åh ja... Jeg har arbejdet et sted hvor en såkaldt ingenør(d) kasserede en masse lyttrt for "de passede jo ikke" Ak-nej... 10.000uF kunne jo være 8500 eller 11000, og så er den jo helt gal.
Nye, små lytter er blevet ætset til max dybde i pladematerialet, for at få en så stor relativ overflade som muligt. dette og andre, til grænsen pinte faktore, gør at det stadig kan lade sig gøre at få feks. 100uF/35v til at fylde det samme som tre majs-korn...
Førhen, i audio sammenhæng, sagde "man" at en fysisk stor komponent i forhold til påtrykte værdi, "lyder bedre". Der et stort gran af sandhed i dette. Se blot komponenter i højttalerdelefilter. Eller se et stykke 50år gammelt issenkram med glatfolie kond og lyt, wittrohm, og andet godt. Der er absolut INTET af det der produceres i dag, der kan holde i mere end 10-15 år. Jeg har set bl.a. BLADELIUS, THULE-AUDIO, DENSEN og ARCAM forstærkere der nærmest er ødelagt inden i af udsivende lyts-snask, brændt print pga. for tæt lay-out og for tynde printbaner o.s.v. Stødte fornylig på udtrykket om den type konstruktioner: "a cap-cooker"..! Bedre kan det nok ikke formuleres.