Hvad snurrer netop nu?

[kbekke]

Wauw og tak!

Det havde jeg ikke selv fundet på at lede efter

[KenRas]

Pink Floyd - The Division Bell. Et af mine favorit Pink Floyd albums.
Dette er en remastered udgave på 2 lp’er i fremragende kvalitet.

IMG_4363.jpeg

Grejet her til aften er:

Beogram 3000 / TD124 pladespiller
Tandberg 3002A preamp
ELV RV-100 tubeamp
Beovox 5702 type 6257 (DR studio monitors)

Disse DR monitors er med afstand de bedste vintage B&O højttalere jeg har hørt

Mvh Kenneth

[Gottschalck]

Det var godt at de fik et godt hjem. De spiller også ganske godt, selvom jeg er mere til NS-1000

[Captain Phoenix]

Dagens plademesse (Gentofte Hovedbibliotek) var en skuffende - men billig - omgang
- så jeg satte kursen mod indre by og JazzCup (hvor det ikke var billigt, da jeg gik RecordStoreDay-amok sidst...). De har nok byens bedste jazz-udvalg (vinyl og cd) - og har også en del brugte LP'er, som var dem, jeg kastede mig over.

Med hjem kom disse to, som jeg har haft tid til at snurre, inden der om lidt skal laves drinks og lasagne til sønnen, der kommer til den årlige "Vi skal se Casablanca-på premieredatoen"-aften (lidt forsinket i år...).

CannonballAdderley.jpg

Cannonball Adderley er positiv, energisk og godt svingende hard-bop med et lille pift af soul fra en livekoncert i Californien. Og det er fa'me godt - tror det er en af de allerbedste Cannonball-albums overhovedet. Super godt drive (man får næste lyst til at danse), gode soli og stærkt svingende rytmegruppe.
Og det er stærke navne: Brormand Nat (cornet), Victor Feldman (undervurderet englænder i USA, piano), Sam Jones (bas) og Louis Hayes (trommer). Sådan.
Da jeg kom hjem og fik renset mv. viste det sig sørme at være en US 1.st presning i mono. Den slags er jo både kosher og halal - og det er man jo altid glad for. Vigtigere: Den spiller rigtig godt - og så gør det heller ikke noget at Discogs synes den skal koste det dobbelte af hvad jeg betalte.

Skiven i baggrunden er (som det ses) med Miles Davis tilbage fra hans dage på Prestige-plademærket (inden han gik til Columbia og lavede bl.a. "Kind of Blue" i 1959).
Men her er vi tilbage i 1954 og albummet er faktisk en senere opsamling af to 10"-plader indspillet i april '54 med 2 lidt forskellige besætninger. Og det er altså også godt. Rigtig godt. Miles er i stærk, stærk form og hans fremragende trompetspil svæver over en roligt men godt kørende rytmegruppe, der tæller Kenny Clarke (trommer), Percy Heath (bas) og Horace Silver (klaver).
Det er en fejl at jeg ikke har anskaffet denne plade noget før - begå ikke samme fejl, hvis du godt kan lide levende og tilgængelig jazz.

Udgaven her er en senere tysk OJC-udgave (Original Jazz Classics) og den lyder fremragende.
De der OJC-udgivelser fra (tør jeg skrive det...) 1980'erne er i mange tilfælde utroligt vellydende - og lavet ud fra de originale masterbånd. Hold øje med dem og slå til når du kommer forbi én med musik du kan lide/er nysgerrig på.
Min har et lille afriv og stod til 100,-. Det er en god pris for noget rigtig god musik.

Nå - nu skal jeg have en Dark-&-Stormy og igang med lasagnen.
God weekend!

[Elway]

…

Men med i kurven røg Duke Ellington Indigos fra Impex. Musikken kendte jeg ikke på forhånd, men jeg er jo helt tosset med Ellington/Coltrane In a sentimental mood og Little Brown book. Så Ellington i selskab med et bigband kunne kun være sjovt.

Og, træk mig nu tilbage i stærekassen. Mage til dynamisk, detaljeret og musikalsk oplevelse skal man lede længe efter. Faktisk har jeg ikke hørt bedre. Så det er bare at lade øjnene glide i og lade musikken sende sindet på langtur.

Cover og indpakning er også i en liga for sig.


Måske skulle man give flere af Impex titlerne en chance.


God søndag aften,


Fensten

OK, der fik du mig så lige gjort nysgerrig. Efter en lang biltur Aalborg-Kolding-Aalborg, skulle jeg lige koble af i sofaen med den på Qobuz (en extended version). Lækre bigband værker. Faldt næsten af sofaen til den ultra-intime version af Autumn Leaves med fransksproget sang (håber den er i samme godt 7-minutters udgave på vinylen). Wauv…

Og på Prelude to A Kiss, får jeg mentale billeder af noget der er en blanding af Philip Marlowe og Godfather vibes. Eller en femme fatale i et røgfyldt lokale en sløv tirsdag aften i NYC…. Something, something… :-)

Og med dine rosende ord til presningen, røg den i imusic.dk kurven. Med en MOFI udgave af Cindy Lauper “True Colors” og en 2-vinyl udgave af Bossen’s “Tunnel of Love”, som er en plade jeg har altid været glad for. Jojo, “selv-julegaver” :-)

[KenRas]

For et par år siden, besluttede min søn sig for at udfordre min musikalske sfære.

Det i en grad, så jeg jævnligt må tilbage...

Kunstneren har meget dybe rødder, kombineret med noget Nick Cave, og en gang Folk, der spænder bredt.
Han har meget svært ved at holde sig i Canada. Men det gør slet ikke noget!
At han så ikke har været særlig produktiv. Men svjv kun har fire albums bag sig, er lidt synd.

Hans første album, ser sådan ud:

Ben_Caplan.jpg

Og kan findes bl.a. på Tidal

Han hedder Ben Caplan...

Velbekomme!

Tak for tippet, Tonni
Jo mere jeg lytter til ham, jo bedre bliver det.
Har man endnu ikke lyttet til ham, så prøv dem her på Youtube:

https://youtu.be/JP1bfczrg-s?si=j5hufX6zMVC6Swg-

https://youtu.be/hviR7T988Ys?si=VgCJgsh9QxdbasIo

I dag ærger jeg mig over at jeg ikke tog ind og så hans koncert fornylig i København

Mvh Kenneth

[Tonni]

Og fortsæt så gerne med denne:

https://www.youtube.com/watch?v=gvoSKc2WI2c

Og juletiden, skal vi da også fejre...

https://www.youtube.com/watch?v=7PdZGY_JDnQ


Kun glad for, KenRas, at jeg kunne lokke (i hvert fald) een mere med på vognen...

[Stottrup]

Du og Kenneth har i hvert fald lokket én mere med på vognen. Under et nyligt besøg hos Kenneth introducerede han mig til (bl.a.) Ben Caplan - og det fængede i den grad! Jeg har de sidste par dage rålyttet til ham på YouTube og har netop bestilt en LP hos iMusic - min lokale pusher, Vinylpladen, har den desværre ikke.
Á propos input fra børn: Min yngste søn (næsten 41...) gjorde mig i aftes opmærksom på en fyr, Gil Scott-Heron. Jeg fandt ham på YouTube (hvor ellers?), og jeg må sige, at min interesse blev vakt. Han er måske kendt, men et nyt bekendtskab for mig. Prøv fx denne:
https://www.google.com/search?sca_esv=5 ... Xu6ZI,st:0

Og så naturligvis en god jul og godt nytår til alle på Forum.

Vh Karl

[Stottrup]

Du og Kenneth har i hvert fald lokket én mere med på vognen. Under et nyligt besøg hos Kenneth introducerede han mig til (bl.a.) Ben Caplan - og det fængede i den grad! Jeg har de sidste par dage rålyttet til ham på YouTube og har netop bestilt en LP hos iMusic - min lokale pusher, Vinylpladen, har den desværre ikke.
Á propos input fra børn: Min yngste søn (næsten 41...) gjorde mig i aftes opmærksom på en fyr, Gil Scott-Heron. Jeg fandt ham på YouTube (hvor ellers?), og jeg må sige, at min interesse blev vakt. Han er måske kendt, men et nyt bekendtskab for mig. Prøv fx denne:
https://www.google.com/search?sca_esv=5 ... Xu6ZI,st:0

Og så naturligvis en god jul og godt nytår til alle på Forum.

Vh Karl

[Captain Phoenix]

I slipper altså ikke helt for et opslag om 2 jazz-album, som måske står i manges samlinger. Og hvis ikke de gør, så burde de gøre det.

Det er de her to med Bill Evans Trio fra The Village Vanguard (NYC) - begge indspillet d. 25. juni 1961, hvilket var blot 11 dage før den unge, meget talentfulde bassist Scott LaFaro blev dræbt i et trafikuheld. Tragisk.

BillEvansx2.jpg

Ud over at alle 3 musikere er mestre på deres instrumenter, så er det nok noget af det mest "indfølte" trio-sammenspil, man finder. Bill Evans havde et ideal om at alle instrumenter var lige værdige, hvor bas og - navnlig - trommer ellers ofte opfattes som "bare" rytmegruppen, der skal lægge bunden for soloinstrumenterne - sax, trompet, piano mv. Men ikke her - og det er én af de ting, der hæver de to udgivelser op på den helt høje hylde i jazz-hierarkiet.

Men egentlig er det her opslag mest for at fortælle, at de to udgaver, der er vist - og som udkom her i 2023 - er dem man skal se at få anskaffet sig, når chancen er der (eller kommer igen, for de er udsolgt mange steder).

Lyden er fænomenal god - hvis man kender "Jazz at the Pawnshop" så er vi på flere måder derhenne (men jeg kan bedre lide musikken her): Instrumenterne er veldefinerede, lydbilledet "rigt" og luftigt - alt er på plads. Inklusive lidt klirren af glas fra baren og publikum der snakker (hvor kan de - det er musik fra himlen, der drysser ned...). Nå - det forstyrrer ikke oplevelsen.

Sammen med Fensten var jeg hurtig på aftrækkeren og fik "Waltz For Debby" til 250,- hos Gaffa - og ved stædigt at fastholde at dét var altså dét den var købt til, så slap de ikke afsted med at forlange 379,- for den (fordi de måtte havde den andetstedsfra). Men selv til små 400,- vil jeg sige, at det er value for money. Disse versioner lyder - mindst - lige så godt som de pissedyre 45rpm-versioner fra Analogue Production, jeg ikke kunne modstå (og betalte XXXX kr. for i et 22 LP boxsæt). Det var FØR jeg vidste at disse kom...

Nå - altså: Stream, Hold øje, Slå til - og Nyd.

Jeg var i foråret forbi The Village Vanguard - det var dog over 60 år for sent...
Men så kan jeg da sende et billede og gode julehilsner til alle.

PhoenixVillageVanguard.jpg

[kbekke]

Du og Kenneth har i hvert fald lokket én mere med på vognen. Under et nyligt besøg hos Kenneth introducerede han mig til (bl.a.) Ben Caplan - og det fængede i den grad! Jeg har de sidste par dage rålyttet til ham på YouTube og har netop bestilt en LP hos iMusic - min lokale pusher, Vinylpladen, har den desværre ikke.
Á propos input fra børn: Min yngste søn (næsten 41...) gjorde mig i aftes opmærksom på en fyr, Gil Scott-Heron. Jeg fandt ham på YouTube (hvor ellers?), og jeg må sige, at min interesse blev vakt. Han er måske kendt, men et nyt bekendtskab for mig. Prøv fx denne:
https://www.google.com/search?sca_esv=5 ... Xu6ZI,st:0

Og så naturligvis en god jul og godt nytår til alle på Forum.

Vh Karl

"The Revolution Will Not Be Televised. Brotha!"

Gil Scott-Heron er også jazz... og funk og rap og R&B og soul.

Debutalbummet "Pieces Of A Man" fra 1971 er et rigtigt fint sted at stige på

[Stottrup]

"The Revolution Will Not Be Televised. Brotha!"

Gil Scott-Heron er også jazz... og funk og rap og R&B og soul.

Debutalbummet "Pieces Of A Man" fra 1971 er et rigtigt fint sted at stige på

Er bestilt

Vh Karl

[his067]

Jeg er faldet for disse elleve dobbelt CDer som er 'curated' af Charlie Gillett (1942-2010). Alle sammen indeholder spændende music og for det meste hverken be-bop eller Rock eller endeløse Guitar-soloer.

Så hvis du er til Hip-Hop på arabisk, Bangra på Telugu, Griot fra Niger, Township fra Sydafrika, Puerto Rican Jibaro, og så videre så er det her. Timevis af spændende musik (og meget af det utroligt flot optaget!)

Charlie Gillett.jpg

[Elway]

…

Men med i kurven røg Duke Ellington Indigos fra Impex. Musikken kendte jeg ikke på forhånd, men jeg er jo helt tosset med Ellington/Coltrane In a sentimental mood og Little Brown book. Så Ellington i selskab med et bigband kunne kun være sjovt.

Og, træk mig nu tilbage i stærekassen. Mage til dynamisk, detaljeret og musikalsk oplevelse skal man lede længe efter. Faktisk har jeg ikke hørt bedre. Så det er bare at lade øjnene glide i og lade musikken sende sindet på langtur.

Cover og indpakning er også i en liga for sig.


Måske skulle man give flere af Impex titlerne en chance.


God søndag aften,


Fensten

OK, der fik du mig så lige gjort nysgerrig. Efter en lang biltur Aalborg-Kolding-Aalborg, skulle jeg lige koble af i sofaen med den på Qobuz (en extended version). Lækre bigband værker. Faldt næsten af sofaen til den ultra-intime version af Autumn Leaves med fransksproget sang (håber den er i samme godt 7-minutters udgave på vinylen). Wauv…

Og på Prelude to A Kiss, får jeg mentale billeder af noget der er en blanding af Philip Marlowe og Godfather vibes. Eller en femme fatale i et røgfyldt lokale en sløv tirsdag aften i NYC…. Something, something… :-)

...

Well, "Autumn Leaves" er ikke helt den samme på denne vinyl som på Quboz. Sidstnævnte har Autumn Leaves først med vokal på fransk og senere på engelsk. Vinylen er instrumental først, men har den engelske vokal på i sidste del.

Anyways - lækker musik. Og den er bestemt "lagt godt ned i rillen" - utroligt at en 1957 (udgivet 1958) optagelse kan lyde så friskt og dynamisk. Virkelig høj teknisk kvalitet. Tak for inspirationen, Jan - skøn plade!

[Fensten]

Endelig en ny LP indenfor dørene.


Jeg har flere plader på-vej? fra en pusher, desværre har forhandleren svært ved at få mine forudbestilte varer hjem.

Men endelig fik jeg igennem en anden leverandør Bill Evans Undercurrent med hjem under armen i dag.

Længe har jeg gået og kastet lange blikke efter BE Undercurrent MOFI, men det er har bare ikke lige været en anledning til at komme den i kurven.

Men da Captain Phønix skrev at Jackpot records havde giver Kevin Grey æren af at tage sig af de originale masterbånd og presningen blev varetaget af RTI, så var anledningen tilstede.

Musikken er i min bog noget særligt. Dette er mit yndlings Bill Evans album. BE og måske mere udtalt Jim Hall rammer en helt særlig blå James Bond melankoli, som jeg har svært ved at få nok af.

Altså det skal høres, hvis i ikke allerede har hørt.

Mastering og presning skuffer ikke. Men hvornår har Kevin Grey gjort det ?

Anbefales på det varmeste!

Mvh.


Fensten