Jeg ved ikke om I er ved at være trætte af at læse om mine renoveringsprojekter, men "Here we go again"
Denne gang er det den Sansui AU-9500 der landede her på matriklen i Oktober og hvor jeg viste nogle billeder af den her: viewtopic.php?f=569&t=13011&start=375#p149387
AU-9500 blev fremstillet i perioden 1971 til 1976, men da serienummer label er gået til kan jeg ikke identificere hvilken årgang der er tale om her. Men meget taler for at den 50+ år gammel. Til gengæld viser et par labels på bagsiden at den oprindeligt blev importeret til Sverige.
Renoverings-planen med den er som følger:
1. Adskillelse, til en vis grad, og rengøring.
2. Afmontering af frontpanel og grundig rens af omskiftere og potmetre.
3. Udskiftning af gamle, primært grå Elna, elektrolytter.
Undervejs vil jeg vurdere om det er nødvendigt at skifte de 4 hoved lytter.
4. Udskiftning af småsignals transistorer, i det omfang det skønnes nødvendigt.
Her vil jeg vurdere transistortypen, samt kigge på om benene er oxyderet med sort belægning.
5. Montering af silikone skiver under effekt transistorer, i stedet for de oprindelige glimmer skiver.
6. Og selvfølgelig justering af DC offset og Bias, inden den slut testes.
Derudover har jeg læst en del på nettet om nogle simple modifikationer til effektforstærkeren der lyder ret interessante. Noget er skulle løfte lydbilledet betragteligt og give bedre opløsning af detaljerne i musikken. Men mere om det senere.
Jeg håber ikke at jeg i den forbindelse får vintage-politiet på nakken
I dag tog jeg fat på at adskille dyret, så her kommer lige et par billeder:
Så er jeg i gang, det bliver spændende at få den færdig.
Fortsættelse følger...
Mvh Kenneth