Hvad snurrer netop nu?

Fundamentet for vores passion

Re: Hvad snurrer netop nu?

Indlægaf kbekke » ons 7. dec 2022 17:05

Jeg mente jo nok, at den også skulle stå her. I den ende af "Dansk"-sektionen, hvor jeg må tilstå, at jeg ikke kommer alt for ofte. Et godt levet eksemplar udgået fra "Esbjerg Kommune Bibliotekerne". Slidt cover, men det er det rigtige "nubrede" cover og selve pladen er faktisk i god stand på nær et par steder.

IMG_1451.jpeg

Den har været omkring, men det gør ikke noget og i det her tilfælde synes jeg egentlig bare, at det bidrager positivt til stemningen med en smule taktfast skrat, der følger pladens rotation.

Optagelserne er fra Rosenberg-studiet på Dortheavej og lyden er den dejlige velkendte halvfjerdser-sound. Tilrøget i Grøn Cecil (Sebastian troner selv i studiet i selskab med et aksebæger på størrelse med en Grand Danois' mad-skål) og fodformet.

Behageligt afrundet i både bund og top og faktisk ikke ulig en god Rudy Van Gelder optagelse. Det kan man sagtens "gøre bedre" i dag og der er jo heller ikke noget i vejen med at lave en ny udgivelse, hvor man har gravet mere information frem fra båndet end hvad der oprindeligt kom med på presningen.

Men jeg vil nok i virkeligheden hellere ha' den her end et fejlfrit, remastered eksemplar.

Jeg har imidlertid aldrig sådan rigtigt hørt den plade. Det var en anden, der var min generations "Sebastian-plade":

IMG_1452.jpeg

Den har jeg så til gengæld også både drukket, røget, grinet, grædt, elsket og længtes til - i rigt mål.

Men. Da jeg på "Den Store Flugt" nu for førte gang sådan rigtigt hørte sidste skæring på side 1, "Status Quo" og mere specifikt, den ordløse kvindelige kor-outro. Da kunne jeg ikke lade være med at tænke: "Den har de kraftedme planket fra Dark Side Of The Moon!".

Nu er det imidlertid sådan, at "Den Store Flugt" udkom i september 1972 og "Dark Side Of The Moon" med nummeret "The Great Gig In The Sky", hvor Clare Torry's geniale bidrag optræder, først blev udsendt i marts 1973.

Til gengæld så er begge plader udgivet på det "progressive" Harvest Records og det står også ret tydeligt på "Den Store Flugt", at den er "Made in Great Britain".

Det er ikke underbygget nogen steder, som jeg har kunnet finde. Men altså, måske kunne man godt forestille sig, at Alan Parsons har fået sig en smug-lytter på enten båndene eller pladen selv og derved er blevet "inspireret" til at hyre en ung sangerinde ind og synge lidt uden ord henover Pink Floyd - på sidste skæring på side 1? Det er i hvert fald veldokumenteret, at kor-sekvensen på "The Great Gig In The Sky" kom til meget sent i processen, efter talrige andre mislykkede ideer og på Parson's foranledning.

Eller måske er det bare et tilfælde. Under alle omstændigheder var det en billig omgang, da Clare Torry blev spist af med standard-honoraret på 30 Pund for en dags studiearbejde. Faktisk blev hun først klar over, at hun var med på pladen, da den udkom og hun så den i en pladebutik. Men senere tog hun hævn og det er en anden historie.

Bortset fra det. Så er det som efterhånden normalt, væltet ind siden sidst. Alt for meget til at lytte igennem og fordøje ordentligt. Jeg har både ting stående, der ikke er blevet pakket ud endnu - og så er der også dem, der ikke er blevet pakket ind endnu. Der er heldigvis tid endnu til at sidstnævnte skal under træet.

Men nu er det også slut for i år. Måske og forhåbentligt. Dagens pakke fra Plade-Lasse er i hvert fald det sidste, jeg har planlagt at købe inden det bliver 2023.

IMG_1450.jpeg

Menok, det sagde jeg jo så også til mig selv. før end jeg bestilte dem her - og dem før det ;)
Du har ikke de nødvendige tilladelser til at se vedhæftede filer i dette indlæg.
Ornithology
Brugeravatar
kbekke
 
Indlæg: 1320
Tilmeldt: 27 jul 2011
Lokalitet: Vejle

Re: Hvad snurrer netop nu?

Indlægaf LuxBerg » ons 7. dec 2022 20:24

Hej Folkens

Jeg ved ikke om JJ Cale har været oppe i tråden her før - men jeg fandt en lille stak på loppemarked et par weekender ago .

Meget af det holder maks og jeg synes næsten der er tale om en ret peronlig unik blues stil når han ryger i det hjørne....

Det eneste minus er at sangene er meget korte - de kunne sagtens være længere efter min smag - de bliver faded ret hurtigt .

Jeg ved ikke om det var tiden da man tjente pengene ind på pladesalg og dermed havde flere skud i bøssen til mere airplay eller ligefrem et hit ?

mvh Karsten
Du har ikke de nødvendige tilladelser til at se vedhæftede filer i dette indlæg.
LuxBerg
 
Indlæg: 48
Tilmeldt: 04 jan 2015
Lokalitet: København

Re: Hvad snurrer netop nu?

Indlægaf kbekke » ons 7. dec 2022 23:10

Jeg er en stor fan af J.J. Cale og samler også hans plader op, når jeg møder dem.

Men det er ikke mit indtryk, at hverken airplay eller hits var noget, han bekymrede sig synderligt om og det var jo også typisk andre, der fik hits med hans sange.

Men fed var han og meget respekteret.

Se eller gense gerne “To Tulsa And Back”, dokumentaren fra 2005 med den cooleste “okie” i rock’n’roll: 8)

https://youtu.be/M0a512RZFcY
Ornithology
Brugeravatar
kbekke
 
Indlæg: 1320
Tilmeldt: 27 jul 2011
Lokalitet: Vejle

Re: Hvad snurrer netop nu?

Indlægaf LuxBerg » tors 8. dec 2022 15:35

Tak for det link med dokumentaren - den vil jeg se : )

Undskyld måske off- topic er du birder ? qua din signatur .

Cheers
LuxBerg
 
Indlæg: 48
Tilmeldt: 04 jan 2015
Lokalitet: København

Re: Hvad snurrer netop nu?

Indlægaf ralphandersen » tors 8. dec 2022 15:49

eller Charlie Parker fan?
Vitavox Bitone 6201 med Heil ESS diskanter og El Pipe-O subwoofer. Vitavox Bitone 3200 , Tannoy Monitor Gold 15" i 200 l hjørnekabinetter. Altec Model Fifteen, Quad II, Luxman CL34, Garrard 401, Thorens 524.
Brugeravatar
ralphandersen
 
Indlæg: 497
Tilmeldt: 30 sep 2015
Geografisk sted: Thy
Lokalitet: Ydby

Re: Hvad snurrer netop nu?

Indlægaf Fredmarantz » tors 8. dec 2022 15:54

Eller Edith Piaf?
Fredmarantz
Redaktør
 
Indlæg: 7409
Tilmeldt: 15 maj 2010
Lokalitet: Herning

Re: Hvad snurrer netop nu?

Indlægaf his067 » tors 8. dec 2022 17:31

Eller Olivier Messiaen ?
Oracle Delphi Mk 5.5, Mørch DP-8, Ortofon SPU Royal N, (Jubilee) og en masse andre pickupper, NLE17/CT102, Lyngdorf CD2, Roon Rock, Lyngdorf TDAI 3400, Sansui PS 112C HT kabler, Martin Logan Vantage....og en frygtelig masse andet.
Brugeravatar
his067
Redaktør
 
Indlæg: 3817
Tilmeldt: 09 aug 2010
Geografisk sted: Aberdeen (Det rigtige Whiskybælte. Nærmeste Brænderi: Glen Garioch)
Lokalitet: Aberdeen, Skotland

Re: Hvad snurrer netop nu?

Indlægaf LuxBerg » fre 9. dec 2022 11:06

Der er godt nok fest i Muppetshow logen : )
LuxBerg
 
Indlæg: 48
Tilmeldt: 04 jan 2015
Lokalitet: København

Re: Hvad snurrer netop nu?

Indlægaf kbekke » fre 9. dec 2022 12:25

Muppetshow eller ej, så har ralphandersen i hvert fald læst på sin "How Jazz Was Born". For det var jo sådan, det var...

IMG_1458.jpeg

En lang og kold vinternat i slutfirserne. En eller andens kærestes forældres kolonihavehus udenfor byen. Det sædvanlige, tilfældige sammenrend af unge, sammenbidte eksistentialister fra periferien af det bevidst påtagede alternative.

Strunge var død for længe siden og U2 havde lige solgt helt ud med Rattle & Hum. Die Kapelle og Martin Hall var Det Nye Sort. Pershing II-raketterne stod i kø hele vejen ned igennem Vesttyskland og verden gik rutinemæssigt under hver eneste dag.

Der var ingen, der havde husket at tage plader med, så vi spillede dem, der var.

Og der var åbne vinduer og ild i brændeovnen.

Og der var joints og billig rødvin.

Og pigerne, der pludselig alle sammen lignede Ghita Nørby fra benzintanken og absolut og hele tiden meget hellere ville høre den med Getz & Gilberto.

Og danse.

Tæt.

Og drengene, der hellere bare ville ha' en flødefarvet Vespa og høre Salt Peanuts - igen og igen og igen...

Jeg har vist været en "birder" lige siden ;)
Du har ikke de nødvendige tilladelser til at se vedhæftede filer i dette indlæg.
Ornithology
Brugeravatar
kbekke
 
Indlæg: 1320
Tilmeldt: 27 jul 2011
Lokalitet: Vejle

Re: Hvad snurrer netop nu?

Indlægaf ralphandersen » fre 9. dec 2022 13:03

Nåh ja LuxBerg. Den havde jeg ikke fanget: Hvis man er Charlie Parker fan er man jo birder, Doh!
Vitavox Bitone 6201 med Heil ESS diskanter og El Pipe-O subwoofer. Vitavox Bitone 3200 , Tannoy Monitor Gold 15" i 200 l hjørnekabinetter. Altec Model Fifteen, Quad II, Luxman CL34, Garrard 401, Thorens 524.
Brugeravatar
ralphandersen
 
Indlæg: 497
Tilmeldt: 30 sep 2015
Geografisk sted: Thy
Lokalitet: Ydby

Re: Hvad snurrer netop nu?

Indlægaf LuxBerg » fre 9. dec 2022 23:59

Off-topic eller ej så er jeg ikke vild med Parker - men refrainet er frit .

Men fortæl mig Kbekke hvad er det for en Technics du pløjer med ?
LuxBerg
 
Indlæg: 48
Tilmeldt: 04 jan 2015
Lokalitet: København

Re: Hvad snurrer netop nu?

Indlægaf kbekke » lør 10. dec 2022 14:12

LuxBerg skrev:
Men fortæl mig Kbekke hvad er det for en Technics du pløjer med ?


Ja, det er noget værre noget! :oops:

En alt for ny SL1200GR, som ikke rigtigt har noget at gøre her.

viewtopic.php?f=585&t=14980&p=132279&hilit=Tysk+beton#p132279
Ornithology
Brugeravatar
kbekke
 
Indlæg: 1320
Tilmeldt: 27 jul 2011
Lokalitet: Vejle

Re: Hvad snurrer netop nu?

Indlægaf LuxBerg » lør 10. dec 2022 17:53

Jeg har de gamle 1200/1210 hvordan er SL1200GR i forhold til ?

Sorry for et kort spørgsmål til et måske langt svar ....

Og endnu værre - nu er vi vist totalt off-topic !
LuxBerg
 
Indlæg: 48
Tilmeldt: 04 jan 2015
Lokalitet: København

Re: Hvad snurrer netop nu?

Indlægaf kbekke » lør 10. dec 2022 18:26

LuxBerg skrev:Jeg har de gamle 1200/1210 hvordan er SL1200GR i forhold til ?

Sorry for et kort spørgsmål til et måske langt svar ....

Og endnu værre - nu er vi vist totalt off-topic !


Nok et emne, der hører hjemme i en anden tråd, ja.
Ornithology
Brugeravatar
kbekke
 
Indlæg: 1320
Tilmeldt: 27 jul 2011
Lokalitet: Vejle

Re: Hvad snurrer netop nu?

Indlægaf Captain Phoenix » søn 11. dec 2022 21:18

Tredje gang er lykkens gang - og efter noget frem-og-tilbage-bøvl (om dette senere), så er dette album landet i perfekt stand og snurrer netop nu:

IMG_6813.jpg

Ja - det er selvfølgelig Michael Jackson's "Thriller" i Mobile Fidelity's nye One-Step-udgave.

Formodenlig kender alle dette album - og sikkert både ud-og-ind. Der er immervæk blevet solgt ca. 70.000.000 af det siden udgivelsen i 1982, hvilket gør det til det mest solgte album. Overhovedet.

Dér i 1982 var jeg i begyndelsen af 20'erne og "Thriller" blev (en del af) soundtracket til mange fester, fancy hip-moves, frække dansgulvs-manøvrer - og hvad deraf fulgte i en tid, hvor AIDS endnu ikke var noget, man behøvede at tænke på, universitets-livet var godt igang og bekymringer om fremtiden ikke fyldte ret meget. Oh yeah...

Og det er bare lækkert lavet.
Quincy Jones har stået for produktionen (sammen med Michael Jackson). De har bygget lag på lag af instrumenter, stemmer og små "fills" op på alle numrene. Der er synkoperede rytmer, som væver sig ind og ud imellem de meget dansable grunds-beat. Og der er detaljer, som - selv efter 40 år - dukker frem på denne produktion, som stadig holder, begejstrer - og giver lyst til at høre albummet hyppigt.
Det holder sig sgu' bedre end de fleste af os, der cirklede rundt på dansegulvet til Billie Jean, Wanna Be Startin' Somethin', Human Nature og de andre hits, albummet rummer. Jeg tror at der kom 5-6 singler ud af Lp'ens 9 numre. Ganske godt for et album fra 80'erne, der på mange måder var et trist årti...

Der har (hvad mange nok har fulgt med i) været en del diskussion om lyden på denne MoFi version versus den oprindelige. Ikke at lyden på denne er dårlig (overhovedet ikke - den er fremragende) - men der er truffet nogle valg i mastering-processen som høres: MofI-versionen lægger vægten på detaljer, seperation og luftighed - og det er altså bare p...e lækkert at høre på.
Den originale prioriterer "punch" højere, hvilket giver fin mening, da de fleste numre jo er lavet til dansegulvet.

For mig er det helt perfekt:
Original-versionen var det helt rette, da der skulle laves dance-mooves i 80'erne.
Nu hvor jeg har fundet the sweet spot, foregår det meste af lytningen herfra - og så er genudgivelsen helt rigtig.
MEN: Det er - med nogle markante undtagelser (bl.a. en japansk re-mastered udgave) - svært at komme galt afsted med Thriller: Den er grundlæggende rigtig flot optaget og sublimt produceret.
En gennemgang findes her: https://www.youtube.com/watch?v=G_O_ne7cx1Y

Og så til bøvlet:
Jeg har de sidste mange år handlet hos iMusic og generelt været rimelig tilfreds, selv om der har været fejlbehæftede plader imellem, som de efter at fået fejlen dokumenteret, enten har ombyttet eller refunderet.
Det har været lidt bøvlet, men ok - vi véd jo at fejl kan forekomme.

Med Thriller leverede iMusic 2 piv-skæve eksemplarer. Begge var voldsomt tallerken-formede - der var 4-5 mm luft mellem pladetallerkenen og pladekanten:

IMG_6814.jpg

Efter at have sendt billede + video af begge (lige skæve) plader modtog jeg denne besked fra en Leif Nielsen hos iMusic:
"Det er en super limiteret plade, så jeg vil sende dig et returlabel så vi kan få begge eksemplarer retur fra dig, vi tilbyder dig herefter refusion på beløbet, ikke flere erstatninger".
Jeg synes at det er vanskeligt at forstå, at fordi det er en kr. 1.200,- plade, der stadig fås mange steder - så opgiver de at levere et eksemplar, som er i orden?!?.

Her ud over meddelte denne Leif, at de mente, at jeg havde haft for mange ombytninger, så de kunne desværre ikke sælge mig flere plader... Jamen det er da også en måde at sige farvel til en kunde der har handlet for 50.000,- (minus nogle få hundrede) hos dem de seneste 10 år...
Det mystiske ved dét er jo bare, at de for alle reklamationer har fået tilsendt en video med fejlen synlig og/eller hørbar. Så de har altså hver gang fundet at den dokumenterede fejl var reel og ud fra dette besluttet at sende en erstatning.
Logikken er svær at få øje på - med mindre de er ved at lægge reklamations-politikken om og ikke længere vil erstatte fejlbehæftede plader. Måske et opmærksomhedspunkt for andre.

PS: Jeg fik det fejlfri eksemplar fra phono.dk, som jeg benytter fremover (sammen med lokale butikker).
Du har ikke de nødvendige tilladelser til at se vedhæftede filer i dette indlæg.
Claus
Følg med på min YouTube-kanal om plader og musik her
Hjernekassen på P1 om hifi
Brugeravatar
Captain Phoenix
 
Indlæg: 2578
Tilmeldt: 07 jun 2010
Geografisk sted: København
Lokalitet: 2500 Valby

ForegåendeNæste

Tilbage til Musikken



Hvem er online

Brugere der læser dette forum: Ingen og 21 gæster