Side 1 af 1

semi-bipolar elektrolyt, hvem kender sådan én?

Indlæg: tirs 8. jan 2013 18:45
af jcr1972
Hej!

Jeg har lige et spørgsmål til en komponent, nemlig en "semi-bipolar" elektrolyt. Hvad er det for én?? Jeg har aldrig set eller hørt om sådan én før. Den ser sådan ud:

Billede

og på diagrammet således (C174):

Billede

Selve metalkapslen er isoleret fra chassis, og de 2 endepoler stikker ud nedenunder chassiset og er forbundet som på diagrammet. Jeg forstår ikke helt fidusen ved den, for så vidt jeg kan regne ud er det bare 2 serieforbundne lytter med hver deres + og - pol forbundet internt, så det der stikker ud er en + og - pol i forhold til dens metalkapsel. Jeg forstår godt at man forbinder den ene ende til forsyningsspændingen, så man reelt har en lavere spænding over den, fremfor at skulle bruge en lyt beregnet for over 500 Volt. Men hvorfor bruge sådan nogle her, og hvad kan de evt. erstattes med i tilfælde af at de ikke dur længere??

Håber der er nogen som har nogle gode bud...

Mvh. Jan

Re: semi-bipolar elektrolyt, hvem kender sådan én?

Indlæg: fre 25. jan 2013 14:13
af mcs_5
Som jeg tyder diagramsymbolet, er det to lytter i serie, hvor minusenderne er forbundet. Det er altså en "normal" bipolar. Den burde vel kunne erstattes af to 22µF lytter "back to back"?

Hvor er du stødt på dem henne?

Venlig hilsen

Mikkel

Re: semi-bipolar elektrolyt, hvem kender sådan én?

Indlæg: søn 27. jan 2013 12:31
af jcr1972
Ja det er er godt nok sådan den ser ud på diagrammet. Og nok også sådan det forholder sig. Studsede bare over betegnelsen "semi"-bipolar... Og også hvorfor man lige bruger (eller brugte) den slags. Men skulle de vise sig at være defekte, vil jeg da prøve med et par 22uF ;)

Jeg er stødt på dem i et lille Philips tv fra ´53

Det er dette her:

Billede

Hilsen Jan

Re: semi-bipolar elektrolyt, hvem kender sådan én?

Indlæg: søn 27. jan 2013 17:43
af Max
Jeg var lige ved at udbryde "nu har jeg sgu set alt, et pænt TV" :)

Re: semi-bipolar elektrolyt, hvem kender sådan én?

Indlæg: søn 27. jan 2013 17:46
af P. M. Hedegaard
Det er da virkelig super flot....... :OLO:

Re: semi-bipolar elektrolyt, hvem kender sådan én?

Indlæg: søn 27. jan 2013 17:50
af Tonni
Waouwv! Dem kan der ikke være mange tilbage af! Flot!

Re: semi-bipolar elektrolyt, hvem kender sådan én?

Indlæg: søn 27. jan 2013 18:41
af jcr1972
Ja det er da lidt andet end de rædsler man hænger på væggene nutildags :lol: Men hver sin smag selvfølgelig, og heldigvis...

Jeg tror faktisk ikke engang der er produceret særlig mange af den model, for de var jo vildt dyre. 2185 kr. kostede det dengang i 1953. Og det var jo inden man sendte dansk tv, lige bortset fra en eksperimentiel sender midt i København. Her i sdr. jylland kunne man modtage tysk tv, og det har måske været muligt at se svensk tv visse steder også, hvis de da overhovedet var begyndt på det tidspunkt.

Tv'et har iøvrigt en fin lille push-pull forstærker med 2 stk. ECL80 :cool1:

Re: semi-bipolar elektrolyt, hvem kender sådan én?

Indlæg: søn 27. jan 2013 18:46
af Tube mania
Sejt...jeg havde dog regnet ud at det drejede sig om et TV...også hvordan det kunne løses, men der er jo andre end mig. Utroligt de har gjort så meget ud af lyden :thumbsup: