Isophon full range: Hjælp til skæv magnet

Alt om GDS

Isophon full range: Hjælp til skæv magnet

Indlægaf AndersBerg » søn 14. mar 2021 19:38

Kære vintage-bosser,

Jeg har købt et smukt par Isophon full range-enheder af en tåbe på DBA. Den ene er død – og da jeg er knaldfattig, så kan jeg ikke få den professionelt tilset. I er mit eneste håb!

Diagnosen er vist klar: Magneten er rykket skæv mens membranen har været trykket ind i eller nær sin bagudrettede yderposition, hvor den sidder ubehjælpeligt fast. Jeg vil mene at problemet er rent mekanisk – den er altså ikke brændt af, håber vi.

Teorien er at fjolset fra DBA har klemt enhederne ned i en bette, tynd papkasse med anseelig kraft mens han har haft mindst to fingre på membranens ophæng og derved trykket den ind. Han har vist syntes det var skønt at de knap 10 kg bare kunne sidde i spænd i et par stykker pap – ikke noget med bobleplast, flamingo eller gamle håndklæder.

Andetsteds har jeg fået indtryk af at magneten med lidt held kan komme på plads igen. Jeg skal bare lige gøre noget, noget andet og måske noget tredie...

Jeg mangler enten præcise anvisninger fra en kyndig kender eller simpelthen en hjælpende ånd. Jeg holder til på Djursland eller nær Aarhus – og jeg giver gerne en god flaske eller en pengelap eller to, hvis du er derude :p

Jeg vil ikke virke utaknemmelig, så vi tager den lige på forhånd: Jeg behøver ikke høre at det sikkert ikke vil virke, at det ikke kan svare sig eller lignende. Jeg er fattig og desperat, så jeg må modvilligt være optimistisk.
Du har ikke de nødvendige tilladelser til at se vedhæftede filer i dette indlæg.
AndersBerg
 
Indlæg: 6
Tilmeldt: 02 nov 2020
Lokalitet: Ryomgård

Re: Isophon full range: Hjælp til skæv magnet

Indlægaf Sorenki » man 15. mar 2021 10:14

Hej Anders
Velkommen til!
Jeg ville nok ikke skrive "Fjols" og "Tåbe" om en tredjepart, som ikke har mulighed for at komme til orde her - det er jo ikke sikkert han er skyld i fejlen eller har vidst nok om det, så jeg synes ikke det er god stil. (Det er selvfølgelig min egen holdning :) )
For fremtiden kan jeg anbefale at man som køber enten afhenter eller instruere i korrekt indpakning - det er ikke almindelig viden hvordan man korrekt indpakker og sender højtaler-enheder :)


Jeg synes ikke magneten "ser" skæv ud, så jeg ville sige det er langt mere sandsynligt at den er brændt af. Et billigt multimeter kan nemt teste dette.

derimod så ser det ud til kurven er slået skævt, og magneten kunne altså have fået et slag i denne omgang, være tabt el. lign på et tidspunkt.

Du bliver nødt til først at have en korrekt diagnose - hvad er det præcise problem. Først der kan vi rigtigt guide dig igennem resten. At rette en magnet ud og få det hele alignet er absolut ikke en almindelig procedure.
Der er også en stor risiko for at spolen's lak er blevet skrabet af, hvis magnet-gabet er skævt.
"I'd rather have a bottle in front of me, than a frontal lobotomy" - Tom Waits
Luxman, Marantz, Pioneer and JBL, SME og Ortofon + det løse...

http://auditur.dk
Accuphase 50 års Jubilæum: https://auditur.dk/accuphase-the-very-early-history/
Brugeravatar
Sorenki
Tidligere Santashooter
 
Indlæg: 2045
Tilmeldt: 19 apr 2010
Lokalitet: Frederiksberg

Re: Isophon full range: Hjælp til skæv magnet

Indlægaf Helikon » man 15. mar 2021 17:18

Eller polstykket er slået løs og nu sidder spolen fast mellem magneten og polstykket. Har du Ohmet den for at se om der er gennemgang i spolen? brug den anden som reference til målingen.
Er det kun den ene der er død?
Mvh Niels
Brugeravatar
Helikon
 
Indlæg: 1094
Tilmeldt: 03 mar 2011
Lokalitet: Randers

Re: Isophon full range: Hjælp til skæv magnet

Indlægaf AndersBerg » man 15. mar 2021 19:24

Sorenki > Hej. Tak. Og altså: Måske kan vi springe livslektien over? Ja, jeg afhenter helst, men det er jo ikke altid muligt eller praktisk. Jeg synes det er god stil ikke at instruere voksne mennesker, der har adskillige følsomme hifi-varer til salg, om hvordan de skal pakke ting.

Og så findes der jo vitterligt fjolser og tåber derude... Jeg har undladt mange detaljer i sagen, der ikke kun handler om denne vare, og manden er unavngiven. Han er anmeldt for svindel, ikke bare sådan for sjovs skyld. Han skal nok få lov at forsvare sig over for relevante autoriteter.

Det giver mig dårlig smag i munden ikke at advare mine brødre og søstre herinde om vedkommende, så alt i alt er jeg faktisk tilbageholdende. Det er selvfølgelig bare min holdning.

Tråden skulle helst handle om en højtalerenhed:
  • Jeg prøvede at gøre indlægget lidt kort for at skåne jer og fokusere på problemet sådan som jeg forstår det. Der er altid flere detaljer, men et sted må man starte og et sted må man slutte.
  • Jeg er klar over at kanten har slået sig, men billederne er af den fungerende enhed, så se bort fra det.
  • Magneten på den fastlåste enhed er ikke synligt skæv, derfor brugte jeg billederne af den fungerende enhed. Det var lettest.
  • Mit syn er perfekt.
  • Jeg har målt både den gode og den dårlige enhed med multimeter. Endda ikke det billigste. De måler helt ens.
  • Kosmetisk er enheder generelt pæne, rene og tilsyneladende fri for rust. Derfor har jeg ikke umiddelbart grund til at mistænke at rust eller snavs skulle være trængt ind mellem spole og magnet.
AndersBerg
 
Indlæg: 6
Tilmeldt: 02 nov 2020
Lokalitet: Ryomgård

Re: Isophon full range: Hjælp til skæv magnet

Indlægaf Sorenki » man 15. mar 2021 21:59

AndersBerg skrev:Tråden skulle helst handle om en højtalerenhed:
  • Jeg prøvede at gøre indlægget lidt kort for at skåne jer og fokusere på problemet sådan som jeg forstår det. Der er altid flere detaljer, men et sted må man starte og et sted må man slutte.
  • Jeg er klar over at kanten har slået sig, men billederne er af den fungerende enhed, så se bort fra det.
  • Magneten på den fastlåste enhed er ikke synligt skæv, derfor brugte jeg billederne af den fungerende enhed. Det var lettest.
  • Mit syn er perfekt.
  • Jeg har målt både den gode og den dårlige enhed med multimeter. Endda ikke det billigste. De måler helt ens.
  • Kosmetisk er enheder generelt pæne, rene og tilsyneladende fri for rust. Derfor har jeg ikke umiddelbart grund til at mistænke at rust eller snavs skulle være trængt ind mellem spole og magnet.


Hej Anders
Tak for dine punkter - kan du fortællle hvad værdien du måler er på de to enheder?
Jeg skal lige forstå det du skriver med at du brugte billeder af den fungerende enhed, fordi den ser mest skæv ud?
Jeg tvivler ikke på sine øjne eller evne til at diagnosticere, men jeg tænker at flere øjne er bedre end få her - så det forstår jeg ikke helt?

Det er flere årsager til at en enhed kan sidde fast, magnet og polstykke kan have rykket sig sammen, eller polstykke kan være frit.
Uanset hvad så kommer du nok ikke udenom at skulle operere - om du kan løsne magneten eller “vride det hele” tilbage i perfekt form igen ved jeg ikke - det er nok ikke muligt, når du ikke ser en defekt - dvs bi ved ikke hvilken vej du skal vride.
Hmm - kan man med en løsne membran og spider (jeg tænker med varmepistol og loddekolbe).
Det mindes jeg gjort ved et par JBL enheder af medlemmer herindefra før.
For derefter at kunne måle og behandle kurv og magnet for sig selv? - det var nok det nemmeste - men jeg turde ikke.
"I'd rather have a bottle in front of me, than a frontal lobotomy" - Tom Waits
Luxman, Marantz, Pioneer and JBL, SME og Ortofon + det løse...

http://auditur.dk
Accuphase 50 års Jubilæum: https://auditur.dk/accuphase-the-very-early-history/
Brugeravatar
Sorenki
Tidligere Santashooter
 
Indlæg: 2045
Tilmeldt: 19 apr 2010
Lokalitet: Frederiksberg

Re: Isophon full range: Hjælp til skæv magnet

Indlægaf AndersBerg » man 15. mar 2021 23:08

Hej igen :)

DC modstand måler 3,3 ohm på begge enheder - og svinger ensartet til 3,2 i et øjeblik fra tid til anden. Jeg måler 3,2 ohm med min MK-328 komponenttester. Jeg har ikke kunnet finde info om præcis hvorledes den måler, men den har gang i lidt forskellige frekvenser, både lavt og højt. Så skal vi sige nominelt 4 ohm.

Jeg har luret og forsøgt at måle vinkler fra alle mulige sider; der er vitterligt ingen skævhed at se. Der skal vel blot en mindste forrykte forrykkelse til at klemme svingspolen fast på sådan en.

Som bonus har jeg vedhæftet en slags diagram af den fantastiske indpakning, uff... Bemærk at det er indersiden af sælgerens pakke. Ydersiden fejlede ikke det mindste. Tænker at GLS faktisk har behandlet den ret pænt.

Nej, der er nok ikke nogen vej udenom en afmontering af membranen. Dertil hører også et UFFF! Jeg mindes også at se en YouTube-type, der brugte opløsningsmiddel af en slags til at løsne membranen. Men denne er af papir, så jeg er ret skeptisk. Faen, jeg er skeptisk i det hele taget.

Jeg tør heller ikke!
Du har ikke de nødvendige tilladelser til at se vedhæftede filer i dette indlæg.
AndersBerg
 
Indlæg: 6
Tilmeldt: 02 nov 2020
Lokalitet: Ryomgård

Re: Isophon full range: Hjælp til skæv magnet

Indlægaf Tonni » tirs 16. mar 2021 00:23

Er det kun mig, eller ser det ud til magneten har forskubbet sig?
Se de to grønne cirkler på billedet. - Er det rigtigt, kan jeg frygte at centerpolen har forskubbet sig, og dermed fanget svingspolen.

Isophon.jpg
Du har ikke de nødvendige tilladelser til at se vedhæftede filer i dette indlæg.
Bare det GLØDER!!!
Brugeravatar
Tonni
 
Indlæg: 4795
Tilmeldt: 20 apr 2010
Geografisk sted: Det sorte Jyllands næserod, Lidt norden for arret!
Lokalitet: Dalbyover

Re: Isophon full range: Hjælp til skæv magnet

Indlægaf pqrannes » tirs 16. mar 2021 08:29

Tonni skrev:Er det kun mig, eller ser det ud til magneten har forskubbet sig?
Se de to grønne cirkler på billedet. - Er det rigtigt, kan jeg frygte at centerpolen har forskubbet sig, og dermed fanget svingspolen.

Isophon.jpg


Ja, måske har magneten skubbet sig i den tolerance der er i de 4 bolte, som spænder kurv og magnet sammen.

Tør man løsne (ikke fjerne) boltene?

PQR
Med 14 hyldemeter vinylplader og masse af vintagehifigrej pakket ned i kasser.
Brugeravatar
pqrannes
 
Indlæg: 2903
Tilmeldt: 12 apr 2010
Geografisk sted: 8800 Viborg
Lokalitet: Midtjylland

Re: Isophon full range: Hjælp til skæv magnet

Indlægaf AndersBerg » tirs 16. mar 2021 09:45

Tonni og pqrannes > Det kan desværre ikke passe - men altså, jeg har også været dum!

Billederne er nemlig af den enhed, der fungerer perfekt. Beklager, det skulle jeg have gjort klart fra starten. Jeg brugte billederne fordi jeg ikke har været i stand til at få øje på synlige skævheder overhovedet, og så var disse billeder allerde taget. Altså blot ment som: Det er den har slags enhed og med denne konstruktion.

Jeg tror nu nok at den overordnede diagnose er korrekt: Svingspolen er klemt ubehjælpeligt fast. Men tolerancen er vel også ganske minimal, så der skal ikke meget til... Måske i særdeleshed på en enhed, som (jeg gætter på) har en følsomhed i den høje ende? Anyway...

Jeg er ked af, Tonni, at du spilte tiden med nøje inspektion og billedebehandling. Jeg sætter dog stor pris på indsatsen :)
AndersBerg
 
Indlæg: 6
Tilmeldt: 02 nov 2020
Lokalitet: Ryomgård

Re: Isophon full range: Hjælp til skæv magnet

Indlægaf Sorenki » tirs 16. mar 2021 10:22

Tonni skrev:Er det kun mig, eller ser det ud til magneten har forskubbet sig?
Se de to grønne cirkler på billedet. - Er det rigtigt, kan jeg frygte at centerpolen har forskubbet sig, og dermed fanget svingspolen.

Isophon.jpg

Men det var vidst den fungerende enhed(?)
Jeg synes jeg så det samme.

pqrannes skrev:
Tonni skrev:Er det kun mig, eller ser det ud til magneten har forskubbet sig?
Se de to grønne cirkler på billedet. - Er det rigtigt, kan jeg frygte at centerpolen har forskubbet sig, og dermed fanget svingspolen.

Isophon.jpg


Ja, måske har magneten skubbet sig i den tolerance der er i de 4 bolte, som spænder kurv og magnet sammen.

Tør man løsne (ikke fjerne) boltene?

PQR


Jeg overvejede det samme, men jeg kan ikke se om/hvordan Anders skal kunne tilgå de bolte?
Er de tilgængelige ved siden af Spider og membran, Anders?

Hvis du skal have den af, ville jeg ikke gå igang med nogle former for midler - mekanisk og varme i kontrolleret form.
Opløse limen forsigtigt og “lirke” membran-kant og spider-kant forsigtigt fra kurven med et fint fladt stykke værktøj.
Noget i den dur.
"I'd rather have a bottle in front of me, than a frontal lobotomy" - Tom Waits
Luxman, Marantz, Pioneer and JBL, SME og Ortofon + det løse...

http://auditur.dk
Accuphase 50 års Jubilæum: https://auditur.dk/accuphase-the-very-early-history/
Brugeravatar
Sorenki
Tidligere Santashooter
 
Indlæg: 2045
Tilmeldt: 19 apr 2010
Lokalitet: Frederiksberg

Re: Isophon full range: Hjælp til skæv magnet

Indlægaf Sorenki » tirs 16. mar 2021 10:26

På et af dine billeder, er der afbilledet nogle “skub” eller “tryk” mærker på membranen - er det den defekte?
Måske kan du i så fald se om de skulle “trække” membranen skævt - og derved se om du kan skubbe membranen forsigtigt fra side til side og derved få spolen fri?
Jeg har oplevet at et kant-ophæng, som var sat på forkert, og derved hev spolen skævt.
Her kunne den løsnes og bringes tilbage i frigang.
"I'd rather have a bottle in front of me, than a frontal lobotomy" - Tom Waits
Luxman, Marantz, Pioneer and JBL, SME og Ortofon + det løse...

http://auditur.dk
Accuphase 50 års Jubilæum: https://auditur.dk/accuphase-the-very-early-history/
Brugeravatar
Sorenki
Tidligere Santashooter
 
Indlæg: 2045
Tilmeldt: 19 apr 2010
Lokalitet: Frederiksberg

Re: Isophon full range: Hjælp til skæv magnet

Indlægaf AndersBerg » tirs 16. mar 2021 11:16

En opsummering af oplysninger og svar på spørgsmål:
  • De to billeder øverst i tråden er af den fungerende enhed. Beklager, det var dumt at jeg ikke gjorde det klart, kære mennesker.
  • På det ene af de to netop omtalte billeder ses en ramme/kant/kurv, som har fået et gok, men som sagt har enheden ingen problemer, så se bort fra det.
  • Boltene til rammen om magneten sidder under spider'en og kan ikke tilgås udefra.
  • Venlige sjæle herinde har tilbudt både fysisk og telefonisk assistance allerede, men kan vi løse det her inden da, så lad os ;) Ikke mindst for at tråden muligvis kan være andre til hjælp i fremtiden.
AndersBerg
 
Indlæg: 6
Tilmeldt: 02 nov 2020
Lokalitet: Ryomgård

Re: Isophon full range: Hjælp til skæv magnet

Indlægaf AndersBerg » tirs 16. mar 2021 14:13

Sorenki skrev:På et af dine billeder, er der afbilledet nogle “skub” eller “tryk” mærker på membranen - er det den defekte?


Whew! Det er heldigvis den defekte, jeps 8) Jeg tænker den geniale sælger har haft fat der, da han har presset enheden ned i "stativet" af pap, som ses på billederne. Suk!

Godt nok er det bare tyndt pap - men et sammenhængende stykke bøjet i 90 grader har alligevel en vis konstruktiv integritet, og det kræver en del at presse den kileformede "hylde" til rammen om magneten sammen til den krølle, der ses på det ene billede. Prøv at presse hjørnet af en papkasse sammen. Mer' suk!

Jeg har hevet og sledet i membranen, altså yderst forsigtigt naturligvis, fra alle tænkelige vinkler uden at få den til at rykke sig den mindste my.
AndersBerg
 
Indlæg: 6
Tilmeldt: 02 nov 2020
Lokalitet: Ryomgård


Tilbage til Gør-det-selv-vintage



Hvem er online

Brugere der læser dette forum: D.Duck, his067, spuncut og 34 gæster