Side 1 af 2

Pladevægt

Indlæg: ons 19. dec 2012 10:30
af mickr
Jeg kom til at købe en håndfuld ishockeypucks i går. Der er sikkert mange og delte delte meninger om hvorvidt det er en god idé, (i) at bruge en pladevægt i det hele taget, og (ii) at bruge en ishockeypuck til formålet, men det vil jeg altså hoppe op og falde ned på. De er flotte, godkendt af "SVENSKA ISHOCKEY FORBUNDET", prydet af et vikingeskib, og så er de "smetfri" :thumbsup:

Hvilken størrelse hul skal jeg få boret i dem? De skal kunne bruges på pladespillere med og uden flydende ophæng, så ikke noget med at de skal mases på, og er der andre ting, jeg skal tænke på?

Re: Pladevægt

Indlæg: ons 19. dec 2012 11:35
af Max
Pinden på din pladespiller er nok omkring ø7,1 mm, så hvis du ikke vil presse, ja så bor ø7,2 mm

Ps: jeg brydder mig personlig ikke om ideen, spillen er jo ikke bygget til den belastning og det må medføre mere slid og rummel.

Pps: hvis du nu opdaterede din profil med din lokation, ja så kunne man jo se om man evt. kunne tilbyde at lave hul for dig med en drejebænk til hjælp.

Re: Pladevægt

Indlæg: ons 19. dec 2012 11:59
af kbekke
Syg ide. Den tiltaler mig :Skor:

En ishockey-puck vejer 160g ikke? Jeg ville ikke være super-bekymret over ekstra slid, hvis ellers centerlejet er i orden og velsmurt. Men pas lidt på med at tilføje for meget vægt på noget med flydende ophæng.

Spørgsmålet er nok snarere, hvormeget effekt du får ud af den som pladevægt, hvis den bare lægges ned ovenpå pladen? Mange af de pladevægte, der fungerer på den måde, er væsentlig tungere. 4-500g er vist ikke ualmindeligt. De lette typer har typisk en funktion, der gør det muligt at skrue dem fast om spindlen.

Re: Pladevægt

Indlæg: ons 19. dec 2012 15:09
af mcs_5
Max skrev:Pps: hvis du nu opdaterede din profil med din lokation, ja så kunne man jo se om man evt. kunne tilbyde at lave hul for dig med en drejebænk til hjælp.

Og hvis du nu skrev andet end et postnummer, behøvede man ikke en googlesøgning for at finde ud af hvor du bor ;)

Venlig hilsen

Mikkel C. Simonsen

Re: Pladevægt

Indlæg: ons 19. dec 2012 15:38
af Max
Og skrev du nu et postnummer, ja så vidste man hvor i DK Haderslev lå.

Re: Pladevægt

Indlæg: ons 19. dec 2012 20:15
af haflermicro
Den pladestrammer jeg bruger er Micro Seiki's ST10 i gunmetal som vejer stolte 900 gram.
Som det osse nævnes andetsteds i tråden, vil et underdimensioneret leje arbejde under stressende forhold, hvis man anvender en pladestrammer af sådan kaliber..man bør undersøge om centerlejet kan klarer mosten inden man smider en tung strammer på.
En strammer på 160 gram, strammer efter mine begreber ingenting, men det kan da være en supersjov gimmick at have en ishockey-puck liggende på sin pladespiller!

Re: Pladevægt

Indlæg: ons 19. dec 2012 20:35
af mickr
Jeg kan desværre ikke tage æren for at have fundet på det selv: http://www.audiokarma.org/forums/showthread.php?t=42681

Hvis 160 gram ikke er nok, så kan man jo bygge et tårn af dem :QQS:

Regner med at tage ned på "Husets træværksted" i Århus i morgen aften. Will keep you posted.

Re: Pladevægt

Indlæg: ons 19. dec 2012 20:57
af Max
Jeg lavede engang en pladestrammer der ikke vejede ret meget, man trykkede den ned mod pladen og spændte den fast på centerakslen, jeg endte med ikke at bruge den, så den blev foræret væk.

Re: Pladevægt

Indlæg: ons 19. dec 2012 21:22
af kbekke
mickr skrev:Jeg kan desværre ikke tage æren for at have fundet på det selv: http://www.audiokarma.org/forums/showthread.php?t=42681

Hvis 160 gram ikke er nok, så kan man jo bygge et tårn af dem :QQS:

Regner med at tage ned på "Husets træværksted" i Århus i morgen aften. Will keep you posted.


Please do ogæh Michael... du laver os' en til mig, ik? :Thumpsup:

Re: Pladevægt

Indlæg: ons 19. dec 2012 23:17
af mickr
Selvfølgelig gør jeg det Kim :)

Re: Pladevægt

Indlæg: tors 20. dec 2012 00:47
af mickr
Jeg blev utålmodig, og lavede en tutorial ;)

Re: Pladevægt

Indlæg: tors 20. dec 2012 01:06
af Max
Der er da en der intet aner om hvordan man kan finde center med en skydelære, sjovt når man betænker at den faktisk er bygget til det.

Re: Pladevægt

Indlæg: tors 20. dec 2012 23:41
af mickr
Var forbi Husets metalværksted til aften. Den gode nyhed er at jeg fandeme har betjent en metaldrejebænk, endda en overdrevet flot vintagemodel. Fuck, den var fed! Den dårlige nyhed er at 7,2 mm er for lidt hvis den ikke skal mases på. Jeg vil forsøge at nå derned i morgen...

Re: Pladevægt

Indlæg: fre 21. dec 2012 00:04
af Max
mickr skrev:Var forbi Husets metalværksted til aften. Den gode nyhed er at jeg fandeme har betjent en metaldrejebænk, endda en overdrevet flot vintagemodel. Fuck, den var fed! Den dårlige nyhed er at 7,2 mm er for lidt hvis den ikke skal mases på. Jeg vil forsøge at nå derned i morgen...


Problemet er nok at boret ikke skære godt nok, så maser det gummiet lidt væk og hullet bliver mindre end boret.

Prøv at spørge dem om de ikke har en lille Dremelsliber man kan spænde op i stålholderen og så slibe hullet til den rigtige dimension.

Forøvrigt er det helt korrekte mål på en centerpind 0.286" og det er 7.264 mm.

Re: Pladevægt

Indlæg: fre 21. dec 2012 00:39
af mickr
Jeg testede med boret i hullerne bagefter og de passede med 7,2 mm. Som skrevet i første indlæg, vil jeg ikke have noget der skal mases på, så hullerne skulle nok have været 7,3 mm. De flinke hjælpere kiggede lidt skævt på mig, da jeg spurgte om de måske havde et 7,25 mm bor... Jeg har da forresten også en (vintage) dremmellignende maskine liggende et eller andet sted, så måske kan jeg fixe det selv.