Side 1 af 2

Beogram 1500

Indlæg: tors 31. dec 2015 01:08
af GerdB
Den kommer ikke op i hastighed, men stopper ... hvem har forstand på hvad der skal laves? Kan man gøre det selv? er der steder i København hvor man kan få gør-det-selv-hjælp?

Re: Beogram 1500

Indlæg: tors 31. dec 2015 07:47
af spuncut
Hej GerdB
Noget af det første jeg gør ved den slags DC-servo-spiller er at rense hastigheds-justerings-potentiometrene.
MVH spuncut

Re: Beogram 1500

Indlæg: tors 31. dec 2015 09:20
af Captain Phoenix
Der er to - meget - forskellige Beogram 1500'er. Én med forstærker og én uden - hvilken er der tale om?

Re: Beogram 1500

Indlæg: tors 31. dec 2015 16:36
af spuncut
Godt spørgsmål Claus ;) jeg gik selvfølgelig ud fra at der var tale om den nyeste af slagsen.
MVH og godt nytår
spuncut

Re: Beogram 1500

Indlæg: tors 31. dec 2015 20:23
af Captain Phoenix
Ja, Henning - det tænkte jeg nok, ud fra dit (kvalificerede) svar.
Hvis det er den gamle/oprindelige BG1500, der "går i stå" er fejlen nok nærmere at finde i hastigheds-justerings-mekanikken (filt-puderne, drivremmen, motorolien...).
Godt nytår - Claus

Re: Beogram 1500

Indlæg: lør 2. jan 2016 17:04
af GerdB
Det er en Beogram med forstærker

Re: Beogram 1500

Indlæg: lør 2. jan 2016 20:06
af Captain Phoenix
Så er det den gamle udgave, som jeg omtalte i posten ovenfor.
Den kan være bøvlet at gå til - det er mekanik på den gamle måde: Der er meget af det - men hvis man går systematisk frem, er det til at til at finde ud af, hvad der foregår og hvad hver enkelt dels funktion er.
Har skrevet lidt om min "kamp" med at istandsætte netop sådan en BG1500 til min niece her: viewtopic.php?f=569&t=2150&hilit=captain+phoenix+audio&start=60#p37085

PS: Niecens BG1500 står p.t. på mit værksted - den er bl.a. meget længe om at komme op i hastighed... (og så er armen komme grov-meget ud af justering - sunket/gledet ned i armbasen).
På den igen Onkel Audio... :oops:

Re: Beogram 1500

Indlæg: søn 3. jan 2016 20:49
af GerdB
Det ser ud til et større arbejde. Den ryger på lager en tid, men opskriften er gemt og ikke glemt. Tak for den.

Re: Beogram 1500

Indlæg: tors 7. jan 2016 12:16
af Peller
Jeg har også istandsat en Beogram 1500 til min kæreste, og hvis man holder tungen lige i munden, er det til at finde ud af. Der sidder 2 messinglejer i motoren, og disse var fuldstændig låst i hendes, og motoren kørte derfor dårligt. Det tog en del tid at få alt det gamle fedt ud, men det er det værd, og den kører fortrinligt i dag

Re: Beogram 1500

Indlæg: tors 7. jan 2016 12:38
af Fredmarantz
Peller skrev:Jeg har også istandsat en Beogram 1500 til min kæreste, og hvis man holder tungen lige i munden, er det til at finde ud af. Der sidder 2 messinglejer i motoren, og disse var fuldstændig låst i hendes, og motoren kørte derfor dårligt. Det tog en del tid at få alt det gamle fedt ud, men det er det værd, og den kører fortrinligt i dag


Hvordan drev du olien ud af lejerne? - med varme/ovn? - hvor lang tid? - hvor varmt? - hvilken olie brugte du efterfølgende til nyopsmøring?. Jeg står nemlig i et lignende projekt med 3 x motor (Beogram 1000 m. rund motor)?

Vh
Freddy

Re: Beogram 1500

Indlæg: tors 7. jan 2016 13:54
af Peller
For at være ærlig, så var jeg lidt nervøs med varme omkring rotoren, så jeg trak messinglejerne af med en polygrigtang, og så polerede jeg lejerne op bagefter, da jeg fik lavet lidt mærker i dem.

mht olie har jeg brugt denne
http://www.jwindustri.dk/produkter/tran ... 6041800510

Den er med teflon og er syrefri

Re: Beogram 1500

Indlæg: tors 7. jan 2016 15:39
af Fredmarantz
Det er for mig ikke så meget med at fiske lejerne ud af maskinen, men mere, hvad der skete efterfølgende - omkring uddrivning af gl. olie fra lejerne - og opsmøring med ny olie.

Hvilket beslutningsgrundlag havde du for at vælge netop denne olie?

Det med teflon har jeg hørt ikke var så god en idé idet "teflonkuglerne" kan blokere/tilstoppe de fine porer i leje-metallet.

Vh
Freddy

Re: Beogram 1500

Indlæg: tors 7. jan 2016 16:16
af Peller
Jeg tror ikke vi snakker om samme motoropbygning. den jeg lavede var en model 5208, og det er ikke kuglelejer, men mere en rund bøsning der sidder på akslen beskyttet af en filtring, og en skål. Jeg kan lige smide nogle billeder op, når jeg er hjemme ved min computer med billederne på.

Beslutningsgrundlaget for olien var at den var syrefri, og det var den eneste syrefri olie jeg havde adgang til, uden at skulle ud og investere penge i noget specielt.

Re: Beogram 1500

Indlæg: tors 7. jan 2016 17:20
af Fredmarantz
Peller skrev:Jeg tror ikke vi snakker om samme motoropbygning. den jeg lavede var en model 5208, og det er ikke kuglelejer, men mere en rund bøsning der sidder på akslen beskyttet af en filtring, og en skål. Jeg kan lige smide nogle billeder op, når jeg er hjemme ved min computer med billederne på.

Beslutningsgrundlaget for olien var at den var syrefri, og det var den eneste syrefri olie jeg havde adgang til, uden at skulle ud og investere penge i noget specielt.


Det er ikke kuglelejer, jeg taler om, men de små mikroskopiske teflon-kugler, som befinder sig i den type olie. Disse mikrokugler kan tilstoppe de fine porer i sintermetallet, som lejerne består af.

De lejer, som eksemplelvis sidder i en Beogram 1000, består ligeledes af to lejer - en fjederagtig ting, en filtskive og en skål.
Jeg har fået et råd om, at man kunne bruge alm. fin symaskineolie. Kan nogen bekræfte dette/begrunde?

Vh
Freddy

Re: Beogram 1500

Indlæg: tors 7. jan 2016 18:00
af Fredmarantz
og her fandt jeg så en god debat om olier til lejer

viewtopic.php?f=558&t=3836&start=30

Vh
Freddy