Kabler Balanceret Singleended m.m.
: tors 19. dec 2013 10:59Hej
Foranlediget af en DBA annonce hvor der solgtes "Retningsbestemte" højtalerkabler opstod der nogen debat ovre i "Set til salg på nettet", denne debat er hermed flyttet til denne tråd.
Oplæg :
Pile på kabler:
Peger i retning af næste målangivelse..."that's it".
Retningsbestemte kabler :
At kalde et kabel "Retningsbestemt" er i alle tilfælde forkert og i tilfælde af højtalerkabler rent voodoo.
Der kan være forskel på om hvorvidt skærmen er termineret i den ene eller anden ende, men det er jo ikke en retning.
Singleended kabel (signaloverføring) :
I vores hjemmeelektronikverden bruges der stort set kun singleended signaloverførsel, i form af RCA og DIN-kabler.
For at det skal kunne lykkes at overføre støjfrit et signal kræver det at skærmen virker som et "forlænget kabinet" samt at den elektriske modstand i skærmen er forsvindende lav, idet vi har valgt at betragte kabinetternes stel som signalmæssigt døde og det er så disse vedtagelser som ikke altid holder i praksis.
For at indgangen kan modtage en signalspænding skal der altså gå en strøm (ifgl. Mr. Ohm) og denne strøm SKAL nødvendigvis gå i skærmen, thi den ka' ikke løbe i den rene luft (!). Det går helt fint så længe at apparaternes potentialeforskel, Vn er meget lav og skærmens modstand er forsvindende lav. Læk i nettrafoer (øget Vn) og dårlige forbindelse i stik (øget modstand i skærm) kan medføre brum, det ved I alt om.
Desuden kan vi risikere yderligere et støjbidrag foranlediget af udefrakommende radiostøj eller brumfelter fra den øvrige installation. Kablet har en længde (!) og denne længde giver anledning til en selvinduktion (ca. 9nH/10cm), altså en spole og når en spole udsættes for et vekslende felt så induceres der en spænding over denne proportionelt med selvinduktionen (ifgl. Hr. Ørsted). Længere kabler giver altså mere støj, det ved vi osse alt om.
Herudover er der problematikken omkring brumsløjfer. Det var engang på mode at jordforbinde Hi-Fi apparater, er det stadig det ?
Balanceret kabel (signaloverføring) :
Til store lydanlæg, hvor man ikke kan kontrollere apparaternes potentialeforskel og hvor kabellængderne er store, er balanceret signaloverførsel at foretrække.
Signalet bliver afsendt som en spændingsforskel mellem to ledere (differentielt). Når der ønskes overført en stigende spænding så går +snøren mod en positiv spænding og -snøren går tilsvarende til en negativ spændingsværdi, de to snører ar altså i modfase.
I modtagerenden sidder der typisk en transformator og da primæren jo ikke har nogen elektrisk forbindelse til omverdenen kan den udelukkende forholde sig til om hvorvidt der går en strøm eller ej. For at der kan gå en strøm i trafoens primær skal der være en spænding OVER dens terminaler. Lægges der 1000V på begge terminaler, går der ingen strøm og trafoen har således intet signal at overføre !!. Lægges der 1V på den ene terminal og -1V på den anden så "ser" primæren det som en spændingsforskel på 2V, hvilket afstedkommer en strøm i primæren og signalet bliver overført. Trafoen undertrykker således signaler som er i fase.
Nu da skærmen ikke længere er signalbærende skal den blot koncentrere sig om jobbet som "forlænget kabinet", hvilket vil sige at der kan tolereres en langt højere spænding over skærmen. At et balanceret system kan tollerere en langt højere brumstrøm i skærmen er vigtig fordi professionelt lydudstyr ofte ikke er dobbeltisoleret og dermed skal jordforbindes med de brumsløjfeproblemer som det giver.
Radiostøj og brumfelter vil optræde i fase på de to signalledere, det som på vestjysk kaldes for "Common Mode", og vil derfor blive skildt fra signalet af trafoen i modtagerenden. Parametret for hvorvidt systemet er i stand til at undertrykke Common Mode -signaler kaldes for Common Mode Rejection Ratio, CMRR.
De mest gængse stik til ballanceret signaloverførsel er XLR :
Pseudobalanceret kabel :
Er et kabel som benyttes til at forbinde en u-balanceret (singleended) signalkilde til en balanceret indgang, pile er unødvendige da det jo fremgår af stikkene hvilken ende der er balanceret eller ej.
At bruge begrebet i sammenhænge hvor begge ender er singleende'de, er IMHO, at udvide begrebet til mere end hvad forståelsesmæssigt godt er.
http://www.performing-musician.com/pm/f ... hnotes.htm
Hvad har jeg ikke fået med ?
MVH spuncut
Foranlediget af en DBA annonce hvor der solgtes "Retningsbestemte" højtalerkabler opstod der nogen debat ovre i "Set til salg på nettet", denne debat er hermed flyttet til denne tråd.
Oplæg :
Pile på kabler:
Peger i retning af næste målangivelse..."that's it".
Retningsbestemte kabler :
At kalde et kabel "Retningsbestemt" er i alle tilfælde forkert og i tilfælde af højtalerkabler rent voodoo.
Der kan være forskel på om hvorvidt skærmen er termineret i den ene eller anden ende, men det er jo ikke en retning.
Singleended kabel (signaloverføring) :
I vores hjemmeelektronikverden bruges der stort set kun singleended signaloverførsel, i form af RCA og DIN-kabler.
For at det skal kunne lykkes at overføre støjfrit et signal kræver det at skærmen virker som et "forlænget kabinet" samt at den elektriske modstand i skærmen er forsvindende lav, idet vi har valgt at betragte kabinetternes stel som signalmæssigt døde og det er så disse vedtagelser som ikke altid holder i praksis.
For at indgangen kan modtage en signalspænding skal der altså gå en strøm (ifgl. Mr. Ohm) og denne strøm SKAL nødvendigvis gå i skærmen, thi den ka' ikke løbe i den rene luft (!). Det går helt fint så længe at apparaternes potentialeforskel, Vn er meget lav og skærmens modstand er forsvindende lav. Læk i nettrafoer (øget Vn) og dårlige forbindelse i stik (øget modstand i skærm) kan medføre brum, det ved I alt om.
Desuden kan vi risikere yderligere et støjbidrag foranlediget af udefrakommende radiostøj eller brumfelter fra den øvrige installation. Kablet har en længde (!) og denne længde giver anledning til en selvinduktion (ca. 9nH/10cm), altså en spole og når en spole udsættes for et vekslende felt så induceres der en spænding over denne proportionelt med selvinduktionen (ifgl. Hr. Ørsted). Længere kabler giver altså mere støj, det ved vi osse alt om.
Herudover er der problematikken omkring brumsløjfer. Det var engang på mode at jordforbinde Hi-Fi apparater, er det stadig det ?
Balanceret kabel (signaloverføring) :
Til store lydanlæg, hvor man ikke kan kontrollere apparaternes potentialeforskel og hvor kabellængderne er store, er balanceret signaloverførsel at foretrække.
Signalet bliver afsendt som en spændingsforskel mellem to ledere (differentielt). Når der ønskes overført en stigende spænding så går +snøren mod en positiv spænding og -snøren går tilsvarende til en negativ spændingsværdi, de to snører ar altså i modfase.
I modtagerenden sidder der typisk en transformator og da primæren jo ikke har nogen elektrisk forbindelse til omverdenen kan den udelukkende forholde sig til om hvorvidt der går en strøm eller ej. For at der kan gå en strøm i trafoens primær skal der være en spænding OVER dens terminaler. Lægges der 1000V på begge terminaler, går der ingen strøm og trafoen har således intet signal at overføre !!. Lægges der 1V på den ene terminal og -1V på den anden så "ser" primæren det som en spændingsforskel på 2V, hvilket afstedkommer en strøm i primæren og signalet bliver overført. Trafoen undertrykker således signaler som er i fase.
Nu da skærmen ikke længere er signalbærende skal den blot koncentrere sig om jobbet som "forlænget kabinet", hvilket vil sige at der kan tolereres en langt højere spænding over skærmen. At et balanceret system kan tollerere en langt højere brumstrøm i skærmen er vigtig fordi professionelt lydudstyr ofte ikke er dobbeltisoleret og dermed skal jordforbindes med de brumsløjfeproblemer som det giver.
Radiostøj og brumfelter vil optræde i fase på de to signalledere, det som på vestjysk kaldes for "Common Mode", og vil derfor blive skildt fra signalet af trafoen i modtagerenden. Parametret for hvorvidt systemet er i stand til at undertrykke Common Mode -signaler kaldes for Common Mode Rejection Ratio, CMRR.
De mest gængse stik til ballanceret signaloverførsel er XLR :
Pseudobalanceret kabel :
Er et kabel som benyttes til at forbinde en u-balanceret (singleended) signalkilde til en balanceret indgang, pile er unødvendige da det jo fremgår af stikkene hvilken ende der er balanceret eller ej.
At bruge begrebet i sammenhænge hvor begge ender er singleende'de, er IMHO, at udvide begrebet til mere end hvad forståelsesmæssigt godt er.
http://www.performing-musician.com/pm/f ... hnotes.htm
Hvad har jeg ikke fået med ?
MVH spuncut
