Side 1 af 1

Hjælp søges: Accuphase E203

Indlæg: tors 4. feb 2021 18:48
af Axeljespersen
Hej,

Jeg har en Accuphase E203, som jeg er glad for.

Jeg læste om DC offset på nettet, og besluttede mig for at måle på min forstærker. Til min overraskelse kunne der måles mange mV i terminalerne. Jeg kiggede ind i maskinrummet og kunne se mange, næsten alle, elektrolyttere havde lækket ud på printet. Jeg lavede en lang liste over dem alle, købte dem ind (kun Panasonic, Vishay og F&T - altså kvalitets stumper) og fik loddet dem ud/i en efter en. Den virkede første gang jeg tændte den og jeg fik justeret den ned til kun 1 mV i hver kanal. Glade dage. Meeeeeeeeeen så skete der det, der ikke skulle ske. Jeg skulle lige justere på VR1 og VR2, så jeg havde 0,022V. Da jeg fjernede den ene probe, så kortsluttede den mellem C på Q9 og E på Q5, derudover gik der i et sekund ild i Q3, hvor efter den begyndte at ryge og VR1 tog den også med i faldet.

Er der nogen, gerne omkring Aarhus, der vil hjælpe mig med at få den til at spille igen?

Det er vist sidste gang, jeg lige kaster mig ud i sådan et projekt - det ellers lige gik så godt...

Re: Hjælp søges: Accuphase E203

Indlæg: tors 4. feb 2021 19:38
af KenRas
Mit gæt er, jeg har jo ikke set den selv, at du forveksler lim med noget der er lækket fra lytterne.
Jeg har svært ved ar tro at den har spillet OK med adskillige lækkede lytter.

Surt show med den kortslutning :(

Re: Hjælp søges: Accuphase E203

Indlæg: tors 4. feb 2021 20:16
af Nillerviborg
Nær Aarhus ??? - Tjae, det er vel som man tar' det, men i forhold til hvor vi ellers har kunder fra, så er Aarhus vist næsten Lokal-område. Den kan vi sandsynligvis sagtens fixe, dem har vi lavet noooooget stykker af i nyere tid. Og vi kender de fleste fejl i dem, ja, jo selvfølgelig ikke "Fjumre-fejlene", men de almindelige Alders-ting. ... :-)

Mvh. Lars ( Advarsel... - Branche-medlem, Sound2Vision A/S, Viborg )

Re: Hjælp søges: Accuphase E203

Indlæg: fre 5. feb 2021 00:56
af hmt
Klar anbefaling af Sound2vision herfra. Alt hvad jeg har fået lavet hos Lars, har altid været super godt udført.

Vh
Henrik