr 2012 00:01
af mickr
Feltet er nu indsnævret til: Nad 3020, Beomaster 5000 og Rotel RA-8208x4.

Hvad synes I?

Re: Teenage-setup vs. 3 :)

Indlæg: lør 7. apr 2012 00:54
af csso
mickr skrev:Feltet er nu indsnævret til: Nad 3020, Beomaster 5000 og Rotel RA-8208x4.

Hvad synes I?


Jeg ville vælge Rotel'en - helt uden tvivl :D

Re: Teenage-setup vs. 3 :)

Indlæg: lør 7. apr 2012 11:14
af mickr
Kan se at den Rotelforstærker hedder 820bx4 og ikke som skrevet 8208x4.

Re: Teenage-setup vs. 3 :)

Indlæg: lør 7. apr 2012 11:32
af Captain Phoenix
mickr skrev:Kan se at den Rotelforstærker hedder 820bx4 og ikke som skrevet 8208x4.

Mine "5 cents": Vælg Rotel'en - solid no nonsens forstærker m MC-indgang og 2x30 ærlige Watt.
Brugsanvisning her: http://www.rotel.com/content/manuals_ar ... 820bx4.pdf

Re: Teenage-setup vs. 3 :)

Indlæg: tors 3. maj 2012 11:29
af mickr
Lidt nyt i sagen:

Forstærkeren (Rotel 820BX4): er godt nok no nonsense, et enkelt lysende rødt øje, ingen tonekontrol, balance reguleres på volumeknappen der er delt i to. Kan det virkelig passe at man ikke kan skifte mellem flere højttalere men blot vælge enten at lytte til to eller alle fire, på samme tid? Vi hørte lidt rock på de søde M10 højttalere som vi kender lyden af ret godt efterhånden. Det kom der kølig, tør og egentlig lidt kedelig lyd ud af.

Vi satte Bevox M100'erne til og så gik det galt: Der var kun lyd i den ene kanal, og pludselig var der bare helt stille! Der røg et par sikringer i forstærkeren. Min bror fandt et par nye sikringer frem, der næsten var spec. Vistnok 5A istedet for 4. De er vist beregnet til noget i bilen med kunne godt monteres med lidt behændighed. På med Beovoxerne igen og der blev lyttet til musik: Masser af detaljer i mellemtone og diskant men generelt en tør og kold lyd. Bund var der overraskende lidt af.

Vi spændte forstærkeren for min brors Audiovector gulvhøjttalere og der kom pludselig mere klang og farve i lyden.

Vi fik lyst til at høre hvordan min brors Vincent hybridforstærker (rør i preamp og transistorer i udgangstrinnet) ville lyde gennem Beovoxerne. Vi satte højttalerne til og forstærkeren lyste op som et juletræ og surmulede tavst i 15 minutter, et eller andet sikringskredsløb slog fra. Vi dobbeltjekkede min brors loddearbejde med et multimeter og der kunne ikke konstateres nogen fejl, så vi prøvede da bare igen :) Min brors setup har en udpræget varm lyd, nok lidt for meget faktisk, og spændt for m100'erne lød det noget mere afdæmpet. Ganske musikalsk faktisk, men ikke meget bund.

Der må jo være en eller anden fejl i de højttalere som gør at de springer sikringer. Hvad stiller vi lige op for at få afklaret det? Skal et sæt Beovox m100 virkelig lyde så neutrale, og er de typisk relativt afdæmpede i det lave frekvensområde?

Det sjove er at hvis jeg var min bror ville jeg hugge Beovoxerne selv, og så lade tøsen spille på Audiovector-højttalerne, men han savnede vist lidt spark i mellemgulvet, og det kan jeg sådan set også godt forstå :).

Næste problem var så CD-afspilleren: En (ikke vintage) men rigtig finTechnics DP-7060 som jeg gerne vil forære min niece i fødselsdagsgave. Der står ganske vist ikke Rotel på den, men man kan slukke displayet i den og så lyser den bare fint rødt i et enkelt øje ligesom forstærkeren. problemet med den er at den er berøringsangst :) Hvis man banker lidt i bordet som den står på, ryster den i bukserne og skipper. Det kan den faktisk også godt finde på at gøre selv om man ikke rører den. Er det noget der kan fixes, og i givet fald hvordan?

Pladespiller er ikke fundet endnu, men hun har også først fødselsdag d. 29.

Re: Teenage-setup vs. 3 :)

Indlæg: tors 3. maj 2012 12:16
af Boptilyoudrop
Sæt ikke de højttalere til igen. I har været ret heldige at der kun er gået sikringer...! :shock:

Mål højtalerne igennem før i gør mere, først på terminalerne, og så enhederne, lod en af tilledningerne fra for at omgå parallelle spoler evt. dårlige parallelle lytter i delefiltret. Hvis alle enheder måler rigtigt, så er det tid til at se på om der er byttet om på noget i delefiltret, om der er parallelle lytter der er brændt ud og kortslutter. Husk at i et 12dB/okt lavpasfilter skal kondensatoren være EFTER spolen, ellers kortslutter den det meste af signalet og sætter forstærkeren på en meget hård test i kunsten at levere ampere!

Re: Teenage-setup vs. 3 :)

Indlæg: tors 3. maj 2012 12:43
af mickr
Boptilyoudrop skrev:Sæt ikke de højttalere til igen. I har været ret heldige at der kun er gået sikringer...! :shock:

Mål højtalerne igennem før i gør mere, først på terminalerne, og så enhederne, lod en af tilledningerne fra for at undgå evt. dårlige lytter i delefiltret. Hvis alle enheder måler rigtigt, så er det tid til at se på om der er byttet om på noget i delefiltret, om der er parallelle lytter der er brændt ud og kortslutter. Husk at i et 12dB/okt lavpasfilter skal kondensatoren være EFTER spolen, ellers kortslutter den det meste af signalet og sætter forstærkeren på en meget hård test i kunsten at levere ampere!


Tak Boptilyoudrop, vi skal nok afholde os fra flere kamikazeangreb. Vi undlod også at sætte dem på min søns Marantz 1060, da vi jo ikke ville lade noget virkelig værdifuldt komme til skade ;) Den har nok heller ikke et eller andet avanceret sikringssystem.

Vi klapper hesten, men de har jo spillet fint hos Bent, så jeg tror ikke der er noget alvorligt galt med dem. Da Vincent-forstærkeren slog fra, var Audiovectorne stadig sat til, så måske var det bare det, den blev fornærmet over.

Re: Teenage-setup vs. 3 :)

Indlæg: tors 3. maj 2012 13:52
af Boptilyoudrop
:lol: Nå så kineseren blev sur, ja-ja, den var nok ikke i humøret til at holde sådan et par gamle tanter i hånden :lol:

Håber i hitter ud af det, der er en hel del filter i sådan en femvejs. Jeg kan se på nettet at delefiltret er på printplade, så der er vel grænser for hvor fejlmonteret det kan være, men en syg kondensator i basfiltret kan vel i princippet afkoble en masse af det signal der skulle komme bassenenheden til gode? Måske der er nogle af de rigtigt teknikhårde der kan korrigere mig hvis det er nødvendigt. Måske det er her strøm (mis)forbruget skal findes?

Jeg har selv et par Kef stående hvor nogle lytter var blevet til faste modstande...

Edit: Hvis det er Bent Egholm der har haft dem, så skulle det da være mystisk om ikke de virker. Det var nok noget andet hvis de kom fra genbrugsen eller en brugtbørs. Bent kan nok bedre sige noget afklarende om det.