Torben skrev:Han hed Herb Albert ...
altid diverterende når du lader dit vids lys skinne, og her endda oplyse om en ellers inkognito silueta, og følgelig aldrig rigtigt anerkendt
Han hed Albinoni - og var italiener - ligesom Luigi Malerba, der i den modernistiske "Slangen" beskriver en vaklende virkelighedsoplevelse, registreret af den neurotiske jegfortællere (firmærkehandler i Rom), hvor man tilstadighed er i tvivl om, hvorvidt han virkelig har spist sin kone. Særligt er det et oplivende moment da jegfortælleren sidder i sin Fiat 600, ved stranden, i heden, kiggende på alle badegæsterne, og i ventetiden opfinder den åndelige sang (jegfortælleren går til korsang). Den åndelig sang gør jegfortælleren istand til, at holde tone længere end nogen anden - desværre for jegfortælleren, er dirigenten ikke tilsvarende åndeligt anlagt, og synes, til jegfortællerens store frustration, ikke at værdsætte, hvor længe tonen blev holdt, i bogstaveligste forstand, uhørt længe ...
Det er ganske virtuost, hvordan det åndelige, helt transparent bliver flettet ind i det iøvrigt oplysende, og man lige pludselig oplever sig hensat til Tivoli, i kultur elitært selskab:
Torben skrev:jeg mødtes med ham da han spillede med Miriam Makeba i Tivoli Varieteen, efter forestillingerne sad vi ofte med ham og fik et glas hvor han så spillede den fineste Bossa Nova (Sivuca var Brasilianer) efter Tivoli skulle han i øvrigt til USA hvor han skulle spille med Harry Belafonte.
Inspireret heraf, har jeg selv forsøgt mit udi en tilsvarende åndelighed, og besøgte Columbia's 30th Street Studio i New York dengang i marts/april 59, sad ind med Bill (Bill var kaukaser), og fik en berigende dialog om modalitet, indimellem afbrudt af Jimmy og Paul (herligt humør de to har), og ganske spændende at høre hans meninger om Russell, senere skulle han jo arbejde sammen med Scott, der jo på tragisk vis omkom i en automobilulykke (nogen der er bekendt med hvilke automobilmærke? man vil jo nødigt lade sig befordre i en mekanik med de aner!).
Det hele snurrer nu, måske jeg alligevel skulle have dristet mig til at foreslå "et glas" (ikke "bunden af en flaske"), dengang i 59 ...