Side 1 af 1

Germaniumdioder

Indlæg: fre 26. maj 2017 20:17
af mcs_5
Jeg er ved at genopbygge en strømforsyning, hvor der indgår germaniumdioder. Jeg har læst mig til, at germaniumhalvledere kan blive dårlige med alderen. Men hvordan skal "nye" dioder måle?

Jeg har indkøbt 10 stk. GA 104 (110V/10mA). Med diodetesteren måler jeg 0,21-0,22V i lederetningen - det lyder OK. Men jeg testede dem også med (digital)ohmmeteret. Her lå de i to grupper i lederetningen - 4 stk. mellem 3k63 og 3k97, og resten mellem 1k73 og 1k88. I spærreretningen lå de mellem 82k og 250k - med en enkelt outsider på 38k.

Databladet nævner en forwardspænding på under 1V ved 3mA, og en lækstrøm på under 15µA ved 10V...

Mikkel

Re: Germaniumdioder

Indlæg: fre 26. maj 2017 23:27
af spuncut
Kend dem på knækket ;) Germanium er noget blødere end silicium og en hel del mere temperaturfølsomme. Underligt at du kan måle noget i spærreretningen. Målingerne i lederetningen vil afhænge af hvilket område du anvender.
MVH Henning

Re: Germaniumdioder

Indlæg: fre 26. maj 2017 23:31
af mcs_5
Jeg vil også lige prøve at måle strømmen i spærreretningen ved 10V i morgen. Jeg havde ikke computer eller datablad med på værkstedet i dag...

Og det er vist første gang jeg måler på nye germaniumdioder ;)

Mikkel

Re: Germaniumdioder

Indlæg: lør 27. maj 2017 12:44
af svend
0,2-0,3volt er normalt i lederetning, der burde ikke være nogen gennemgang modsat, sådan forholder det sig hvertfals på de gamle OA70 dioder fra 50erne

Re: Germaniumdioder

Indlæg: lør 27. maj 2017 14:24
af mcs_5
svend skrev:0,2-0,3volt er normalt i lederetning, der burde ikke være nogen gennemgang modsat, sådan forholder det sig hvertfals på de gamle OA70 dioder fra 50erne

Så optimistiske er Valvo ikke. De opgiver 145µA som en typisk lækstrøm ved 22,5V (data for OA70 fra Valvos Taschenbuch årgang 69).

Mikkel

Re: Germaniumdioder

Indlæg: lør 27. maj 2017 19:48
af mcs_5
De er tilsyneladende i orden alle 10. Jeg udsatte dem for 10V i spærreretningen, og målte lækstrøm. De 9 lå mellem 2 og 6µA - den sidste på 12-13µA. Det knap så gode eksemplar, var jo nok det jeg kunne måle 38k på med ohmmeteret. De underlige modstandsmålinger undrer mig stadig, men jeg fandt da de 4 fungerende dioder jeg manglede :cool1:

Mikkel