Ja- det er pudsigt, hvordan man ligesom kan nedgradere lyden på mange ting - og hvor man gennem årene har fundet flere og flere finurlige metoder til at fjerne sig fra, hvad vi opfatter som "god lyd".
Der kan selvsagt skrives stolpe og og stolpe ned om, hvad der gør det - og dette kan hurtigt blive et emne, som kræver en separat tråd:
vi nok også bliever nødt til at dele lyden op i to - måske endda tre hovedkategorier.
- optagelser af ren akustisk musik (big band - tæt jazz (mindre ensembler) - folk - singer/songwriter - kor - klassisk)
- rytmisk med elektrificerede instrumenter (moderne jazz - fusion - indie - rock (incl. heavystilarterne) - country)
- Elektronisk musik sticktly (her kan dog også den billigst producerede dansktop-pop faktisk findes)
Den første kategori kræver oftest stormembrans-kondensatormikrofoner - båndmikrofoner og i den dur. disse blev opstillet i behørig afstand ( enten som X/Y eller M/S) - Google her. sat ned på ét eller to spor og med lokalets iboende ambience sat ned på plade efterfølgende - dette lyder meget naturligt og var nærmest "barberet" for effekter. Det blev som vi kunne forestille os at opleve det IRL. Dette må være den mest "ægte" måde at optage på, da man optager, det, som ER incl. ambiencen.
Den næste kategori krævede /mest af hensyn til høj guitarlyd/kraftige trommeslagning, at man blev nødt til at kompensere voldsomt for niveauerne og kæmpe med fænomenet "overhør" - disse overhør kræver voldsomme kompensationer, så close miking blev brugt for at man kunne lade sangerne hamle op med en Jimi-amp med "Volle Kanne" - og man blev nødt til at kunne indspille u-simultant, hvis det ikke var live. Herved vækkede man mange studieteknikeres og produceres trang til at lege - da meget mere kunne lade sig gøre. Man kunne også tilføje rumklang osv....Dette var egentlig et produkt af den legesyge og opfinderagtige salig Mr. Les Paul. Dette foregik i jazzen og populærmusikken allerede i de tidlige 50'ere. - vi hører også fænomenerne i de kendte Phil Spector- eksperimenter med især rumklangen. Man begyndte også i closemikingen at anvende dynamiske mikrofoner (som ikke hører alt på samme måde som kondensatormiks grundet princippet) - og herved kunne man reducere overhør til helt andre størrelser - dette kunne også i meget høj grad bruges live - og det bliver det stadig. Dynamiske mikrofoner lyder ikke nær så naturlige som kondensator og båndtyperne. Så med andre ord, man begyndte at lege og var formentlig voldsomt imponerede over, hvad man kunne med de nye teknikker - dette høres jo også voldsomt med Beatles. Tingene blev vel også væsentligt mere kommercielle, da man så, hvad Elvis og Chuck Berry kunne sælge.....Nu var det med at finde den umiddelbart salgbare lyd fremfor det "naturlige". Lyd blev til et designspørgsmål og målet blev lækker og salgbar lyd fremfor naturligheden.
I den tredje kategori (Elektronisk musik) findes der selvsagt ikke "naturlighed" - det hele (undtaget evt. vokal) kan i princippet overføres udelukkende ved hjælp af et akustisk tavst instrument gennem kabler lige ind i bussen. Dette bruges i meget høj grad i sekundaproduktioner (selv med trommer via keyboards/triggere) - lyden bliver tæt og steril - uden den naturlighed, som vi ellers kunne have fået - men i den elektroniske muisk er alt lovligt idet det kunstneriske udtryk ikke søges i naturligheden, men i selve klangene og lyden. (tandlægemusik - mindfullness - meditation - rave-parties mv..) Meget populærmusik af i dag optages også på denen måde - undtaget vokal - violin - akustisk guitar - el- guitar og muligvis nogle enkelte blæserinstrumenter. Det eneste, som her er svært, er at lave en god gedigen trommehvirvel på lilletrommen. Der skal sgu stadig bruges the real thing.
Vi er vel, som også det fastslås tidligere, kommet godt og grundigt på afveje - eller vi er blot blevet mere vidtfavnende hvad angår mulighederne og stilarterne. Det startede i min optik allerde i de tidlige 50'ere med at man kunne tilsætte rumklang efter behov - og det blev ofte overdrevet til det sygeligste. Så er der kompressionen, som altså ER er nødvendig, hvis vi skal have en fornemmelse af at befinde os tæt på musikken. Dette foregik også i 50'erne - men som dels er blevet mere massiv - men også har tilladt, at man kan give den mere niveau på masteren = the loudness war.
Hvorfor falder vi så på halen over de overordentligt fine bigband-jazz - kor - klassiske - roots - blues - singer songwriter - folkoptagelser? - mit eneste bud er, at det er fordi det ER akustisk musik og der er ikke fundet nogle brugbare legestuer for den slags - det er krævet at køberne, at det lyder naturligt, da det er "roots-stilarter". dem piller man ikke ved i nær samme grad. Det ER i dag muligt at lave det, men de optagelser vi lytter på er lavet for mange år siden.
nærmer vi os pop-rockkulturen, så løber det koldt ned af ryggen på de fleste - forståeligt. Her er der fri legestue, bare det lyder "fedt" og sælger. Kravene fra det store publikum til naturlighed er væk. Black Sabbath ville heller ikke være det samme, hvis det skulle lyde "naturligt" Det ved vi jo heller ikke, hvad er med den stilart.
Den med Sweet Silence (Poul Halberg) kan sagtens være helt rigtig (og jeg glædes over at læse, at forhåbentlig Poul har afstået fra det). Hvis man smækker den mere "rene" guitarlyd ind i pulten så kan man jo altid lave flere versioner af lyden i nedmixet efterfølgende. Det er dog ikke alle effekter man bør gøre dette ved. Overdrive/distorsion lader man køre - ligeså chorus. Det man primært kan manipulere med på fx en L-guitar er kompressor - reverbs - delays - EQ. Så kan man jo altid (og det har man også gjort) lave et nyt "remix" af et populært nummer og lade det sælge én gang mere meden lidt anden lyd..
Nok om dette fra mig - det ligger lige på vippen til at skulle have sit eget emne i cafe og hygge fx - da det kan gøres
væsentligt mere omfangsrigt.
Vh
Freddy