En meget tiltrængt gennemgang af de seneste indkøbte 3-400 rock-pop LP'er, der ikke var blevet "flettet" ind i samlingen har fundet sted i løbet af den seneste uge. Det frigjorde en del gulvplads - og gjorde fruen glad.
Så nu er alle mine pop-rock LP'er fint sorteret i "Gemmes" (alfabetisk efter kunstner) og "Skal videre" (må se at få lavet et salgsopslag).
Her til aften snurrer de fem J.J. Cale-skiver, jeg - åbenbart - havde fået købt indenfor de sidste par år. Hvad man dog kan glemme... *)
jjcale.jpg
Det er udmærket blues-rock i roligt tempo. Fin blues-guitar, godt sammenspil - og J.J. Cale's karakteristiske tone og stemme. De 5 LP'er er indspillet over en periode på 12 år (1971-83) - og det er tankvækkende
hvor lidt musikken har udviklet/ændret sig. J.J. Cale ved man åbenbart hvor man har..!
Trods dette vil jeg gerne fremhæve "Shades" (med
Gitanes-looket) fra 1981 og den med vaskebjørnen (hans debut "Naturally" fra 1971), hvis nogen skulle få lyst at udforske J.J. Cale.
På sidstnævnte finder man bl.a. "After Midnight" - ja, det er J.J. Cale, der har skrevet den, selv om den nok kendes bedst i Claptons version (det samme gælder forresten "Cocaine").
*)
Jeg havde også - fuldstændig - glemt, at jeg allerede havde ét eksemplar af Mobile Fidelity's
fantastisk vellydende 33 rpm-udgivelse af Ricki Lee Jones' fremragende debut-album (det med "
Chuck E's in Love").
Det er ellers et album, som lyder rædselsfuldt på cd (næsten uudholdeligt pga skarpheden i det høje register) og skidt i de fleste andre vinyl-udgaver - men det er værd at sætte på alligevel.
Så jeg har altså et ex. (spillet én gang!) i overskud hvis nogen har 300,- der brænder i lommen.
Du har ikke de nødvendige tilladelser til at se vedhæftede filer i dette indlæg.