Hvad snurrer netop nu?

Fundamentet for vores passion

Re: Hvad snurrer netop nu?

Indlægaf Fensten » fre 15. sep 2023 16:08

Der er ikke meget, der er bedre end at holde tidligt fri en fredag og samle en LP op på vejen hjem.

Og jeg skrev jo til Kbekke’s indlæg, at den Lee Morgan The Rajah, var lækker og blev derefter bestilt.

Nu kom den så hjem og den er rigtigt lækker og jeg undres over, hvorfor jeg ikke købte “mæ det vuns” ( jydsk for “at once”)

Men det gjorde jeg ikke, måske var jeg ikke klar, det er jeg nu. The Rajah, Is that so og Davissamva er højdepunkterne, men de andre kan udemærket stå alene

Den er skøn og kan som mange andre Blue Note Tone Poet udgivelser varmt anbefales.

Mvh.


Fensten
Du har ikke de nødvendige tilladelser til at se vedhæftede filer i dette indlæg.
Sansui, Leak Fisher, Lenco, Tannoy, Acoustic Research & JBL
Fensten
 
Indlæg: 860
Tilmeldt: 02 nov 2018
Lokalitet: Brabrand

Re: Hvad snurrer netop nu?

Indlægaf kbekke » fre 15. sep 2023 18:29

Jeg ved præcis, hvorfor jeg tøvede med at købe "The Rajah" i den nye Tone Poet-serie. Og det var naturligvis på grund af det forfærdelige cover-billede med Lee Morgan iført udglattet hår :shock:

Mezz Mezzrow beskriver malende i sine memoirer fra 1920'ernes jazz-miljø i Chicago, hvor rædselsfuldt fornedrende og pinefuldt det var for de sorte amerikanere at udglatte deres naturligt krøllede hår ved hjælp af lud og andre primitive teknikker.

En slags omvendt approbrierings-trend, der blev populær omkring det forrige århundredeskifte.

Borset fra det, så er musikken på "The Rajah" absolut værd at lytte til og ikke det fjerneste "approbrieret". Måske en smule mere straight post-bop end de mere velkendte albums. Men netop derfor nok også i længden mere "holdbar", når den første fascination over de fede grooves på "The Sidewinder" og "The Rumproller" har lagt sig.

Jeg har selvfølgelig også hentet en plade i dag og for en gangs skyld i pakkeboksen og ikke nede hos Rene.

"Rescue Kit" er det første og indtil videre eneste album fra bandet "Oak Now Willow", der ifølge noterne opstod som et corona-projekt over kaffe og brød "nede på havnen". Inden det blev indspillet i et sommerhus ved Jammerbugten.

IMG_0971.jpeg

Musikken er et absolut low key og håndholdt udtryk for den særlige "djursicana"-sound og -scene, som man med uregelmæssige mellemrum kan opleve iført boots og John Deere-kasket rundt omkring enten på de allermindste scener eller på de mere trendy lokationer i 8000C. Katrine Hald's små, minimalistiske sange og ditto akustiske guitarspil bliver diskret indrammet af to af mine største nulevende helte: Peter Dombernowsky på trommer og Nikolaj Heyman på keys og elektrisk spade-skruet-helt-ned.

Johs Hejl spiller bas og det er også ham, der sender dig en sms med et billede af pakkelabelen. Når han er klar til at afsende lige netop din kopi af "Rescue Kit", som du har bestilt på Bandcamp og betalt 200,- (eller gerne mere) for. Men så er den også lavet af genbrugt vinyl og i cover af "recycled cardboard" og dekoreret med "plant based inks". Ikke noget at klima-skamme sig over her.

Peter og Nikolaj møder vi (eller i hvert fald jeg) som regel i regi af Desoto Caucus. Et band, der sammenlignet med Oak Now Willow nærmest lyder som Guns'N'Roses i deres velmagtsdage. Men altså kun sammenlignet med Oak Now Willow. Hvilket er lidt det samme som at sige, at der nærmest ikke sker en skid på "Rescue Kit". Hvilket igen er lige præcis meningen og det geniale ved Oak Now Willow.

For der behøver ikke at ske en hel masse sådan en fredag eftermiddag i september. Hvor hver en fiber i kroppen kæmper for at suge det allersidste lys, liv og varme ud af endnu en sommer, der igen gik alt, alt, alt for hurtigt.

Tværtimod.
Du har ikke de nødvendige tilladelser til at se vedhæftede filer i dette indlæg.
Ornithology
Brugeravatar
kbekke
 
Indlæg: 1345
Tilmeldt: 27 jul 2011
Lokalitet: Vejle

LP'er med ukendte men gode jazz-musikere

Indlægaf Captain Phoenix » lør 16. sep 2023 19:53

Jazz er godt
Jazz på vinyl er rigtig godt
Og jazz fra 1950’erne og 60’erne er (som regel) ekstra rigtig godt.

Derfor var jeg meget glad, da jeg for et par uger siden vandt 3 LP’er på 3 FB-auktioner – og de opfylder netop ovenstående kriterier. Det var med kunstnere, som jeg ikke kendte – men det er jeg jo så kommet til, og kan fuldt ud anbefale både dem og de 3 plader.

Der var to med Jimmy Forrest, som var hot og meget aktiv i perioden 1958-1962, hvor han udgav ikke mindre end 8 album som leder og var co-leader på godt 15 andre.
Det er mere end et album i kvartalet over en 5-års-periode – ganske produktivt. Men så stopper udgivelser med Forrest pludselig (iflg. både Discogs, Wiki mv.) i en periode på godt 10 år, indtil han så optræder i Count Basie’s orkester på en række udgivelser lidt op i 1970’erne.
Mystisk – hvis nogen kender ham og/eller årsagen, vil det være interessant at høre om.

Men de to der har snurret her er i hvert fald fuld-gode jazz-indspilninger.
Forrest er mest til langsomme numre med et strejf af blues - det kan jeg godt li’
Hans tone på tenor-sax’en er lidt a la den modne Ben Webster, dog ikke helt så tilbagelænet, som Webster kunne være (hvor det nærmest bare var lyden af pust omkring saxofonens blad, man hørte…).

JFOutOfTheForrest.jpg

Et meget smukt nummer fra ”Out Of The Forrest” (”That’s All”) kan høres her.
Ud over Forrest’s følsomme sax-spil kan man også nyde Joe Zawinul på piano. Ham kender de fleste nok som keyboard-spilleren i fusions-bandet Weather Report, men her er vi 10 år tidligere og før der blev sat strøm til jazzen. Og det er altså smukt – og det meste med et lidt blues-præg i et roligt tempo

Den anden Jimmy Forrest-LP er ”Forrest Fire”. Folkene på pladeselskabet kunne åbenbart ikke lade være med at synes, at det der med Forrest skulle ind i titlerne… Der kom senere også en ”Black Forrest” – suk…

JFForrestFire.jpg

På ”…Fire” medvirker (ud over JF’s tenorsax) 3 musikere, jeg aldrig har hørt om før, men de spiller hhv. Hammond B3-orgel, som skaber en skøn stemning, guitar og så er der trommeslageren Jimmy Smith (nej ikke orgel-spilleren af samme navn). Han (Smith) har enten 4 arme eller også har de brugt flerspors-teknik (i 1961???), for der høres såvel alm. trommesæt (i H kanal) og congas (i V kanal). Eller også er der en musiker, der ikke er blevet krediteret...

Begge Lp’er er OJC-genudgivelser og lyden er intet mindre end fremragende. Fremragende!
Out of…” er genudgivet på det fornemme Analogue Productions, hvor den sikkert lyder endnu bedre, men til gengæld løber op i små 1.000,- hvis man køber den derfra (porto US – DK næsten 500,- + moms). Det er langt, langt mere end hvad jeg gav for alle tre.

Den sidste skive er med tenorsaxofonisten Arnett Cobb, som jeg heller ikke ved noget-som-helst om. Pladen hedder ”Party Time” (fås også i luksus-udgave til 460,- hos Imusic) – men også her lyder min OJC-version helt eminent, så jeg på ingen måde lokkes af en dyr upgrade.

ArnettCobb.jpg

Cobb er lidt mere livlig (og mindre slow-bluesy) end Forrest, så der sker lidt mere, men uden at det bliver Coltrane-vildt. Dog fik Cobb tilnavnet "The Wild Man of the Tenor Sax”, men jeg synes nu ikke han er specielt vild på pladen her – og det er godt. En smagsprøve findes her

Så kendte navne eller ej: De her skiver kommer helt sikkert til at snurre ganske flittigt her og sprede glæde over musikken og den gode lydkvalitet. Rudy van Gelder har stået for optagelse af alle tre - og det er sikkert en del af forklaringen på vellyden. Captainens stald-tip: Hold øje med OJC-udgivelser :p
Du har ikke de nødvendige tilladelser til at se vedhæftede filer i dette indlæg.
Claus
Følg med på min YouTube-kanal om plader og musik her
Hjernekassen på P1 om hifi
Brugeravatar
Captain Phoenix
 
Indlæg: 2594
Tilmeldt: 07 jun 2010
Geografisk sted: København
Lokalitet: 2500 Valby

Re: Hvad snurrer netop nu?

Indlægaf Elway » man 18. sep 2023 11:40

en af dem jeg samlede op på Record Store Day 2023, men ikke var nået til endnu. Det er jeg så idag - fuld knald på mens jeg sidder hjemme i kælderen og er på arbejde.

https://www.discogs.com/release/26845391-Carmine-Coppola-Nino-Rota-The-Godfather-Suite

Nummereret, min er 110 af 700.
IMG-3149_2.jpg
(min Yamaha CR-3020 i baggrunden - på et midlertidigt setup med et sæt Beovox 5700)

Skøn presning. Og når man som jeg er vanvittigt glad for Godfather universet, er hele "pladen fuld" :lol: Ved hvert nummer kan jeg genkalde mig hvilke(n) scene(r) det er brugt i. Meget storladent, næsten svulstigt, men meget tro mod filmene. Det holder.

Normalt lytter jeg ikke så meget til klassisk, men denne hører 100% i min samling. Lækker gatefold, 180g pearl white vinyl.
Du har ikke de nødvendige tilladelser til at se vedhæftede filer i dette indlæg.
Brugeravatar
Elway
 
Indlæg: 763
Tilmeldt: 06 nov 2010
Geografisk sted: Strandkantsdanmark - Nordjylland
Lokalitet: Aalborg

Re: Hvad snurrer netop nu?

Indlægaf kbekke » fre 22. sep 2023 17:27

Vi er nået til et nyt tillids-niveau. Min dealer og jeg. Det er for længst ikke længere nødvendigt, at jeg opgiver mit navn og fortæller, hvad det er, jeg er kommet for at hente. Faktisk behøver jeg slet ikke at sige noget.

Selvom jeg alligevel altid som det mindste siger “hej”, “dav” eller som i dag: “who’s yer Daddy?”.

Rene ved efterhånden godt, hvem jeg er og hvad mit drug er. Han er også næsten holdt op med at lovprise og anholde, hvor lækre hans Tone Poet-udgivelser er. Han ved, at jeg er godt og grundigt hooked og fra nu af bliver ved med at komme helt af mig selv.

Så mine bestillinger er nu rykket længst frem på hylden, så han uden at kigge efter bare kan række ud og uden unødvendige forsinkelser afjælpe mine abstinenser. En forstående pusher med flair for kundeservice. Kan man ønske sig mere?

Denne weekend materialiserer sig i form af to udgivelser med absolutte superliga-besætninger:

IMG_2146.jpeg

Jeg tror ikke, at Art Blakey medvirker på andre Grant Green albums end “Nigeria”. Men til hans ros skal siges, at han faktisk opfører sig pænt. I hvert fald igennem det første nummer på pladen OG at han, da han til sidst ikke kan være i sig selv længere og begynder at larme, pifte og ligefrem råbe op på “It Ain’t Necessarily So” (der afslutter side 1), så har det faktisk en positiv indvirkning på Green’s spil, der indtil da har været mærkeligt famlende og lidt usikkert i forhold til, hvad jeg ellers har hørt.

Hank Mobley er også i godt selskab på “A Caddy For Daddy” og ikke bare med den for tiden allestedsnærværende Lee Morgan. Der er både sneaky sovekammer-jazz og mere standard-betonede ting på “Caddy”, der umiddelbart fremstår som en mere helstøbt og vellykket session end “Nigeria”. I hvert fald hvad angår det musikalske.

Teknisk og lydmæssigt er der ikke andet at bemærke end, at det jo er Tone Poet x The Usual Suspects og så er der ligesom ikke så meget andet at sige om det. Andet end at både “Nigeria” og “A Caddy For Daddy” ligesom de fleste Blue Note og mange andre stereo-udgivelser lyder bedre. I MONO.
Du har ikke de nødvendige tilladelser til at se vedhæftede filer i dette indlæg.
Ornithology
Brugeravatar
kbekke
 
Indlæg: 1345
Tilmeldt: 27 jul 2011
Lokalitet: Vejle

Re: Hvad snurrer netop nu?

Indlægaf Captain Phoenix » fre 22. sep 2023 23:57

kbekke skrev:Det er for længst ikke længere nødvendigt, at jeg opgiver mit navn og fortæller, hvad det er, jeg er kommet for at hente. Faktisk behøver jeg slet ikke at sige noget.

Sådan havde jeg det også (dét med ikke at behøve at sige hverken navn eller ærinde), da jeg kl. 7:30 i morges uanmeldt gik ind ad døren hos min tandlæge.
Bag disken sad som sædvanligt Carina.
Jeg behøvede bare at smile godmorgen, så hun kunne se, at den ene fortands-krone var faldet af.
"Mads har først tid kl. 8:45 - vil du vente?" sagde hun bare efter at have tjekket kalenderen og smilede med alle 32 tænder...
Det ville jeg så gerne - men det er altså rart at blive genkendt helt ned til CPR-nr- og tandsæt-niveau bare på sit ikke længere helt glatte ansigt.

Nå det har jo ikke meget med at snurre noget musik at gøre.
Men med kronen forsvarligt gen-monteret, var jeg 20 minutter senere (og prisen for at par Tone Poets-album lettere) klar til at møde verden igen.

På LP-fronten blev det i form af denne med Stan Getz øverst på rolle-listen.

StanGetzWithCalTjader.jpg

Og det er faktisk en rigtig god skive, hvis man lige trænger til at lande i gode musikeres lag. Og kan leve med et enkelt up-beat-nummer ("Ginza Samba"), for bortset fra her, giver albummet god mulighed for at nyde alle medvirkende.

Det er der flere grunde til:
Stan Getz spiller velopgagt - og Cal Tjader (på vibrafon) fylder godt og på den gode måde. Det kunne faktisk lige så godt have været et "Caj Tjader meets Stan Getz"-album.

Indspilningen er fra 1958 (hvilket høres på min noget slidte franske version), men musikken fejler ikke noget.
Getz (med tlnavnet "The Sounds") leverer som han plejer: Roligt, med overskud - og med en stor tone på tenor-saxen.
Cal Tjader betjener vibrafonen (godt!) og tager sig god plads visse steder (ham skal jeg tjekke flere vibrafon-plader med).
God er også Vince Guaraldi (piano - ham med Søren Brun-temaet bl.a.) - om end det er en Getz.plade mere end nogle andres.

Og... og ... og - så er der Scott LaFaro på bas. Det var jo ham, der sammen med Bill Evans (og Marty Morell) var med til at ændre hvordan - og hvor ligeværdigt - samspillet mellem piano, bass og tommer kan være i en jazz-trion. Konkret på albumene fra starten af 1960'erne (bla. "Sunday at the Village Vanguard").
Men her er det altså med Stand Getz - og selv om det ikke helt giver LaFaro den samme plads, så hører man her tydeligt, at han har teknikken og tonen i orden. Også selv om de får kaldt ham LoFaro på coveret…

Alt-i-alt en dejlig og let-tilgængelig jazz-skive, som man roligt kan tage med hjem fra loppemarkedet, pusher-René eller hvor man måtte støde på den. Enjoy!
Du har ikke de nødvendige tilladelser til at se vedhæftede filer i dette indlæg.
Claus
Følg med på min YouTube-kanal om plader og musik her
Hjernekassen på P1 om hifi
Brugeravatar
Captain Phoenix
 
Indlæg: 2594
Tilmeldt: 07 jun 2010
Geografisk sted: København
Lokalitet: 2500 Valby

Re: Hvad snurrer netop nu?

Indlægaf ralphandersen » lør 23. sep 2023 10:15

Captain Phoenix skrev:På LP-fronten blev det i form af denne med Stan Getz øverst på rolle-listen.

Stan Getz spiller veloplagt - og Cal Tjader (på vibrafon) fylder godt på den gode måde. Det kunne faktisk lige så godt have været et "Caj Tjader meets Stan Getz"-album.
[/quote]

..og det er det også ;) Albummet så oprindeligt således ud:
tjader getz.jpg

Så der er altså en grund til at Tjader fylder. Og ham var jeg også fan af før jeg opdagede Getz. Tjek fx "Soña Libre" med dansehittet "Hip Walk". Det fandt jeg i en flyttekasse på Jagtvej sammen med 7 andre perler lige efter jeg var flyttet hjemmefra og boede på Hørsholmsgade 18 st th i 1989.

Lidt om Cal Tjaders plade Huracan, som ganske rigtig har rigtig god lyd, på Jazzwax.com (Meget aktiv og dyb jazz blog. Mike Myers kender/har kendt rigtig mange jazzmusikere og der er interviews med gud og hver mand fx. Creed Taylor (CTI), Bud Shank og Sonny Rollins): https://www.jazzwax.com/2023/09/cal-tja ... -1978.html
Du har ikke de nødvendige tilladelser til at se vedhæftede filer i dette indlæg.
Vitavox Bitone 6201 med Heil ESS diskanter og El Pipe-O subwoofer. Vitavox Bitone 3200 , Tannoy Monitor Gold 15" i 200 l hjørnekabinetter. Altec Model Fifteen, Quad II, Luxman CL34, Garrard 401, Thorens 524.
Brugeravatar
ralphandersen
 
Indlæg: 503
Tilmeldt: 30 sep 2015
Geografisk sted: Thy
Lokalitet: Ydby

Goodbye Yellow Brick Road 50 år

Indlægaf Captain Phoenix » tors 5. okt 2023 22:56

Idag - d. 5. oktober '23 - er det 50 år siden Elton John udgav "Goodbye Yellow Brick Road".

Det er jo en god anledning til at snurre dette dejlige dobbelt-album, som har fulgt mig fra kort efter det blev udgivet.

IMG_9254.jpeg

1970'erne var en stærk periode for Elton John (i hvert fald frem til sidst i årtiet) med album som dette, "Captain Fantastic", "Don't Shoot Me" m.fl.

Og der er mange solide numre bland de 17 på de 4 pladesider:
    Dobbeltnummeret der indleder albummet "Funeral For a Friend"/"Love Lies Bleeding",
    "Candle in the Wind" om Marilyn Monroe, der stadig er smukt selv om det er spillet/hørt mange gang.
    Titelnummeret og de effektivt rockende dansenumre "Your Sister Can't Twist But She Can Roock'n'Roll"/"Saturday Night's Alright For Fighting", der nærmest optræder som ét nummer.
John er i topform som pianist og vokalist og backes stærkt op af hans faste band fra 1972 frem til "Rock of The Westies fra 1975, hvor han skiftede hele besætningen ud (hvilket hans albums ikke blev bedre af - ærgerligt).

Nå - men her i 1973 gik det rigtig godt. Albummet holder endnu og har fortjent den plads blandt de 100 bedste rock-album ever som det får på flere lister. Og det holder altså stadig niveauet her 50 år efter.
Tillykke med det Sir Elton John.

Udgaven på billedet er 2014-versionen, som har en rigtig god lyd. En lille video fra i dag kan ses her
Du har ikke de nødvendige tilladelser til at se vedhæftede filer i dette indlæg.
Claus
Følg med på min YouTube-kanal om plader og musik her
Hjernekassen på P1 om hifi
Brugeravatar
Captain Phoenix
 
Indlæg: 2594
Tilmeldt: 07 jun 2010
Geografisk sted: København
Lokalitet: 2500 Valby

Re: Goodbye Yellow Brick Road 50 år

Indlægaf NikonSP » fre 6. okt 2023 21:33

Captain Phoenix skrev:Idag - d. 5. oktober '23 - er det 50 år siden Elton John udgav "Goodbye Yellow Brick Road".

Det er jo en god anledning til at snurre dette dejlige dobbelt-album, som har fulgt mig fra kort efter det blev udgivet.

IMG_9254.jpeg

1970'erne var en stærk periode for Elton John (i hvert fald frem til sidst i årtiet) med album som dette, "Captain Fantastic", "Don't Shoot Me" m.fl.

Og der er mange solide numre bland de 17 på de 4 pladesider:
    Dobbeltnummeret der indleder albummet "Funeral For a Friend"/"Love Lies Bleeding",
    "Candle in the Wind" om Marilyn Monroe, der stadig er smukt selv om det er spillet/hørt mange gang.
    Titelnummeret og de effektivt rockende dansenumre "Your Sister Can't Twist But She Can Roock'n'Roll"/"Saturday Night's Alright For Fighting", der nærmest optræder som ét nummer.
John er i topform som pianist og vokalist og backes stærkt op af hans faste band fra 1972 frem til "Rock of The Westies fra 1975, hvor han skiftede hele besætningen ud (hvilket hans albums ikke blev bedre af - ærgerligt).

Nå - men her i 1973 gik det rigtig godt. Albummet holder endnu og har fortjent den plads blandt de 100 bedste rock-album ever som det får på flere lister. Og det holder altså stadig niveauet her 50 år efter.
Tillykke med det Sir Elton John.

Udgaven på billedet er 2014-versionen, som har en rigtig god lyd. En lille video fra i dag kan ses her



Hej Claus

Den 2014 Back to Black 'Goodbye Yellow Brick Road' udgave du viser, er det denne:

https://www.discogs.com/release/5557753 ... Brick-Road

som er på gul vinyl?

Vh/
Harvey
Der er nu noget ved en Marantz, - og mange andre ting . . .
Brugeravatar
NikonSP
 
Indlæg: 838
Tilmeldt: 15 maj 2010
Geografisk sted: Jylland
Lokalitet: Herning

Re: Goodbye Yellow Brick Road 50 år

Indlægaf Captain Phoenix » fre 6. okt 2023 22:24

NikonSP skrev:
Captain Phoenix skrev:Udgaven på billedet er 2014-versionen, som har en rigtig god lyd. En lille video fra i dag kan ses her


Hej Claus

Den 2014 Back to Black 'Goodbye Yellow Brick Road' udgave du viser, er det denne:

https://www.discogs.com/release/5557753 ... Brick-Road
som er på gul vinyl?

Vh/
Harvey

Hej Harvey
Min er på sort vinyl og ikke nummereret - men der er de samme gode folk der har masteret den og skåret laqueren ligesom den er presset samme sted (GZ media som her - men ikke altid - har gjort det godt).
Det er denne: https://www.discogs.com/release/9830732 ... Brick-Road
Eneste lille anke er at coveret på indersiden er skåret så tæt på teksten at der mangler nogle få bogstaver i linjerne på en af sangene (“I’ve seen that movie too”).
God jagt - den er ikke sindssyg dyr og lyder særdeles godt.
Claus
Følg med på min YouTube-kanal om plader og musik her
Hjernekassen på P1 om hifi
Brugeravatar
Captain Phoenix
 
Indlæg: 2594
Tilmeldt: 07 jun 2010
Geografisk sted: København
Lokalitet: 2500 Valby

Re: Goodbye Yellow Brick Road 50 år

Indlægaf NikonSP » fre 6. okt 2023 22:30

Captain Phoenix skrev:
NikonSP skrev:
Captain Phoenix skrev:Udgaven på billedet er 2014-versionen, som har en rigtig god lyd. En lille video fra i dag kan ses her


Hej Claus

Den 2014 Back to Black 'Goodbye Yellow Brick Road' udgave du viser, er det denne:

https://www.discogs.com/release/5557753 ... Brick-Road
som er på gul vinyl?

Vh/
Harvey

Hej Harvey
Min er på sort vinyl og ikke nummereret - men der er de samme gode folk der har masteret den og skåret laqueren ligesom den er presset samme sted (GZ media som her - men ikke altid - har gjort det godt).
Det er denne: https://www.discogs.com/release/9830732 ... Brick-Road
Eneste lille anke er at coveret på indersiden er skåret så tæt på teksten at der mangler nogle få bogstaver i linjerne på en af sangene (“I’ve seen that movie too”).
God jagt - den er ikke sindssyg dyr og lyder særdeles godt.


Ok, det er den der står som 'misprint', - den har jeg i variant 1 :thumbsup:

Vh/
Harvey
Der er nu noget ved en Marantz, - og mange andre ting . . .
Brugeravatar
NikonSP
 
Indlæg: 838
Tilmeldt: 15 maj 2010
Geografisk sted: Jylland
Lokalitet: Herning

Re: Hvad snurrer netop nu?

Indlægaf KlausM » fre 6. okt 2023 22:33

Acoustic Research AR-3a Improved, AR-10Pi, AR-11, AR-9
Sansui AU-11000A, TU-9900, SR-929
Hafler DH-220 XL-280 DH-500, XL-600
BeoGram 3000 med STAX UA-7 CF arm + Empire EDR-9
Brugeravatar
KlausM
 
Indlæg: 2255
Tilmeldt: 19 apr 2010
Geografisk sted: Sjælland Region Syd-Øst
Lokalitet: Faxe

Re: Hvad snurrer netop nu?

Indlægaf JMP » lør 21. okt 2023 14:36

Mine børn i DK har tænkt på deres Ataata og sendt dette Phil Collins dobbelt album men forskellige re-masteret numre ,som altid en fornøjelse at lytte til både musik og tenik
Du har ikke de nødvendige tilladelser til at se vedhæftede filer i dette indlæg.
JMP
 
Indlæg: 211
Tilmeldt: 28 jun 2018
Geografisk sted: 250km over polarcirklen
Lokalitet: Sisimiut

Re: Hvad snurrer netop nu?

Indlægaf Fredmarantz » lør 21. okt 2023 14:56

Phil Collins er klart een af mine helte - især den del af ham, som direkte relateres til Genesis - både vokalt og bag "gryderne".

Overlækker pladespiller i øvrigt. :thumbsup:

Vh
Freddy
Fredmarantz
Redaktør
 
Indlæg: 7446
Tilmeldt: 15 maj 2010
Lokalitet: Herning

Re: Hvad snurrer netop nu?

Indlægaf JMP » lør 21. okt 2023 15:07

Tak jo det er tungt kvalitet og står næsten mint .Jo genesis har jeg meget med også koncerter på vhs :lol: og dvd
JMP
 
Indlæg: 211
Tilmeldt: 28 jun 2018
Geografisk sted: 250km over polarcirklen
Lokalitet: Sisimiut

ForegåendeNæste

Tilbage til Musikken



Hvem er online

Brugere der læser dette forum: Ingen og 7 gæster