Hvad snurrer netop nu?

Fundamentet for vores passion

Re: Hvad snurrer netop nu?

Indlægaf senilix » tors 2. mar 2023 11:53

Den her tråd slider på mig... Og out-of-stock hos SAM records.
senilix
 
Indlæg: 60
Tilmeldt: 05 jun 2016
Lokalitet: Hjørring

Re: Hvad snurrer netop nu?

Indlægaf Captain Phoenix » tors 2. mar 2023 13:27

kbekke skrev:Jamen, det er en genial plade - på alle mulige måder.

Først og fremmest er der jo tale om film-musik. Pladen er "soundtracket" til Louis Malle's lille mesterværk fra 1958, der bla. i kraft af samspillet mellem billeder og musik var med til at etablere "la Nouvelle Vague" eller "New Cinema".

Enig med Fensten og kbekke - det er en super god skive. Jeg har haft - og nydt - den (i en anden presning) et stykke tid. Faktisk helt tilbage i 2015 kan jeg se af mit oprindelige opslag om den. Og jeg kan læse, at pladen - også dengang - fik mig til at smile bredt i den lave aftensol.

Jeg har desværre ikke kbekkes dejlige tolerance og positive vurdering af filmen, som musikken er indspillet til. Cinemateket her i byen viste den i 2020 - og "deres udsendte" var ikke særligt begejstret...

Men man skal jo slutte på en positiv tone og for mig kunne det være en anden SAM Records-udgivelse.
Også filmmusik
Også til en fransk s/h-film (som jeg dog ikke har set - endnu)
Også optaget i slut 1950'erne
Og også med Barney Wilen (tjek op på ham) på tenorsaxofon.

Det er denne her - og da filmen er "film noir" får I også billedet i "noir" ;)

IMG_7265.jpg

Der er som på "Ascenseur..." tale om korte og lidt længere (op til 3 min) stykker musik.
Ligeledes meget stemningsfulde - og rigtig gode!

Selv om Miles Davis her i 1959 forlængst havde forladt Paris, var noget af hans sjæl og inspiration åbenbart blevet tilbage. Og Barney Wilen var (netop via "Ascenseur...") blevet kendt og formåede at tage godt over.
Han er sammen med kompetente - og meget, meget cool udseende musikere. Se fotoet som Fred Thomas har forsynet SAM-udgivelsen med. I midten står "vores egen" (dog senere) Duke Jordan og ser fantastisk ud. Og hans og de øvriges spil lyder også præcis sådan: Fantastisk cool!

Ja, ja - også dén er for tiden udsolgt hos SAM Records, men han/de genoptrykker med mellemrum, så den kommer nok tilbage. Hvis man ikke kan vente, fås den for ca € 40 inkl. porto på Discogs - og man kan høre en lækker smagsprøve her

God fornøjelse.

PS: Jeg ville spille den flere gange - hvis det ikke lige var fordi den langstøvlede har ringet og spurgt om vi skal spise frokost i forårssolen på en lokal café. Og selvfølgelig skal vi da dét!
Du har ikke de nødvendige tilladelser til at se vedhæftede filer i dette indlæg.
Claus
Følg med på min YouTube-kanal om plader og musik her
Hjernekassen på P1 om hifi
Brugeravatar
Captain Phoenix
 
Indlæg: 2577
Tilmeldt: 07 jun 2010
Geografisk sted: København
Lokalitet: 2500 Valby

Re: Hvad snurrer netop nu?

Indlægaf kbekke » tors 2. mar 2023 14:21

Ja, jeg har nok i det hele taget tendens til at være lidt for positiv.

Men det er sjovere på den måde og så minder Jeanne Moreau i både “Ascenseur” og “Les Amants” (begge fra 1958) mig om en anden film, der måske i virkeligheden heller ikke var et mesterværk.

Men som for mig alligevel udgør et endog meget blødt punkt i kraft af alt det, den fik os til at gøre den sommer…

5E35E934-4B49-419B-9B05-7A9B3EF0E0FB.jpeg

Selvom vi ikke skulle have gjort det ;)
Du har ikke de nødvendige tilladelser til at se vedhæftede filer i dette indlæg.
Ornithology
Brugeravatar
kbekke
 
Indlæg: 1318
Tilmeldt: 27 jul 2011
Lokalitet: Vejle

Re: Hvad snurrer netop nu?

Indlægaf Fensten » tors 2. mar 2023 16:53

senilix skrev:Den her tråd slider på mig... Og out-of-stock hos SAM records.


Den findes her :
https://imusic.dk/music/3700409815058/m ... hafaud-10-


Btw. Jeg har ingen forbindelse til Imusic.dk

Mvh.


Fensten
Sansui, Leak Fisher, Lenco, Tannoy, Acoustic Research & JBL
Fensten
 
Indlæg: 850
Tilmeldt: 02 nov 2018
Lokalitet: Brabrand

Re: Hvad snurrer netop nu?

Indlægaf senilix » tors 2. mar 2023 16:59

@Fensten Mange tak.

Mvh,
Mogens
senilix
 
Indlæg: 60
Tilmeldt: 05 jun 2016
Lokalitet: Hjørring

Re: Hvad snurrer netop nu?

Indlægaf Tonni » fre 10. mar 2023 10:37

Woodstock

Sikken stemme!
Desværre har jeg ikke fundet denne hyldesten på fysisk medie...
Bare det GLØDER!!!
Brugeravatar
Tonni
 
Indlæg: 4795
Tilmeldt: 20 apr 2010
Geografisk sted: Det sorte Jyllands næserod, Lidt norden for arret!
Lokalitet: Dalbyover

Re: Hvad snurrer netop nu?

Indlægaf LuxBerg » tors 6. apr 2023 21:54

mp.jpeg
Jeg har lige fået denne ind af døren.

Jeg er helt vild med musikken og produktionen. Ear Candy.

Lækker trompet og ultra lækker grå Dub electronica med en prober bund .

Jeg kom til at tænke en slags op dateret udgave af Mikkelborgs " Anything but grey " ....
I nye Klæder...

Hvad synes I ?
What's not to like ?

https://www.youtube.com/watch?v=HneArRP ... BZ&index=3

Cheers
Karsten
Du har ikke de nødvendige tilladelser til at se vedhæftede filer i dette indlæg.
LuxBerg
 
Indlæg: 48
Tilmeldt: 04 jan 2015
Lokalitet: København

Re: Hvad snurrer netop nu?

Indlægaf kbekke » man 10. apr 2023 20:54

Men. Der er jo også klistermærker, som ikke skal fjernes. Dem, der gemmer på en historie for eksempel.

Første gang, jeg stødte på klistermærket med de små tændstikmænd og teksten “SAM IMPORT”, havde jeg (igen) pjækket fra skole for at tage ind i Fredgaard på jagt efter den nye U2. Den havde de selvfølgelig ikke. Men hende den lyskrøllede i piratbukser og tilpas for meget mascara bag disken sagde, idet hun rakte mig et helt sort cover med noget mærkeligt hippie-krims-krams på:

“Det her er lidt det samme. Bare mere rocket. Den skal du høre”.

Og så rakte hun mig hovedtelefonerne, startede Beogram 8002’eren og lod mig høre hele pladen i fred, mens jeg svømmede væk i drømme om piratbukser, lyse krøller og mascara. Og selvfølgelig købte jeg den, selvom det overhovedet ikke var lidt-det-samme-som-U2:

IMG_1751.jpeg

IMG_1753.jpeg

Og lige så selvfølgeligt købte jeg den næste plade, jeg fandt med “SAM IMPORT”-mærket på. Denne gang nede i Bogcafeen hos “Nordmanden”, hvor man kun handlede, hvis man gik på Sproglig Linje:

IMG_1755.jpeg

-De var så nye, at ikke engang han kendte dem. Men det gjorde jeg. Jeg vidste i hvert fald, at de skulle spille på Roskilde senere på sommeren. Jeg havde også læst, at Howe Gelb’s guitar lød “som en puddel, der blev voldtaget af Jimi Hendrix” og havde det ikke været nok (det var det og det var også rigtigt, at det lød sådan), så var et eneste blik på coveret’s bagside nok til at overbevise mig om, at dem skulle vi bare se. Det var jo os. Der på billedet.

Her i weekenden fandt jeg så endnu engang et “SAM IMPORT”-klistermærke. Det sad bag på endnu en af de plader, jeg kunne være faldet over dengang. Der var nemlig lige der i slutningen af starten af firserne en opblomstring af små støvede bands med unge knejter som mig selv, der uden at vide, hvad de egentlig havde gang i, rumsterede rundt og larmede i krydsfeltet mellem punk, rockabilly og country.

Bands som Green On Red, Jason & The Scorchers, Naked Prey, Dream Syndicate, Giant Sand i den grad og så også…

IMG_1749.jpeg

IMG_1748.jpeg

Det var simpelt, upoleret, ærligt og lige på. Telecaster op på 11, håndrullet Rød Bali Shag og Wrangler-cowboyjakker midt i The Cure og alt det sorte. Det blev ikke spillet i radioen eller vist på MTV og det var ikke noget nogen, jeg kendte hørte eller gad at høre og det passede mig helt fint. Det var fedt nok sådan at gå og være underlig med at have det for sig selv. Så længe det varede og i hvert fald lige indtil både Jason (hjulpet af Link Wray) og senere Giant Sand i silende regn og torden-bulder flåede Orange Scene fra hinanden mens vi stod og så det og “cow-punk” fra den ene dag til den anden blev en ting. Fra Arizona til Amager.

Jeg er jo fan af Tom Petty og savner ham stadig. Men Tom Petty, han var fan af The Del Fuegos og det kan jeg fan’eme godt forstå. Det var og er, jeg også. Så næste gang du står med en plade med et klistermærke på, hvor der står “SAM IMPORT”. Så gør lige mig og Den Lyskrøllede den tjeneste… at lade det sidde. Tak.
Du har ikke de nødvendige tilladelser til at se vedhæftede filer i dette indlæg.
Ornithology
Brugeravatar
kbekke
 
Indlæg: 1318
Tilmeldt: 27 jul 2011
Lokalitet: Vejle

Re: Hvad snurrer netop nu?

Indlægaf JMP » lør 15. apr 2023 15:37

Så er PL 1000 oppe at køre igen :OLO: Og lidt musik fra ens ungdom :cool1:
Du har ikke de nødvendige tilladelser til at se vedhæftede filer i dette indlæg.
JMP
 
Indlæg: 207
Tilmeldt: 28 jun 2018
Geografisk sted: 250km over polarcirklen
Lokalitet: Sisimiut

Re: Hvad snurrer netop nu?

Indlægaf haflermicro » søn 16. apr 2023 20:18

Hos mig, har jeg de seneste timer grebet i den lidt forsømte del af reolen og bl.a. fundet debut-udspillet fra 1979 frem.
The B-52's - New wave fra dengang new wave var ung...
Du har ikke de nødvendige tilladelser til at se vedhæftede filer i dette indlæg.
Senest rettet af haflermicro søn 16. apr 2023 20:34, rettet i alt 1 gang.
Mvh Jesper

Hafler DH100 Preamp 1985
Hafler DH500 Power amp 1986
Micro Seiki DQX500 1982 m. Rega RB300
Ortofon MC20 Super MKII + Ortofon T20MKII Step-trafo
Musical Point - Point One Reference
Earthquake SleekWave CP8 subwoofer
Brugeravatar
haflermicro
 
Indlæg: 283
Tilmeldt: 24 dec 2011
Lokalitet: 5210 Odense NV

Re: Hvad snurrer netop nu?

Indlægaf haflermicro » søn 16. apr 2023 20:26

JMP skrev:Så er PL 1000 oppe at køre igen :OLO: Og lidt musik fra ens ungdom :cool1:


78'eren - Shubidua
Branden på Muddergården, er nok pjattet og tænkt som ren Morten Korch, men det er et SUPERFLOT stykke kammermusik sat i scene af Svend Asmussen...der er virkelig stemning og man kan næsten føle man selv står i den varme sommer, tordenvejret og den forløsende opklaring i vejret.
Mvh Jesper

Hafler DH100 Preamp 1985
Hafler DH500 Power amp 1986
Micro Seiki DQX500 1982 m. Rega RB300
Ortofon MC20 Super MKII + Ortofon T20MKII Step-trafo
Musical Point - Point One Reference
Earthquake SleekWave CP8 subwoofer
Brugeravatar
haflermicro
 
Indlæg: 283
Tilmeldt: 24 dec 2011
Lokalitet: 5210 Odense NV

Re: Hvad snurrer netop nu?

Indlægaf kbekke » man 17. apr 2023 21:47

Det må have været engang i 9. klasse. At TG, der bortset fra at holde med Arsenal, ellers aldrig havde gjort sig særligt bemærket, pludselig begyndte at udvikle en væsentligt-længere-end-normalt side-skilning, der efterhånden dækkede det meste af den ene halvdel af ansigtet og som efter idræt kunstfærdigt blev manipuleret på plads ved hjælp af neon-grønt hårgele med bobler i. Klemt i voldsomme mængder ud af en tube med form som en hank i den ene ende, så den praktisk kunne hænge ved siden af håndklædet. Jeg havde aldrig set noget lignende. Han skiftede også hurtigt garderoben ud. Lacoste poloshirts, BALL-trøjer og Robe Di Kappa var i de år rimeligt posh blandt de, der i modsætning til mig og en del andre, havde forældre, der var villige til at sponsere den slags. Men der var ikke mange, ingen andre faktisk, der nogensinde mødte knivskarpt op til tysk og matematik iført Martinique-outfits i dristigt snit og hyttesko.

Men det gjorde TG næsten fra den ene dag til den anden. Transformationen gik dog en smule under radaren for de fleste, da vi på samme tidspunkt havde en pige i klassen, der under kraftig indflydelse af Adam & The Ants begyndte at optræde med negle malet i striber, sørøver-støvletter i rødt ruskind og i en klassens time fik organiseret sine medsøstre til at tapetsere hele klasselokalet med sirligt udklippede og meget afklædte Side-9- og Se & Hør-Piger. Vores rimeligt sen-hippie-stenede klasselærer tog det egentlig meget pænt, da hun ved timens afslutning kom tilbage og ind ad døren med fotokopier og en kop halvlunken lærerværelses-kaffe. Måske har hun, midt i sin egen “brydningstid” (et tema, der syntes at fylde meget både i Dansk og Samfundsfag) valgt at opfatte det, at der i det hele taget stadig fandtes elever, der overhovedet GAD at hænge noget som helst op, som et udtryk for en slags aktivisme på linje med “Atomkraft Nej Tak” og Fredsbevægelsen. Hvad det måske også på sin egen urbane måde var. Under alle omstændigheder fik pigerne lov til at blive hængende resten af skoleåret - også under forældremøderne. Den var nok ikke, som i helt sikkert ikke, gået i dag.

Men mens alt det stod på, havde jeg godt luret, hvad det egentlig var, TG havde gang i. Det varede nemlig ikke længe, førend han havde opbygget en pladesamling, der ikke bare var endnu større end min. Men som udelukkende (pånær Human League’s “Dare” og vistnok en enkelt med The Cure) bestod af… nemlig, Depeche Mode.

IMG_0630.jpeg

Og der var selvfølgelig ikke kun tale om LP’erne. Jeg havde allerede på det tidspunkt en 30-40 plader stående, hvilket var klart mere end de fleste. Men TG han overgik mig alligevel. Simpelthen fordi han som den eneste, jeg kendte, tog på ensomme ekspeditioner til pladebutikker, som ikke engang jeg havde hørt om inde i København og manisk hjembragte alt, hvad der stod “Depeche Mode” på. Hvilket indebar stakkevis af 12” remixes af numre, der allerede var udgivet.

Det, altså “maxi-singler”, var pænt stort lige der inden det hele gik Compact Disc. På mig virkede det fuldstændigt åndssvagt at bruge alle sine flaske-penge på at købe den samme musik igen og igen, mens jeg gik og spinkede og sparede for at få råd til den nye med Accept. Men ikke for TG. Han var på samme tid besat og den ubestridt førende fortolkning af Depeche Mode i vores midte. Der og i den korte periode, hvor Depeche Mode gik fra at være noget, ingen havde hørt om før et bånd dukkede op til en fest - hvor der ikke var nogen forældre hjemme og det hele gik amok til “Just Can’t Get Enough” - og til der, hvor Depeche Mode manifesterede sig som et af verdens allerstørste bands og pludselig blev spillet på ALLE radiostationer, Walkmen og diskoteker - i hele verden.

Skeptisk af natur og instinktivt arbitrær, som jeg altid har været, gik jeg ikke for alvor med på de tre albums, der fulgte efter “Speak And Spell”. Uden Vince Clark var Depeche Mode for mig ikke rigtigt Depeche Mode mere og så var Yazoo på en eller anden måde bare federe. Mere undergrund og i hvert fald ikke lige så “populært”. Hvilket sådan cirka var det værste, noget kunne være i min ungdommeligt overmodige bevidsthed.

IMG_1767.jpeg

Indtil for et par dage siden.

I covernoterne til 2014-genudgivelsen af opfølgeren “A Broken Frame” beskriver bandet selv, hvilken omvæltning det var, ikke mindst for Martin Gore, at træde ind i rollen som musikalsk arkitekt efter geniet Vince Clark. Og man kan godt høre, at der er tale om en form for overgangs-album. Der er stadig tydelige strejf af letbenet uskyld fra debuten. Men der begynder også at blive afsøgt nyt land. Musikalsk men også med mere dystre temaer på f.eks. numre som “Monument” og “Shouldn’t Have Done That”. Det, der imidlertid gør “A Broken Frame” til mit nuværende absolutte Depeche Mode favorit-album er derimod… LYDEN. Lyden af analoge synths som MiniMoog, OB-8 og ARP 2600 er her præserveret i mixet og fremstår i dag næsten “Rudy Van Geldersk” sammenlignet med, hvad der kom senere. Det er en lyd, der på trods af at være frembragt elektronisk har en organisk, levende og umiddelbart imødekommende “feel”.

Men allerede fra første skæring, “Love In Itself”, på det tredje album “Construction Time Again” er det klart, at der er sket noget. Alan Wilder var trådt ind som fjerde medlem af gruppen (og “Executive Producer”) og vi bliver uden omsvøb introduceret til den dybe, knaldhårde trommelyd og glasklare produktion, der blev lyden af Depeche Mode i årene, der fulgte. “More Than A Party” leverer et uptempo beat, der prototyper halvfemsernes raves og “The Pipeline” kommer igennem som en industrielt-elektronisk mellemting mellem tibetansk munkesang og keltisk folkemusiktradition (prøv at høre nummeret HØJT i hovedtelefoner og læg mærke til, hvad stereo også kan). Der bliver i den grad og for første gang rå-eksperimenteret med udtrykket. “Construction Time Again” er et af den slags albums, der kun har et eneste nummer, der lyder som et hit (Everything Counts) og hvor resten, af samtiden kun kunne opfattes som forskellige grader af “mærkeligt”. Det kunne lade sig gøre dengang og heldigvis for det. For i dag er der ikke noget på “Construction Time Again”, der ikke er værd at høre igen.

Omvendt så var “Some Great Reward” fra 1984 albummet, der for alvor katapulterede Depeche Mode op i superligaen med hele tre mega-hits på stribe: “People Are People”, “Master and Servant” og “Blasphemous Rumours”. Det mærkelige er, at der ikke er en eneste “glad” sang på det album, men derimod udelukkende tekster, der handler om utroskab, uigengældt kærlighed, ensomhed, had, selvmord og underkastelse. Men på mange måder var det jo netop sådan 1984 var. Ikke bare var det “George Orwell”-år og Den Første Kolde Krig buldrede løs. Afghanistan var, for hverken første eller sidste gang, udsat for en langvarig og håbløs invasion. Mens “Vesten”, den eneste verden, vi kendte, var styret af Reagan, Thatcher, Kohl, Coca-Cola og gudbedredet Poul Schlüter. Der var boligmangel, Kulørt Klat og ungdomsarbejdsløshed. Endnu havde ingen hørt om en landbrugssekretær ved navn Mikhail Sergejevitj Gorbatjov og der var bestemt heller ingen. Ikke engang Leif Davidsen i tv-transmitteret parkacoat fra Moskva, der på nogen måde var i stand til at forudse, hvordan Europa og Verden skulle ende med at se ud ved årtiets afslutning.

Så den dystre og dystopiske stemning kom ikke ud af ingenting. Hver eneste dag vågnede vi tynget ned af et åg af atomraketter, katastrofale nyheder og “no future”. Men unge var vi jo og festes skulle der - også selvom der ikke var noget at fejre og når man ikke ved om der kommer en dag i morgen. Så er der nok ikke noget mere naturligt end at feste netop sådan. Som om der ikke er en dag i morgen. Så det var præcist det, vi gjorde. Med Depeche Mode, gele i håret og spraglede negle i omegnen af NineteenEightyFour.
Du har ikke de nødvendige tilladelser til at se vedhæftede filer i dette indlæg.
Ornithology
Brugeravatar
kbekke
 
Indlæg: 1318
Tilmeldt: 27 jul 2011
Lokalitet: Vejle

Re: Hvad snurrer netop nu?

Indlægaf larsne » tirs 18. apr 2023 09:03

:cool1: Fedt indlæg kbekke
larsne
 
Indlæg: 1271
Tilmeldt: 12 sep 2010
Lokalitet: Holstebro

Re: Hvad snurrer netop nu?

Indlægaf haflermicro » tirs 18. apr 2023 11:30

kbekke skrev: NineteenEightyFour.



Som hittet jo hed med Eurythmics....
Mvh Jesper

Hafler DH100 Preamp 1985
Hafler DH500 Power amp 1986
Micro Seiki DQX500 1982 m. Rega RB300
Ortofon MC20 Super MKII + Ortofon T20MKII Step-trafo
Musical Point - Point One Reference
Earthquake SleekWave CP8 subwoofer
Brugeravatar
haflermicro
 
Indlæg: 283
Tilmeldt: 24 dec 2011
Lokalitet: 5210 Odense NV

Re: Hvad snurrer netop nu?

Indlægaf Elway » tirs 18. apr 2023 15:25

Selvom jeg får bare nogle får år siden havde forsvoret at skulle på vinyl-vognen, så faldt jeg så alligevel ned i kaninhullet for ca 3 år siden. Lidt langsomt først, men tiltagende det sidste års tid. Fik blandt andet købt mig en lækker Rega P6 (puha, ikke-vintage!) hos Lars i Viborg for nogle uger siden. Ja, jeg jager på discogs og facebook, men køber faktisk også en del på imusic.dk. Af netop de plader jeg bare ved at jeg gerne vil have fuldstændigt mint fra start... (fx har jeg lige købt Elvis, Nancy & Lee, Grant Green, Aretha F, Depeche Mode, Norah Jones og Chet Baker) - Det er altså et smådyrt kaninhul!

Anyways, jeg er på discogs meget opmærksom på hvad andre brugere siger om den givne presning. Og hører som oftest godt om japanske presninger ift kvalitet. Da min yngste af 3 sønner samtidigt er ved at få smag for vinyl (mere om det i en anden tråd senere), var det oplagt at finde nogle plader som vi givetvis begge kunne se kvaliteten i - og lytte til sammen. Han er 13 og jeg er 52, og der er meget musik vi ikke er enige om (!), men også en del hvor vi er enige om at se en eller anden kvalitet i.

Så - jeg fandt denne Near Mint japansk-pres udgave af "Thriller" på discogs (fra en fyr i Tjekkiet) og slog til. Og da jeg har et "standard"-eksemplar i forvejen, var det jo interessant om jeg kunne høre forskel??

Det mener jeg godt jeg kan - det lyder simpelthen forrygende (det er muligvis placebo, men jeg tror det ikke). Anyways, så er denne plade altså glimrende popmusik. Det endte jo i et absurd cirkus med Michael Jackson, der jo var noget sær på mange måder (og muligvis kriminel pædofil) - men uanset hvad, så kunne han altså noget i forhold til at sætte nogle seriøse pophits sammen. Så, jeg prøver at se bort fra cirkus'et og nyde musikken. (billedet er fra nettet, for mit eksemplar mangler den japanske OIB "banderole"/"manchet" - der er gået tabt på et tidspunkt)

Billede
Brugeravatar
Elway
 
Indlæg: 745
Tilmeldt: 06 nov 2010
Geografisk sted: Strandkantsdanmark - Nordjylland
Lokalitet: Aalborg

ForegåendeNæste

Tilbage til Musikken



Hvem er online

Brugere der læser dette forum: Ingen og 13 gæster