Side 1 af 1

Vitavox 220 Hz 10-cellet horn og S2 driver

Indlæg: ons 7. feb 2024 18:45
af ralphandersen
I oktober købte jeg et billigt Vitavox cellehorn med S2 driver i dba. Kenras afhentede det i Hvidovre og efter venlig opbevaring en måneds tid nåede det endelig til Thy.
Vitavox 220 hz horn.jpg

Det havde stået i et udhus og var temmelig rustent, men hornet var i ok stand. Driveren sad fast som i rigtig fast til hornet. Jeg skruede bagstykket af og fandt ind til den ødelagte membran og skruede de dele af, som jeg kunne få af.
Rusten S2.jpg

S2 membran og bagkappe.jpg

Efter en uges tid og en ødelagt stropnøgle opgav jeg at skrue driveren af hornet og afmonterede i stedet overgangsstykket (throat'en), så var det lidt mere håndterligt. Efter endnu nogle dages overvejelse gik jeg ned til det lokale maskinværksted og forstyrrede Knud i julefrokosten. Han tog en meget stor rørtang og tog godt fast om driveren, men desværre var det kun magneten der drejede og ikke gevindet. Til gengæld fandt vi ud af at en plade der dækkede over det indre var af aluminium og ikke af stål.
Efter et par dage fandt jeg ud af at så kunne den jo fjernes med et par mejsler. Så kunne Knud få fat inden i det midterste polstykke og med et heftigt knirk gik gevindet løst.

Desværre er der ét gevind på polstykket og èt til uden på det og det var kun det inderste der var gået løst. Det yderste sad stadigvæk fast i overgangsstykket og nu var der ikke noget at holde fast i...

Knud anbefalede at jeg borede to huller i gevindet og satte to stykker stål i som jeg kunne få fat i med en stang.
Efter endnu et par uger gjorde jeg forsøget og lavede et værktøj der ikke virkede, men efter en forbedring nåede jeg frem til et stykke fladjern som jeg kunne skrue fast med et par M5 skruer i gevind skåret i gevindstykket.
Nu havde jeg en god vægtstang som jeg også kunne forlænge, men gevindet rørte sig ikke ud af flækken, heller ikke når det blev varmet op til 220 C.
det sidste gevind lille.jpg

Men så i går læste jeg at tricket for at løsne et indre gevind der sidder fast i et aluminiumsgevind er at varme på det inderste gevind og så køle det hele ned med is og smøre med wd40. Det inderste gevind vil blive deformerbart af varmen og materialet omkring det yderste gevind vil trække sig sammen når man køler på det og dermed gøre det inderste en smule mindre. I andet forsøg hvor jeg varmede op til 300C, kunne jeg dreje en kvart omgang. Efter at have frosset nogle flere isterninger lykkedes det i tredje forsøg at få gevindet ud og begge gevind var intakte :OLO:

driver og throat.jpg

Re: Vitavox 220 Hz 10-cellet horn og S2 driver

Indlæg: ons 7. feb 2024 19:35
af kbekke
Sådan Ralph, sikke en historie! :cool1:

Så status (tror jeg nok) er, at du har et brugbart kæmpehorn og en driver, der måske kan reddes?

Det håber jeg, at vi får lov til - både at høre mere om og måske også engang høre i virkeligheden :Thumpsup:

Re: Vitavox 220 Hz 10-cellet horn og S2 driver

Indlæg: ons 7. feb 2024 19:38
af Legore
:OLO:
Flot klaret og fin fortælling.
Du kan nu kalde dig højttalersmed :OLO:

Re: Vitavox 220 Hz 10-cellet horn og S2 driver

Indlæg: ons 7. feb 2024 20:39
af dfms
Fint horn, og godt arbejde. Hornet ligner meget Bofa's horn (eller også er det omvendt):


ah2.JPG

Re: Vitavox 220 Hz 10-cellet horn og S2 driver

Indlæg: ons 7. feb 2024 21:08
af ralphandersen
kbekke skrev:Sådan Ralph, sikke en historie! :cool1:

Så status (tror jeg nok) er, at du har et brugbart kæmpehorn og en driver, der måske kan reddes?

Det håber jeg, at vi får lov til - både at høre mere om og måske også engang høre i virkeligheden :Thumpsup:

Jep, hornet virker og med lidt knofedt og en ny membran tror jeg også driveren kommer til at virke.
Jeg har imidlertid snydt lidt og fundet en S3 driver, så måske skal hornet allerede spille i vinterferien, og ja der vil komme opdateringer og invitationer...

Re: Vitavox 220 Hz 10-cellet horn og S2 driver

Indlæg: ons 7. feb 2024 21:10
af ralphandersen
dfms skrev:Fint horn, og godt arbejde. Hornet ligner meget Bofa's horn (eller også er det omvendt):


ah2.JPG


Tak! Hvilke drivere hører til Bofas horn?

Re: Vitavox 220 Hz 10-cellet horn og S2 driver

Indlæg: ons 7. feb 2024 22:02
af dfms
88347083_16122012153618_4551_3.jpg

Re: Vitavox 220 Hz 10-cellet horn og S2 driver

Indlæg: tors 8. feb 2024 00:21
af KenRas
Det ligner lidt af en mundfuld, Ralph. Men godt gået indtil videre :thumbsup:
Jeg er glad for at jeg ikke forsøgte at skille det ad, som vi ellers havde snakket om :QQS:

Det bliver spændende at følge dit arbejde, samt se og høre det færdige resultat.

Re: Vitavox 220 Hz 10-cellet horn og S2 driver

Indlæg: tors 8. feb 2024 11:48
af pqrannes
Uha, sikken en omgang. Godt at det (indtil nu) endte lykkeligt.

Jeg har en Bofo-driver i samme tilstand som den du viser. Faktiske ligner den ret meget din (den er pakket ned nu, så jeg kan ikke vise et billede).

Det er mit indtryk at mange af tidens drivere bruger samme membram, i disse tilfælde vist nok 2'', så jeg har tænkt mig at i første omgang at få den op og køre med en billig kina membram. En org. Bofa-membram kan man vist godt kigge i vejviseren efter.

PQR

Re: Vitavox 220 Hz 10-cellet horn og S2 driver

Indlæg: tors 8. feb 2024 20:57
af ralphandersen
Så er det sat til med en s3 driver. Først med delefiltret fra Bitone (1000 hz) og så med Tannoy XO5000 elektronisk delefilter på 500hz.
Det lød klart bedst med det passive delefilter, måske også fordi Bitone var åben bagpå, så bassen blev open baffle?

Det er (selvfølgelig) en bedre driver og et bedre horn end det lille sekscellede og der er flere detaljer både på klaver og blæsere, men også på stortrommer?

storebror og lillebror.jpg


med s3.jpg

Re: Vitavox 220 Hz 10-cellet horn og S2 driver

Indlæg: tors 8. feb 2024 21:12
af Fensten
Jeg er så glad for at se at hornet havnede hos dig.

Nu afventer jeg bare en invitation :lol:


Mvh.


Fensten