Som man kan læse et sted i denne superanbefalelsesværdige bog om menneskets hukommelse
[Joshua Foer: Moon walk med Einstein]
er intuition en slags ubevidst hukommelse.
Da jeg så denne vinylplade i en genbrugsbutik i dag:
tænkte jeg først "Midnight Cowboy det er vist en film - har jeg mon brug for soundtracket til den film, som jeg nok har set, husker som god, men ikke husker andet om?".
Næsten inden, jeg nåede at tænke "nej, det har jeg ikke", så jeg (dvs. min intuition så) pladeselskabsnavnet oppe i højre hjørne.
Var der andre der så det, før jeg nævnte det?
"Buddah Records", står der, og det vidste jeg - vidste min intuition - er et fedt pladeselskab, som fra midten af 60erne og vel godt 10 år frem især udgav "psychedelic" plader. Altså: tag alt, hvad du ser med "Buddah Records"!
Vinklen i tråden her er ikke kun at skrive, at man også har en Buddah Record i sin samling (det må man også godt skrive), men at fortælle gode historier om den gang man snuppede en plade fra dette eller hint (vintage) pladeselskab alene, fordi man kendte (intuitivt eller ej) til pladeselskabet, og om hvor fedt pladen og det hele var.
Så lad os her få nogle gode (vintage) pladeselskaber på banen, som det er værd at snuppe ukendte plader med hjem af.
PQR
PS: Og hvordan lyder Elephant's Memory pladen så? Fedt, syret, 1969ish; jeg kan ikke leve uden nu.