Side 1 af 1

En forfriskende, jazzet herrestemme

Indlæg: lør 29. jun 2013 18:42
af pqrannes
De fleste plader med nyere jazzede stemmer, der lyttes til her, er med kvinder; Diana Krall er en, Melody Gardot en anden - Nora Jonas kunne vel også tælles med. Samtidige herrestemmer har der ikke været mange af.

Da jeg i går var til dimission med min store søn (Aqrannes her) på HTX (Teknisk gymnasium-kaldet) var der underholdende (pause)musik på programmet hele to gange. Jeg havde godt set navnet på musikanten; Benni Chawes - hvad er det for et cirkusnavn, tænkte jeg i mit stille sind og havde ingen forventninger til musikken overhovedet.

Der blev jeg sgu taget med bukserne nede.

Benni Chawes sad ved et (elektrisk-)klaver, bakket op af en fyr på kontrabas, og sang den skønneste, smukkeste soft ballade-jazz, jeg længe havde hørt; det her var noget over middel, faktisk helt i top. Google ham (det havde jeg ikke fået gjort) og se at han har papirerne (og CVet) i orden. Uddannet i USA, samme sted som Diana Krall m.fl., turneret i flere væsentlige sammenhænge og et par CD bag sig.

Jeg nærmede mig den sympatiske musiker, da studenterne havde fået deres papirer, og han gik og pakkede sammen. Da jeg sagde noget pænt om hans musik, takkede han og tilbød mig sin seneste CD, Up Close (2006) til en god pris, og jeg slog til:

Billede

Den snurrer nu, og jeg har ikke fortrudt. En søgning på nettet viser, at CDen fik 5 ud af 5 stjerne, da den udkom. Det får den også her.

PQR

Re: En forfriskende, jazzet herrestemme

Indlæg: lør 29. jun 2013 21:15
af X-ray
Netop den plade/CD har jeg hørt hjemme hos Kaptajnen - og Ja
Han synger fantastisk.... - altså Benni...!

Hilsen X-ray.

Re: En forfriskende, jazzet herrestemme

Indlæg: lør 29. jun 2013 21:27
af Captain Phoenix
Peter - det er sgu' morsom som vores musikalske veje krydser hinanden (tidl. Dave Morgan - og nu Benni Chawes).
Jeg opdagede ham for ca. 3 år siden, hvor en sælger demonstrerede et sæt Sonab OA-4 med netop denne CD, som han fortroligt fortalte, at han hele tiden havde på hjemlån fra biblioteket.
Det gik fint - jeg købte højttalerne :p
(Sælger, der var omkring de 50, boede på et 12-14 kvm. værelse a la kollegie - lidt mærkeligt...)

Det er en super CD, som jeg ikke kan lade stå, når jeg falder over den på loppemarkeder o.l.
Tror det er blevet til 3-4 stykker indtil nu - fruen er også vild med den (hans dybe, fløjlsbløde stemme gør vist noget ved kvinder...).

Up close.jpg

Chris Minh Doky spiller bas og har produceret/arrangeret, så lyd og optagelse er bare i 100% i orden.
Der er måske lovlig mange numre i meget langsomt tempo sidste på CDen - men også mere livlige. Bl.a. en skøn duet med Marlene Mortensen - "Peel Me A Grape" - og så startnummeret "Fly With Me", og...

Synd han ikke har lavet flere albums - godt han stadig spiller.
Kan varm anbefales til alle, der har en smule smag for god vokal-jazz med et lille blues-rock strejf.

Re: En forfriskende, jazzet herrestemme

Indlæg: lør 29. jun 2013 21:29
af Captain Phoenix
X-ray skrev:Netop den plade/CD har jeg hørt hjemme hos Kaptajnen - og Ja
Han synger fantastisk.... - altså Benni...!

Maaange tak... :lol: :lol: :lol:

Re: En forfriskende, jazzet herrestemme

Indlæg: lør 29. jun 2013 21:37
af pqrannes
X-Ray-man og El-Capitain! Godt - og sjovt - at høre at andre også har lagt mærke til Benni Chawes. Fløjlsblød er netop det ord, der skal knyttes til hans stemme. Og "Peel me a grape", som jeg kun kendte med Diana K, er faktisk ret fed som duet med Marlene Mortensen.

PQR

Re: En forfriskende, jazzet herrestemme

Indlæg: lør 29. jun 2013 22:46
af Tonni
Hmm... Nogen der ved hvor den kan findes?
Lyder dejligt fristende!!!

Re: En forfriskende, jazzet herrestemme

Indlæg: lør 29. jun 2013 22:58
af his067
Lytter til den på Spotify lige nu ! Og ja, den synes at have en effekt på fruen!

Re: En forfriskende, jazzet herrestemme

Indlæg: søn 30. jun 2013 08:31
af pqrannes
Tonni skrev:Hmm... Nogen der ved hvor den kan findes?
Lyder dejligt fristende!!!


Benni Chawes havde en hel kasse af cd'en bag i bilen, men løber man ikke lige på ham, fås den angiveligt stadigt hos CDON: http://www.imusic.dk/cd/0663993061429/b ... p-close-cd

PQR

Re: En forfriskende, jazzet herrestemme

Indlæg: søn 30. jun 2013 11:50
af his067
Spotify!

Re: En forfriskende, jazzet herrestemme

Indlæg: søn 30. jun 2013 14:01
af Bent Egholm
Godt at i synes han er formidabel, kan desværre ikke melde mig i koret....
Jeg fandt et nummer med ham på YouTube, og må konstantere at en vældig søvntrang meldte sig efter kort tid!
Sorry folks, Ikke lige mig....

Re: En forfriskende, jazzet herrestemme

Indlæg: søn 30. jun 2013 16:04
af stiv
Hey Bent Egholm Billede Her er en frisk udmelding fra dig, og ikke hensynet til "hvor mange som kan tåle en ærlig mening" :thumbsup:
Jeg lytter selv til fusion musik, som fx Spyro Gyra, Yellow Jackets, Best Stuff, 4 Play, men det er da selv efter 20 års lytning, kun halvdelen som er lige mig. Men når jeg bevæger mig ind på den "ægte Jazz", må jeg ret så hurtigt, stadigt komme til kort.

Kan i alle sammen have en god sommer :cool1:

Re: En forfriskende, jazzet herrestemme

Indlæg: søn 30. jun 2013 20:30
af his067
Ja, smag og behag....
Her er Thomas' og min favorit : Kurt Elling
Her i et King Crimson nummer:
http://m.youtube.com/?reload=7&rdm=02it#/watch?v=0Un1awo5TcU

og her sammen med The Scottish National Jazz Orchestra i en sang af Joe Jackson:
http://m.youtube.com/my_history#/watch?v=9TMtRY-xV1o