af KenRas » søn 18. feb 2024 18:57
Så nåede jeg stort set i mål med projektet. Der er stadig nogle ting der skal skiftes, men de skal købes i England, så det bliver på et senere tidspunkt. Plademåtten jeg bruger er uoriginal og stammer fra en Telefunken 600. Desuden skal alu indlægget omkring de 3 kontroller skiftes, da det er ret medtaget af de mange år på et høloft.
Det forkromede panel forrest omkring “GARRARD 401” teksten skulle have været malet med samme farve som resten af chassis’et, men den maling jeg fik med i sin tid var tørret for meget ind til at den kunne flyde ordentligt, så jeg måtte finde på noget andet. Løsningen blev sort “Hammerite” maling, som blev påført i et tykt lag og først bagt i ovnen ved 50 grader og derefter nogle timer under en infarød varmelampe til kyllinger.
IMG_4520.jpeg
De 3 kontroller blev også malet og bagt, da alustykkerne på toppen var gået til.
Derefter var det “bare” at få monteret min SME3009-II arm, få trukket ledninger, justere armen og så få den prøvet. Den er lige nu monteret med en Shure V15-III pickup, som spiller rigtig godt. Så nu vil jeg nyde den, mens jeg overvejer om plinten skal lakeres eller ej.
IMG_4518.jpeg
IMG_4519.jpeg
Mvh Kenneth
Du har ikke de nødvendige tilladelser til at se vedhæftede filer i dette indlæg.
Sansui QRX-7500, Akai AP-420, Akai GX630D-SS, Marantz DS-940 + HD-77
Marantz HD-77, HD-880, 3300/240, 1250, 125, 150, 5220, 6320/SME3009-II/Ortofon Blue
Sansui AU-999, AU-9900, Eight, Tandberg 3002/ELV RV-100, Akai AM-2650
TD-124, Garrard 401, Accuphase T-105