Kære alle.
Jeg har i en længere periode flirtet med den avantgardistiske musikbevægelse "free jazz". Det er jo en bred betegnelse for et bred vifte af oprørske og kreative udfoldelser, der kan minde om den anden wienerskole indenfor klassisk musik (Schöernberg og hans to bedste værker: Berg og Webern... spøg til side). Jeg tænker navnlig på Coltrane, Ornette Coleman, Cecil Taylor, Albert Ayler, Archie Schepp, Don Cherry o.s.v., o.s.v....
Det betyder at jeg har set mig lun på en række tidlige udgivelser og særligt fra et forlag jeg ikke kender særlig meget til, nemlig det danske Debut Records. Historien går på at Ole Vestergaard Jensen lejede forlaget fra Mingus og solgte særlige udgivelser fra hans butik i Brande. Jeg har tit tænkt på hvem der hørte free jazz i Brande i 1950-1960, men fred nu være med det.
Jeg kan se at en række af disse udgivelser fås til enorme priser, men som dansker, kunne det være at der var nogen der vidste, hvor alle disse spændende sager egentlig befinder sig. Skal man virkelig købe det hjem fra Japan (eller andre steder) til flere tusinder kroner på Discogs?
Hvis der er nogen der har informationer om det danske foretagende eller kan indføre mig yderligere i historien og udgivelserne, vil jeg blive meget glad.
Jeg håber i nyder jeres påske med god musik og familie, i omvendt rækkefølge.
God påske.