Side 1 af 1

Refoaming af JBL L-16

Indlæg: fre 27. apr 2012 09:56
af Lasse
Hej,

Jeg har fået købt mig et par fine L-16 som skal have nye skumkanter. Jeg har læst de gode guides fra en række folk herinde, Pqrannes, Santashooter m.fl. Som jeg forstår det, er det egentlig ikke så svært men kræver dog alligevel noget med en tone generator som ikke virker sååå simpelt igen for en refoaming jomfru.

Nu har jeg så fundet et L-16 kit på ebay http://www.ebay.com/itm/1-x-JBL-L-16-Sc ... 35b23f5da3

Og producenten har lavet denne instruktionsvideo: http://www.youtube.com/watch?v=58rh3AUcyGs

I denne video fra omkring 7.00 ligges der nogle møtrikker op i "skålen" for at holde den nede. Jeg går ud fra at denne teknik erstatter tonegeneratoren og er, alt andet lige en noget mere simpel fremgangsmåde. Men kan det mon anbefales at følge denne metode? Eller er det en omgang tvivlsom fusk og dermed synd for den fine gamle klassiker?

Pft
/Lasse

Re: Refoaming af JBL L-16

Indlæg: fre 27. apr 2012 10:14
af MDA
Hold op det går hurtigt, men det ser også ud der efter :shock: :shock:

Hvordan kan han vide at den er centreret 100% bare ved at smide de møtrikker op på conen.

Den youtube video kan jeg ikke anbefale du følger.

Følg hellere DIY step by step

Re: Refoaming af JBL L-16

Indlæg: fre 27. apr 2012 10:40
af Captain Phoenix
Lasse skrev:Hej,
Og producenten har lavet denne instruktionsvideo: http://www.youtube.com/watch?v=58rh3AUcyGs

Helt enig med Mads – den video vil jeg bestemt ikke anbefale at følge. Risikoen for at få en ucentreret svingspole i magnetgabet er overhængende, sådan som der bliver skubbet rundt med membranen efter at limen er påført. Og møtrikker duer ikke til centrering (kun til at trykke membranen ned)!!!

En (sinus)tone gennem spolen vil få den til at centrere sig i magnetgabet - det er måden at gøre det på.
Og vær opmærksom på at limningen skal ske i to trin (ikke i ét som på videoen):

Først limes på membranen, hvor du justerer så godt som muligt ”optisk” (=så du kan se den sidder så centreret som muligt). Så tørret limen.

Dernæst – og ved brug af sinustone fra tonegerator/cd/andet – limes på chassiet. Tonen sørger for centreringen og man justerer ophængets placering på chassiet så der ingen ”skrabe-lyde” mellem spole/magnet høres (juster membranbevægelsen vha volumen/input til højttaleren) op til ca. 1/3-del af max. membranbevægelse. Når den sidder rigtigt, kan kanten fastholdes vha klemmer til limen er helt tør.

Mht ophængene har jeg gode erfaringer med dem fra Rick Cobb, der vises i linket, Mads har sat ind. Kender ikke den leverandør der også har lavet videoen, men... :?:

Re: Refoaming af JBL L-16

Indlæg: fre 27. apr 2012 10:49
af Tonni
Som jeg ser det, er det en god måde at vise, hvordan arbejdsgangen med limningen er... Og limen er jo ikke hærdet, så de kan jo sagtens bringe en passende kalibreringstone ind i billedet, efter videoen er stoppet.
De skriver jo også, i introen, at det ikke er en guide, men en illustration af, hvor hurtigt det kan gøres, med det "rigtige værktøj"!
At det så kunne gøres mere grundigt er en anden sag... Men da de lever af at lave den slags, er de nok heller ikke alt for glade for, at give alle deres hemmeligheder fra sig???

- Noget helt andet er så at den "treklo" sommetider kunne være rar at have, med eller uden drejebænk... ;)

Re: Refoaming af JBL L-16

Indlæg: fre 27. apr 2012 10:55
af Peter L
Et lille fif til tonegenerator: En u-afskærmet ledning i indgangen på en forstærker giver uønsket brum i højttaleren, eller fungerer som 50Hz tonegenerator :D

Peter

Re: Refoaming af JBL L-16

Indlæg: fre 27. apr 2012 11:12
af Lasse
Tak for hurtig feedback Mads, CP Tonni og Peter L :thumbsup:

Tænkte nok det var en lidt for hurtig og nem metode med de møtrikker. Jeg dropper den og følger jeres råd istedet.

Tak! :D

Re: Refoaming af JBL L-16

Indlæg: fre 27. apr 2012 11:18
af MDA
Tonni skrev:Som jeg ser det, er det en god måde at vise, hvordan arbejdsgangen med limningen er... Og limen er jo ikke hærdet, så de kan jo sagtens bringe en passende kalibreringstone ind i billedet, efter videoen er stoppet.


Tror næppe en kalibringstone kan centrere membranen ordentligt efter sådan en omgang lim og skubben/pressen af ophæng.

Lasse jeg har sent en PM.