I tresserne opstod der to musik grupperinger...en for Beatles...og for Stones...jeg tilhørte rock-n-roll gruppen ... kender ikke meget til Beatles...
... der har altid været stor lydforskel fra alle LP’er i samlingen uanset spillekæden, og bemærkelsesværdig var den forbedrede lyd og den markante sound forskel mellem to forskellige udgaver af Beatles LP’en ” Sgt. Pepper's Lonely Hearts Club Band”.
Ligesom Stones’ ”Sticky Fingers”, som på deres dengang nye pladeselskab ( Rolling Stones Records) blev en lydmæssig gevinst i forhold til tidligere udgivelser.
Den ene ”Sgt. Pepper's Lonely Hearts Club Band” LP var trykt på pladeselskabet ”Parlophone” (belært her) og den anden kom fra selskabet ”Polydor”.
Der var en verden til forskel hvad angik dynamik og detaljer i Parlophone’s favør...og hvorfor det? Selvfølgelig optage-teknik men, lidt af forklaringen kom i hus fra seneste Hi-Fi udstilling på Amager. En af hemmelighederne var tryk- matricerne hvor Hi-Fi sælgeren havde købt en original matrice (ukendt jazz'et kunstner) hvorfra der kun var printet ca 200 vinyl kopi’er.
Først lyttede vi til et førstegangs tryk på vinyl, som i denne opsætning lød fuldstændig fremragende...det kunne ikke lyde bedre...dernæst satte Hi-Fi sælgeren den originale matrice på grammofonen...samtlige 50 lytte folk i rummet ”tabte kæben”...gennemsigtigheden , detaljer og perspektiv var intet mindre en fantastisk....det var noget med en ultra-nøjagtig ...og nu kommer det: En ”riaa” med den tilstrækkelige bashævning og en knap så fremhævet øvre diskant. En ultimativ og mere ren gengivelse fra en grammofon, som nok aldrig bliver bedre. Der var ingen hørbare begrænsninger i top og bund. Kvaliteten af matricen er af stor betydning. foto
Det med undersøge om at der råder én bestemt phono-equaliserings kurve for master-record optagelser uanset hvilket firma der i sin tid stod for arbejdet, har vist sig at være ”en hvepserede at stikke fingrene ned i”.
Se: ”Analog Planet” : ”Phono Equalization bull-shit Continues” by Michael Fremer:
https://www.analogplanet.com/content/ph ... -continues Der står bl.a. : ” The review asserts " but records from Deutsche Grammophon, Capitol, Angel, EMI, Decca/London, and Columbia all have unique characteristics that require their own specific EQ curves to sound best."
Ved reproduktion af gamle plader skriver Tony Bolton, Graham Slee Revelation, Hi-Fi World, :
”I årevis lagde jeg de dæmpede toner fra en masse 78'ere ned til begrænsningerne i periodens optageteknikker. Så opdagede jeg, at forskellige producenter havde brugt forskellige mængder af diskant eller bas i deres optagelser (korrekt kaldet udligning), og at tonekontroller var monteret på forstærkere til korrektion af dette.”
https://www.hifisystemcomponents.com/ab ... cords.html .
..den eneste årsag til denne søgen efter forskellige equaliserings kurver skyldes min DIY rør-forforstærker, hvor man med en omskifter, ville blive i stand til at ændre riaa-kurven alt efter hvilken indspilning man vælger at sætte på grammofonen.
Du har ikke de nødvendige tilladelser til at se vedhæftede filer i dette indlæg.