Vintagehifi.dk

http://www.youtube.com/watch?v=DAcjV60RnRw&feature=g-all-u

11 minutter godt givet ud

Interessant klip og ikke overraskende viser linket til de der Axis of Awesome, at rigtigt mange mennesker lader sig spise af med kun 4 akkorder, at dømme efter hvor mange hitmelodier de får klemt ind på de 4 akkorder. Det er nok det samme fænomen der gør at så mange kan lide McDonalds, deres burgere er dejligt smagsforladte, "ufarlige" og velkendte uden på nogen måde at udfordre.

Heldigvis findes der også musik som http://www.youtube.com/watch?v=elvPJBmP25E&list=FLQReyesLbPwQy147JwqK3fg&index=12&feature=plpp_video, musik fra en gut der bestemt ikke var bange for at sætte tonerne anderledes sammen, men alligevel ofte få det til at virke - for nu at blive i burgerjargonen, så kan musikken være lige krydret nok for den utrænede mave, men smagsoplevelsen er i top og i takt med at man vænner sig til det får man trang til mere..

Et levende menneske har puls...musikkens takt tager følgeskab med menneskets puls!
Stenaldermanden har formentligt fundet lykkefølelsen, da han fandt ud af at slå to kæppe sammen i en
rytme.
Vimmersvej aka The Lion Sleeps Tonight med The Tokens...viste sig at være pivstjålet fra en afrikansk traditional som igen var baseret på helt oldgamle stammerytmer fra det mørke afrika.
Altså...så længe der er puls, vil der osse være musik...
Hvis vi tager den modsat rundt, tror jeg godt jeg kan vinde opbakning for at lyde uden takt og orden lynhurtigt klassificeres som ustruktureret støj i vores ører!
Selv den vildeste speed-trash eller hårdeste heavy baserer sig på samme takter som blues, Gustav Mahler, Mozart
og Stravinsky....det har puls.
Musik har ændret sig gennem tiderne og vil osse gøre det fremadrettet....brønden løber aldrig tør...nok vil der
blive klippet en hæl og hugget en tå hist og pist, da der jo kun er det samme antal toner til rådighed.
Jeg har aldrig hørt om mennesker som ikke kunne lide musik i een eller anden form...kender i måske nogen
som har tone-fobi?

Jeg tror ikke vi nogensinde løber tør for musik - men måske drukner vi os i stedet i musik vi aldrig hører, og aldrig kommer til at høre.
Musik der bare "står der" måske for at imponere, måske fordi man ikke selv er klar over hvad der står - og til hvad.
For at års tid havde jeg besøg af en af mine meget gode venner -han kikkede på min musiksamling tog en ud og spurgte "vil du nogensinde igen høre denne" jeg kikkede og sagde "næh"
Det blev starten til en større oprydning.
Min ven gjorde det samme i sin egen samling. Vi byttede derefter de kasserede med hinanden - og fandt begge noget den anden kunne bruge af det der var kasseret - resten købte "Accord" det gav en hyggelig frokost!

Moralen er bare at vi kan kassere, og måske dermed kan skaffe plads til noget nyt!*
Hvem ved?

Med hilsen Torben