Plader på vej

[Fensten]

Foruden Radioheads Kid A mnesiac og The The’s comeback special blev Marvin Gaye’s “What’s going on” 50th. anniversary bestilt i daw. Levering primo december. Foruden Tone Poets og Acoustic Sounds udgivelser. Sikke et efterår.

Sakset fra Steve Hoffmann Forum.

"This premium vinyl release features direct-to-analog mastering from the original primary album tape reels by acclaimed engineer Kevin Gray, one of the first times this has been done since 1971, offering an undeniably authentic listening experience.

What’s Going On: 50th Anniversary 2LP Edition bonus LP opens up the album’s writing and production palette. Featured are four rare cuts making their vinyl debut, highlighted by a previously unreleased “stripped” version of the title song, plus all six original mono single mixes and their B-sides, with all of those 7” versions on vinyl for the first time since their original releases. With two 180gm records, a tip-on heavy stock jacket, original gatefold with complete lyrics, this formidable release also includes printed sleeves with track details, a rare image from the cover sessions, and a brief essay honoring arranger David Van De Pitte. Highlighted is a main essay by acclaimed author and poet Hanif Abdurraqib who was just named one of the 25 recipients of the 2021 MacArthur “Genius” Grant."

Hold da op. Den glæder jeg mig til :)
Lykkelig lytning,


Fensten

[Fensten]

Foruden Radioheads Kid A mnesiac og The The’s comeback special blev Marvin Gaye’s “What’s going on” 50th. anniversary bestilt i daw. Levering primo december. Foruden Tone Poets og Acoustic Sounds udgivelser. Sikke et efterår.

Sakset fra Steve Hoffmann Forum.

"This premium vinyl release features direct-to-analog mastering from the original primary album tape reels by acclaimed engineer Kevin Gray, one of the first times this has been done since 1971, offering an undeniably authentic listening experience.

What’s Going On: 50th Anniversary 2LP Edition bonus LP opens up the album’s writing and production palette. Featured are four rare cuts making their vinyl debut, highlighted by a previously unreleased “stripped” version of the title song, plus all six original mono single mixes and their B-sides, with all of those 7” versions on vinyl for the first time since their original releases. With two 180gm records, a tip-on heavy stock jacket, original gatefold with complete lyrics, this formidable release also includes printed sleeves with track details, a rare image from the cover sessions, and a brief essay honoring arranger David Van De Pitte. Highlighted is a main essay by acclaimed author and poet Hanif Abdurraqib who was just named one of the 25 recipients of the 2021 MacArthur “Genius” Grant."

Hold da op. Den glæder jeg mig til :)
Lykkelig lytning,


Fensten

..og så er der nyt. Desværre viser det sig, at nogen har været for kreative med Marvin Gaye’s “What’s going on”. Sagt på en anden måde er den europæiske version ikke mastered af Kevin Grey.

Se mere her.

https://youtu.be/IHblgkzc0ug


Mvh.


Fensten

[Captain Phoenix]

..og så er der nyt. Desværre viser det sig, at nogen har været for kreative med Marvin Gaye’s “What’s going on”. Sagt på en anden måde er den europæiske version ikke mastered af Kevin Grey.

Se mere her.

https://youtu.be/IHblgkzc0ug

Ja - så godt Michael Ludwigs video. Det er vildt irriterende at man så åbenbart skal til at bestille US-udgaven (hos Acoustic Sounds eller..?). Og faktisk mærkeligt, da US-versionen - tilsyneladende - presses af GZ som holder til i Tjekkiet, så den er faktisk lavet i Europa, men sælges åbenbart ikke her???
PS. Med mindre presningen sker på det GZ-ejede Memphis Record Pressing (i USA).

Det er altsammet meget mystisk…

[Fensten]

..og så er der nyt. Desværre viser det sig, at nogen har været for kreative med Marvin Gaye’s “What’s going on”. Sagt på en anden måde er den europæiske version ikke mastered af Kevin Grey.

Se mere her.

https://youtu.be/IHblgkzc0ug

Ja - så godt Michael Ludwigs video. Det er vildt irriterende at man så åbenbart skal til at bestille US-udgaven (hos Acoustic Sounds eller..?). Og faktisk mærkeligt, da US-versionen - tilsyneladende - presses af GZ som holder til i Tjekkiet, så den er faktisk lavet i Europa, men sælges åbenbart ikke her???
PS. Med mindre presningen sker på det GZ-ejede Memphis Record Pressing (i USA).

Det er altsammet meget mystisk…

Det er meget mystisk. Og besværligt, hvis man skal igennem en US proces med told, moms og håndteringsgebyr.

Man bliver ærgelig når der åbenlyst snydes med markedsføringen og US kunderne nok engang forfordeles de gode presninger.

UHQR Kind of Blue kostede 100 USD (ca. 700,- + fragt). I Dk er prisen inkl. told, moms, fragt og håndtering ca. 1500,-

Ikke mere brok fra min side. Indlægget er til information, før at du køber Marvin Gayes “What’s going on”
Der kan læses mere her, med indlæg af bl.a. Lawrie Curve.
(Jeg håber at det er ok at linke til et andet Forum. Hvis ikke må i gerne editere linket bort )

https://forums.stevehoffman.tv/threads/ ... t-29477956


Mvh.


Fensten

[Fensten]

En virkelig interessant Skive dukker op i slutningen af maj, starten af Juni..

https://store-eu.thesmiletheband.com/

[Fensten]

En virkelig interessant skive dukker op i slutningen af maj, starten af Juni..

Johnny Greenwood og Thom Yorke’s seneste projekt

https://store-eu.thesmiletheband.com/

Mvh.


Fensten

[Fensten]

Endelig tilgængelig igen

Den er kostbar, men det er alle LP’er i dag. Discogs priser er helt tossede. Men her fåes den altså på vinyl.

https://vinylpladen.dk/vinyl/smashing-p ... 5fEALw_wcB

I min bog en af de allerbedste indie alternative udgivelser. Med james Iha, D’arcy Wrecky, Billie Corgan og Jimmy Chamberlin. Disarm, Geek USA,Cherup rock, Today osv.


Bid særligt mærke i Chamberlins arbejde bag trommerne. Det er skøønt.

Fra dengang hvor Danmark kunne spille fodbold, hvor drenge havde Johnny Greenwood page, fløjlsblazer, forvaskede jeans med huller på knæerne og rødvinsfarvede uldsweatre og hvor man måtte crowdsurfe til koncerter.


Til dem som kan lide SP, findes der er interessant interview med Billie Corgan.

https://youtu.be/nAfkxHcqWKI


Mvh.


Fensten

[kbekke]

Fra dengang hvor Danmark kunne spille fodbold, hvor drenge havde Johnny Greenwood page, fløjlsblazer, forvaskede jeans med huller på knæerne og rødvinsfarvede uldsweatre og hvor man måtte crowdsurfe til koncerter.

Fensten

Ja. Eller udtrådte militærstøvler, sorte forvaskede jeans med huller istedet for knæ, læderjakke og BZ-hue i lommen.

Som TT når vi sad hjemme hos ham og ventede på, at det blev sikkert at gå de få meter fra lejligheden i Jægersborggade til Jagtvej 69.

“Gish” var næsten altid den sidste “gå-i-byen-plade”, han satte på - efter Sonic Youth og Slowdive.

Og så er der dem, der går rundt og tror at det var firserne, der var “det triste årti”

[Fensten]

Fra dengang hvor Danmark kunne spille fodbold, hvor drenge havde Johnny Greenwood page, fløjlsblazer, forvaskede jeans med huller på knæerne og rødvinsfarvede uldsweatre og hvor man måtte crowdsurfe til koncerter.

Fensten

Ja. Eller udtrådte militærstøvler, sorte forvaskede jeans med huller istedet for knæ, læderjakke og BZ-hue i lommen.

Som TT når vi sad hjemme hos ham og ventede på, at det blev sikkert at gå de få meter fra lejligheden i Jægersborggade til Jagtvej 69.

“Gish” var næsten altid den sidste “gå-i-byen-plade”, han satte på - efter Sonic Youth og Slowdive.

Og så er der dem, der går rundt og tror at det var firserne, der var “det triste årti”

Uhh. Sonic Youth. Dem havde jeg helt glemt.

Tak for påmindelsen


Mvh.

Fensten

[bjerager]

Endelig tilgængelig igen

Den er kostbar, men det er alle LP’er i dag. Discogs priser er helt tossede. Men her fåes den altså på vinyl.

https://vinylpladen.dk/vinyl/smashing-p ... 5fEALw_wcB

I min bog en af de allerbedste indie alternative udgivelser. Med james Iha, D’arcy Wrecky, Billie Corian og Jimmy Chamberlin. Disarm, Geek USA,Cherup rock, Today osv.


Bid særligt mærke i Chamberlins arbejde bag trommerne. Det er skøønt.

Fra dengang hvor Danmark kunne spille fodbold, hvor drenge havde Johnny Greenwood page, fløjlsblazer, forvaskede jeans med huller på knæerne og rødvinsfarvede uldsweatre og hvor man måtte crowdsurfe til koncerter.


Til dem som kan lide SP, findes der er interessant interview med Billie Corgan.

https://youtu.be/nAfkxHcqWKI


Mvh.


Fensten

Den er også på min ønskeliste sammen med Sonic Youth "Daydream" - men jeg er sgu for nærig...

[kbekke]

Fra dengang hvor Danmark kunne spille fodbold, hvor drenge havde Johnny Greenwood page, fløjlsblazer, forvaskede jeans med huller på knæerne og rødvinsfarvede uldsweatre og hvor man måtte crowdsurfe til koncerter.

Fensten

Ja. Eller udtrådte militærstøvler, sorte forvaskede jeans med huller istedet for knæ, læderjakke og BZ-hue i lommen.

Som TT når vi sad hjemme hos ham og ventede på, at det blev sikkert at gå de få meter fra lejligheden i Jægersborggade til Jagtvej 69.

“Gish” var næsten altid den sidste “gå-i-byen-plade”, han satte på - efter Sonic Youth og Slowdive.

Og så er der dem, der går rundt og tror at det var firserne, der var “det triste årti”

Uhh. Sonic Youth. Dem havde jeg helt glemt.

Tak for påmindelsen


Mvh.

Fensten

En dag, når vi bliver gamle. Så skal jeg fortælle dig min helt egen Sonic Youth-anekdote, der både involverer Kim Gordon, en hel-flaske gin og alle Thurston Moore's guitarer på een gang!

[Fensten]

Ja. Eller udtrådte militærstøvler, sorte forvaskede jeans med huller istedet for knæ, læderjakke og BZ-hue i lommen.

Som TT når vi sad hjemme hos ham og ventede på, at det blev sikkert at gå de få meter fra lejligheden i Jægersborggade til Jagtvej 69.

“Gish” var næsten altid den sidste “gå-i-byen-plade”, han satte på - efter Sonic Youth og Slowdive.

Og så er der dem, der går rundt og tror at det var firserne, der var “det triste årti”

Uhh. Sonic Youth. Dem havde jeg helt glemt.

Tak for påmindelsen


Mvh.

Fensten

En dag, når vi bliver gamle. Så skal jeg fortælle dig min helt egen Sonic Youth-anekdote, der både involverer Kim Gordon, en hel-flaske gin og alle Thurston Moore's guitarer på een gang!

Alle anekdoter vedrørende Kim Gordon (og guitarer. Helst Telecasters) er yderst velkomne.

Tilbage på sporet.

Mastering, presning og indpakning er helt i top. Jeg er meget, meget godt tilfreds.

Efter ganske få rotationer blev jeg teleporteret tilbage til kælderværelset, med egen indgang, fjernvarmerør under loftet og kokustæppe på gulvet. Sovesofa, Kirk vægtelefon, Sanyo 21’ TV og MTV 120 minutes med Poul King.

Et dejlig genhør med et par af de mindre kendte numre som Hummer, Geek USA, Soma Mayonaise.

Fantastisk endelig, at høre Siamese Dream på et rigtigt godt anlæg.

Jeg er fortsat fan.

Mvh.

Fensten

[kbekke]

Ka' lige så godt indrømme det her som alle andre steder: Jeg er en sucker for Country.

Ikke det der glittede Nashville-lort. Men derimod den håndholdte americana, der bliver spillet af mere eller mindre almindelige mennesker med fødderne solidt plantet i mulden og de gamle traditioner. Og så er der ikke noget, der kan gøre mig blød om hjertet, som lyden af mandolin og steel-guitar.

I virkeligheden er det nok slet ikke den "rigtige" country, jeg dyrker. Men plader med f.eks. Band Of Horses, Calexico, Ray LaMontagne, Alabama Shakes og Cowboy Junkies bliver jævnligt roteret her og jeg kan ikke køre en tur vestpå uden at sætte Ricky Skaggs og Tony Rice's "There's More Pretty Girls Than One" på.

Derfor glæder jeg mig rigtigt meget til at modtage Wilco's "Cruel Country" i starten af det nye år.

Mike Mettler, som er det bedste, der er sket for Stereophile/Analogplanet i mange herrens år, har begået et par fine artikler om "Cruel Country" og Jeff Tweedy's tilgang til musikken:

Om hvordan de bedste plader ikke er lavet til at blive tilbedt i audiofil perfektion hjemme foran alteret. Men derimod til at blive hørt og følt igennem røgen, øl-sjatterne og støjen på et tætpakket værtshus.

Og om hvordan en optagelse fra 1920'erne kan være mere "high fidelity" end noget andet.

Og om hvordan en plade bliver din plade ved at have et "pop" eller "klik" lige præcis på det sted, hvor det plejer at være og hvis man hører et andet eksemplar, hvor det ikke er der. Så er det lige pludselig en helt anden plade og ikke din plade.

https://www.stereophile.com/content/rec ... el-country

https://www.stereophile.com/content/jef ... ntry-court

[Captain Phoenix]

Ka' lige så godt indrømme det her som alle andre steder: Jeg er en sucker for Country.

Og jeg ka' lige så godt indrømme det her også: Jeg beundrer din brede smag, Kim!
Har det meget stramt med country-musik - og plader med country kan jeg simpelt hen ikke finde pladsen til her, men kan altid klemme et par gode jazz-skiver ind no matter...

Og det er jeg glad for, da der netop idag kom en mail fra Sam Records om, at deres seneste udgivelse nu er på vej hertil. Og endda med en hyggelig personlig hilsen fra Fred Thomas (manden bag Sam Records), som jeg besøgte og interviewede i foråret (se evt. her):

Hello Claus,
Hope you’re fine.
Thanks so much for your order..

Hyggeligt at blive husket - Fred Thomas er enormt sympatisk, dygtig og engageret.
Skiven er en 10" og ser sådan ud:

Skærmbillede 2022-12-20 kl. 21.19.24.png

Ja, ja - jeg véd det godt: Mere intellektuel leflen for franske film noir fra 1950'erne (som også her).
Det mangler kun at jeg flytter til Østerbro, begynder at ryge pibe og bliver vegetar (hvilket jeg faktisk har gjort/været - på én gang endda...).

Barney Wilen var kort forinden blevet lidt af et navn, da han havde indspillet ovenfor nævnte/linkede 10" med Miles Davis. Og det benyttede han åbenbart til at udgive flere gode film-musik-plader, herunder denne, som glæder jeg mig rigtig meget til at høre.
Skiven fås stadig hos Sam Records, men måske ikke så længe endnu (mange af deres titler er for tiden udsolgt). Her findes klip fra 3 af numrene på pladen - lækkert.

Og så lukker vi af med et mega stilfuldt billede af musikerne på pladen. Barney Wilen står til venstre - og i midten ses den elegante pianist Duke Jordan, som slog sig ned i Danmark sidst i 1970'erne.
Han boede - som jeg gør - i Valby, hvor også Dexter Gordon havde sit hjem i mange år...
Meget cool - måske behøver jeg ikke flytte til Østerbro (eller begynde at ryge pibe...)

Skærmbillede 2022-12-20 kl. 21.42.52.png

[kbekke]

Jeg er da sikker på at man udmærket også godt kan ryge pibe og være frankofil i Valby

Jeg er skam heller ikke den, der melder pas på en croissant og lidt “nouvelle vague” og jeg havde da også selv kig på på den der. Jeg har jo en slags pagt med mig selv om at købe alt fra SAM Records ubeset og uden at tænke for meget over det.

Men, der er simpelthen kommet så meget andet og godt til de sidste par måneder, at jeg lige prøver at holde bare en lille smule igen - også med jazzen.

Iøvrigt ligger der allerede en pakke fra Fred “pour moi” under træet. Den kan skimtes under de to, som den nu Voksne Datter lige akkurat nåede at få i julegave, inden jeg for et par timer siden afleverede hende til Lufthansa med kurs mod San Francisco - dog uden blomster i håret

C9564454-4493-4A83-9AAA-C04CA93A2523.jpeg

Jeg har det også stramt med meget af det, som country-musikken er blevet til - og ret beset, så er de fleste af de navne, jeg har nævnt, jo heller ikke bands, der spiller country per se. Men snarere rock- eller indie-bands, der er kraftigt inspirerede af country - og med rod på og i landet. Det land, der ligger udenfor megapolerne, blitzlyset, de otte-sporede motorveje og som også er Amerika.

Men hvis man springer tilstrækkeligt langt tilbage i tiden. 100 år eller noget i den stil. Da var country’en, ligesom f.eks. blues, gospel, bluegrass og for den sags skyld også jazzen jo bare et af mange udtryk for amerikansk musiktradition og kultur.

Det, vi hører i dag er i virkeligheden rester af den amerikanske folkemusik, der har overlevet og er blevet transformeret ind i en anden form. Man ser glimt af det også i populære film, som f.eks. “Deliverance” og “Oh Brother, Were Art Thou?”.

Der var en tid og steder, hvor man hvis man ville høre musik, var nødt til selv at spille den. Man havde måske en fætter eller nabo, der var kommet over med båden fra Irland, Tyskland eller Italien og som havde en violin eller et andet instrument med. I et af de filmklip med samleren Joe Bussard, som jeg tidligere har nævnt, bliver det fortalt, hvordan man på de tusindvis af originale 78’ere i hans samling tydeligt kan høre forskel på, hvordan den samme musik blev spillet.

Ikke bare fra stat til stat, men ofte også fra county til county eller sågar endda fra by til by. Der var endnu ikke nogen landsdækkende eller global musikindustri, der definerede, hvordan country eller noget andet skulle lyde.

Istedet optog eller transmitterede man det, der blev spillet, der hvor man var.

Det er udtryk for en slags musik-arkæologi, som jeg synes bliver mere og mere spændende i takt med, at det går op for mig, hvor lidt dokumenteret den historie egentlig er. Sammenlignet f.eks. med de sidste 60-70 års jazz og rockmusik. Eller den klassiske musik for den sags skyld.