LED LYS I SCALA POINTERTidligt i denne renovering blev skalasnoren og scala pointer afmonteret, da det var nødvendigt for at kunne komme til at renovere de print der havde forbindelse med receiverens kontroller på fronten. Det har jeg aldrig prøvet før, så det var endnu en ny udfordring når den på et tidspunkt skulle monteres igen.
I forbindelse med at alt lyset i receiveren blev konverteret til LED, så skulle scala pointer selvfølgelig også modificeres. Og pæren der sad der, var for længst stået af. Den defekte pære blev lirket op af hullet, så jeg kunne komme til at eksperimentere med hvilken rød LED der skulle monteres. Det blev en 3mm rund type med retningsbestemt linse og en styrke på omkring 500 mcd.
Min første tanke var at få skiftet pæren ud med LED'en
uden at løsne skalasnor og ledning fra holderen, da håbet var at det så kunne monteres igen og frekvensskalaen stadigvæk passede. Jeg var nødt til klippe pærens ledninger over og skulle så derefter af-isolere ledningerne igen så der kunne loddes den ny LED i.
Og det var så her katastrofen skete

Jeg er ellers, synes jeg selv

, ret god til at konsekvens-analysere alt inden jeg gør et eller andet. Men noget svigtede desværre her. Jeg sad med skala pointeren i den ene hånd over mit arbejdsbord, men jeg med den anden hånd og en fin skævbider ville af-isolere ledningerne. Der skal jo lidt kraft til at trække isoleringen af ledningen, selv om det kun var 5mm, men når det sker så kommer der en slags rekyle i den hånd som jeg holdt skala pointer med. Resultatet var at jeg hamrede skala pointeren ned i bordpladen og den knækkede midt over.
For he..... hvor jeg bandede over mig selv.
Jeg fik desværre ikke taget noget billede, men begyndte straks at tænke på hvordan det kunne reddes. Heldigvis var det et rent brud og det virkede som om at enderne godt kunne trykkes sammen i korrekt vinkel. Vi taler her om noget materiale som i brudfladen måler ca. 1,5 x 2,5 mm. Løsningen blev som følger:
Jeg tapede den klare del a pointeren fast til en træklods, kom en lille dråbe Loctite på de 2 brudflader og skubbede den brækkede spids på plads og fikserede den med tape. Efter en time kom der en enkelt dråbe Loctite på venstre og højre side af bruddet for at forstærke limningen i bruddet.
IMG_2248.JPG
IMG_2247.JPG
Og det virkede

Den knækkede spids sad præcis hvor den skulle og fuldstændig i vinkel.
Der var jeg en glad mand

Spændende var det så med lyset, ville det trænge gennem limningen?
IMG_2249-2.jpg
Selve seriemodstanden til LED'en blev beregnet til ca. 350 Ohm ved 15 mA strøm, så jeg valgte en 330 Ohm og det gav et godt lys. Så pointer blev monteret og skala snoren blev genmonteret uden problemer. På LED power supply var der forberedt stik til pointerens LED, så det var bare at slutte den til.
Selve frekvensskalaen var offset omkring en MHz, så jeg måtte i to forsøg løsne skala snoren og forsigtigt flytte den omkring pointeren før jeg ramte
næsten plet. Og hermed var jeg i mål med det der var planlagt i første omgang. Det har også været en større omgang der har taget næsten 2 måneder.
Her til formiddag var det så tid for min QRX-7500 at vige pladsen i musikstuen og gøre plads til den ny:
IMG_2255.JPG
Så de kommende dage skal jeg have fundet frem hvad jeg har af SQ, QS og CD-4 LP'er og virkelig få testet hvad denne sidste generations quad receiver kan præstere.
Var man ikke til træffet i 2022 og så min quadrofoni præsentation, er man meget velkommen til at kigge forbi og få et lyt. Det må man selvfølgelig også selvom man var der

Du har ikke de nødvendige tilladelser til at se vedhæftede filer i dette indlæg.