Stor, stor lyd - hvilken forstærker til Jealvox?
: man 14. nov 2011 22:03Nu er jeg bange igen. Og det er godt.
Efter den lille amerikanske Shell Northport SE el84 fra 1960 opgav ævret og brændte den ene udgangstrafo af, har jeg været på den. Hjælpsomme "rørglad" satte andre trafoer i den, og den spiller men spiller ikke op til fordums tiders præstationer.
Så jeg har været på udkig efter en anden forstærker til at trække de store 3-vejs Jealvox horn, som Shell'en nu så fint har spillet sammen med de sidste 2-3 år. Før det var den Philips AG9015 pp el84 rørstærker med tvivlsomme OTer (det er jo egentlig en OTL forstærker), der fyldte de stor horn med vellyd, og før det igen en tvivlsom Braun CSV-13 PP el84 rørforstærker.
Men hvilke vej skulle jeg - uden den lille Shell - nu gå? Nå, ja jeg har købt en Bell PP 6V6 rørforstærkeren, men den havde vist trætte "lytter" og er til rep. Den må komme på banen senere.
Jeg havde før prøvet Jealvox'erne med SS-grej, bl.a. min Sansui AU-9900, men syntes da ikke at det var noget overhovedet. Nu, for et par uger siden prøvede jeg da min Sansui AU-9500:
(billedet er lånt på nettet).
og det var ikke ringe. Gæsterne, der fulgte med hjem efter hygge-vintage-lodde-skrue-mødet i Viborg i forrige weekend, var passende imponerede, men selv var jeg ikke tilfreds. Magien manglede altså selv om dynamikken var i top og bunden var flot og horn-agtig åben osv.
I går (eller var det i forgårs?) prøvede jeg så en anden klassisk Sansui forstærker, nemlig denne:
(billedet er også lånt på nettet)
en fin og almindeligvis vel- og varmtlydende klassisk SS forstærker. Men det var ikke bedre. Det var faktisk værre. Uinteressant og irriterende lød denne kombination, uden at jeg kunne sætte en finger på noget.
I dag, på arbejde tænkte jeg lidt over problemetikken, og konkluderede at jeg nok var nødsaget til at gå lidt systematisk til sagen og prøve Jealvox'erne af med alt, hvad jeg har. Og så greb jeg denne skønne sag fra mit kontor og tog den med hjem:
Der er tale om en Heathkit AR-15, en første-generations SS receiver fra 1968, som jeg har haft en del år, har spillet en del på, bl.a. på kontoret, men faktisk aldrig har lyttet rigtigt til. Det gør jeg nu, hvor den er spændt for de store Jealvox horn.
Det gør den godt nok godt. Fasthed, dynamik og ... magi. Nu er jeg sgu bange igen. Det lyder så godt, at jeg bliver lidt bange. Og det er godt.
Nu får vi se om det holder eller jeg også skal have andre forstærkere og receivere i spil.
PQR
Efter den lille amerikanske Shell Northport SE el84 fra 1960 opgav ævret og brændte den ene udgangstrafo af, har jeg været på den. Hjælpsomme "rørglad" satte andre trafoer i den, og den spiller men spiller ikke op til fordums tiders præstationer.
Så jeg har været på udkig efter en anden forstærker til at trække de store 3-vejs Jealvox horn, som Shell'en nu så fint har spillet sammen med de sidste 2-3 år. Før det var den Philips AG9015 pp el84 rørstærker med tvivlsomme OTer (det er jo egentlig en OTL forstærker), der fyldte de stor horn med vellyd, og før det igen en tvivlsom Braun CSV-13 PP el84 rørforstærker.
Men hvilke vej skulle jeg - uden den lille Shell - nu gå? Nå, ja jeg har købt en Bell PP 6V6 rørforstærkeren, men den havde vist trætte "lytter" og er til rep. Den må komme på banen senere.
Jeg havde før prøvet Jealvox'erne med SS-grej, bl.a. min Sansui AU-9900, men syntes da ikke at det var noget overhovedet. Nu, for et par uger siden prøvede jeg da min Sansui AU-9500:
(billedet er lånt på nettet).
og det var ikke ringe. Gæsterne, der fulgte med hjem efter hygge-vintage-lodde-skrue-mødet i Viborg i forrige weekend, var passende imponerede, men selv var jeg ikke tilfreds. Magien manglede altså selv om dynamikken var i top og bunden var flot og horn-agtig åben osv.
I går (eller var det i forgårs?) prøvede jeg så en anden klassisk Sansui forstærker, nemlig denne:
(billedet er også lånt på nettet)
en fin og almindeligvis vel- og varmtlydende klassisk SS forstærker. Men det var ikke bedre. Det var faktisk værre. Uinteressant og irriterende lød denne kombination, uden at jeg kunne sætte en finger på noget.
I dag, på arbejde tænkte jeg lidt over problemetikken, og konkluderede at jeg nok var nødsaget til at gå lidt systematisk til sagen og prøve Jealvox'erne af med alt, hvad jeg har. Og så greb jeg denne skønne sag fra mit kontor og tog den med hjem:
Der er tale om en Heathkit AR-15, en første-generations SS receiver fra 1968, som jeg har haft en del år, har spillet en del på, bl.a. på kontoret, men faktisk aldrig har lyttet rigtigt til. Det gør jeg nu, hvor den er spændt for de store Jealvox horn.
Det gør den godt nok godt. Fasthed, dynamik og ... magi. Nu er jeg sgu bange igen. Det lyder så godt, at jeg bliver lidt bange. Og det er godt.
Nu får vi se om det holder eller jeg også skal have andre forstærkere og receivere i spil.
PQR
