Side 1 af 1

Hjælp ønskes til nye rca stik på pladespiller

Indlæg: man 12. jun 2017 12:52
af Vintagezoneman
Hej forum

Har en Systemdek llX, som jeg er glad for...:-)
I min iver for at få nye rca-stik, afklippede jeg de gamle og tænkte, at jeg kunne genkalde lodningens kunst fra skoletiden, ha... der blev jeg klogere!

Pkt. 1, så forstår jeg ikke rca-ledningerne fra pladespilleren. Hvert kabel indeholder en blå og en hvid ledning samt omkringliggende skærm. Derfra opstår forvirringen, hvilke ledning til hva på rca-stikket. Se billede.
Pkt. 2, mit indkøbte loddesæt og mine hænder kan overhovedet ikke sammen....

Så, er der en herinde i dette forum, i storkbh. og/eller nordsjælland der har ekspertisen og know-how til at hjælpe mig... selvfølgelig mod en god flaske rødvin, snarest :Thumpsup:

Re: Hjælp ønskes til nye rca stik på pladespiller

Indlæg: man 12. jun 2017 23:58
af møffe
Hvilket stik var der på kablet før?
Det kunne se ud til at have været et DIN stik, ud fra kabel udførelse.
Skal der splittes op til to phono stik ? (RCA)

Re: Hjælp ønskes til nye rca stik på pladespiller

Indlæg: tirs 13. jun 2017 05:53
af KlausM
Er det ikke leder, nul og skærm per side, kun den ene side vist. Spørgsmålet er om hvid eller blå er leder, og om skærmen skal forbindes til nul i stik-enden, eller om den er forbundet i pladespilleren, den skal vel ikke forbindes i begge ender??

Mvh Klaus

Re: Hjælp ønskes til nye rca stik på pladespiller

Indlæg: tirs 13. jun 2017 06:58
af tctla
Der er vel bare mulighed for, at tilkoble pick-up'en balanceret, hvis man ønsker det.
Ikke vha. et RCA-stik, selvfølgelig, men derfor kan kablingen jo godt forberede det.
Jeg ville afisolere den blå ledning og sno lederen sammen med skærmen og lodde dem til stel på RCA-stikket og forbinde den hvide ledning til signal-pinden på RCA-stikket.
Sådan på begge ledninger.

Jeg har sakset billedet fra Google, beklager hvis nogens kopi-rettigheder overtrædes.

Re: Hjælp ønskes til nye rca stik på pladespiller

Indlæg: tirs 13. jun 2017 07:15
af dfms
Har du ikke de gamle stik ?

Re: Hjælp ønskes til nye rca stik på pladespiller

Indlæg: tirs 13. jun 2017 08:27
af møffe
dfms skrev:Har du ikke de gamle stik ?

Det vil være en stor fordel. Selv om de er støbt, kan man stadig se farver på ledning i klippet, og med et Ohm- meter tjekke forbindelserne.

Vh møffe

Re: Hjælp ønskes til nye rca stik på pladespiller

Indlæg: tirs 13. jun 2017 09:56
af Vintagezoneman
Tak for svarene... jeg skal forsøge at svare på spørgsmålene :-)
Der sad 'gamle' rca stik på - som jeg smed ud (da jeg blot regnede med at det var en smal sag, at påmontere nye rca stik)
Ønsket er, at der blot påmonteres nye rca-stik (er købt!) men er/var i tvivl om hvilken 'farve' skulle til signalpind m.v.
Dernæst opdagede jeg, at lodningens kunst IKKE ligger i mine hænder, derfor forespørgselen omkring lidt lodde-bistand :-)

Re: Hjælp ønskes til nye rca stik på pladespiller

Indlæg: tirs 13. jun 2017 10:26
af Anders
Ellers kan du måle gennemgang fra pickupstikkene for at finde hoved og hale i farverne i den anden ende.
Jeg vil gætte på, skærmen fra begge ledninger skal loddes sammen til den separate stelforbindelse?
Jeg har selv knas med mit loddeapparat for tiden, men jeg vil gerne hjælpe, når det der fikset, hvis ingen når at byde ind inden da. Jeg bor selv i København.

EDIT: Jeg må hellere sige, jeg ikke er den største loddehaj, men jeg giver til dels en for kølig loddespids skylden indtil videre. :lol: Og et RCA-kabel skulle jeg nok kunne få gjort kål på. ;)

Re: Hjælp ønskes til nye rca stik på pladespiller

Indlæg: tirs 13. jun 2017 16:33
af tctla
Anders skrev:Ellers kan du måle gennemgang fra pickupstikkene for at finde hoved og hale i farverne i den anden ende.


Jeg vil ikke anbefale, at man måler med et ohm-meter på signal-ledningerne med pick-up'en monteret.
Den DC-strøm man påfører pick-up enheden vil magnetisere den og have indflydelse på frekvens-gangen.

Selvfølgelig, hvis man afmonterer/frakobler pick-up'en, så man bare måler lednings-forbindelserne, er ideen helt OK.

Re: Hjælp ønskes til nye rca stik på pladespiller

Indlæg: tirs 13. jun 2017 22:36
af Anders
Det er selvfølgelig vigtigt at nævne!