Hvad snurrer netop nu?

Fundamentet for vores passion

Re: Hvad snurrer netop nu?

Indlægaf Dan63 » søn 14. aug 2022 18:39

Hej.

Et tak til Kbekke for beretningen om ZZ Top!
Det fik mig til at mindes min kollegietid i Nykøbing F 1980.
ZZ Top live i Rockpalast på mit 20" IIT Schaub-Lorenz og musikken sendt på radioen spillet via NAD 7045'eren og et sæt hjemmebyggede gulvhøjtalere.
Hvor vi sad og rockede med mens kassen med øl stille og roligt blev tømt. Tja det var dengang. Smil!

Mange venlige hilsner Dan
IMF RSPM mk4 Min førerhund vil ikke sige, hvordan de ser ud, men de lyder godt:)
Dan63
 
Indlæg: 609
Tilmeldt: 24 jun 2012
Lokalitet: Brøndby Strand

Re: Hvad snurrer netop nu?

Indlægaf ralphandersen » søn 14. aug 2022 20:30

kbekke skrev:
ralphandersen skrev:Hvis man har netflix er denne dokumentar om ZZ-Top værd at...
https://www.netflix.com/title/81212488


Ja, pladen er jo soundtrack til dokumentaren og mange, mange tak for linket. Jeg har ledt efter den. Men… er den tilgængelig i DK? Jeg kan ikke søge den ud på min egen account og kan heller ikke afspille via linket, selvom den fint loader op i Netflix-appen?


?
Det forstår jeg ikke. Jeg har bare det den der.
Vitavox Bitone 6201 med Heil ESS diskanter og El Pipe-O subwoofer. Vitavox Bitone 3200 , Tannoy Monitor Gold 15" i 200 l hjørnekabinetter. Altec Model Fifteen, Quad II, Luxman CL34, Garrard 401, Thorens 524.
Brugeravatar
ralphandersen
 
Indlæg: 497
Tilmeldt: 30 sep 2015
Geografisk sted: Thy
Lokalitet: Ydby

Re: Hvad snurrer netop nu?

Indlægaf KenRas » søn 14. aug 2022 21:28

ralphandersen skrev:
kbekke skrev:
ralphandersen skrev:Hvis man har netflix er denne dokumentar om ZZ-Top værd at...
https://www.netflix.com/title/81212488


Ja, pladen er jo soundtrack til dokumentaren og mange, mange tak for linket. Jeg har ledt efter den. Men… er den tilgængelig i DK? Jeg kan ikke søge den ud på min egen account og kan heller ikke afspille via linket, selvom den fint loader op i Netflix-appen?


?
Det forstår jeg ikke. Jeg har bare det den der.

Linket fra Ralph virker også fint her…
Den må jeg hellere få set :OPO: :OPO:

Mvh Kenneth
Marantz, Sansui, Akai, Pioneer, Nikko, Thorens, Lenco, Beovox, Inertia, Era, SME med mere...
Brugeravatar
KenRas
 
Indlæg: 1210
Tilmeldt: 09 jan 2019
Geografisk sted: Nær Holbæk
Lokalitet: Søstrup

Re: Hvad snurrer netop nu?

Indlægaf kbekke » søn 14. aug 2022 22:52

Mærkeligt, men godt for jer :cool1:

Jeg overlever helt sikkert.

Der er allerede kommet mere nyt dinosaur-rock ind ad døren, der skal snurres :QQS:
Ornithology
Brugeravatar
kbekke
 
Indlæg: 1320
Tilmeldt: 27 jul 2011
Lokalitet: Vejle

Re: Hvad snurrer netop nu?

Indlægaf trikker » man 15. aug 2022 08:53

Hvis man har mod på noget anderledes og man kan føle at man stadig har vikingeblod i sig, så lyt til Heilung med deres album LIFA og deres single til deres nye album Anoana. Der er ingen elguitar eller mange af andre eldrevne musik instrumenter på scenen. Dog bruger de nogle samplere til at lave nogle af deres lyde. De laver deres tekster ud fra gamle tekster der er fundet på runesten og smukker fra vikingetiden.
Det er råt og smukt. Deres forsanger Maria har en stemme der kan få guderne og faldne vikinger i Valhalla til at fælde en tåre.
Når man har hørt et album for man lyst til at drage på togt i skintøj og med sværdet trukket.
Brugeravatar
trikker
 
Indlæg: 358
Tilmeldt: 29 jul 2018
Geografisk sted: Foran højtalerne
Lokalitet: Viborg

Re: Hvad snurrer netop nu?

Indlægaf kbekke » man 15. aug 2022 12:10

trikker skrev:Hvis man har mod på noget anderledes og man kan føle at man stadig har vikingeblod i sig, så lyt til Heilung med deres album LIFA og deres single til deres nye album Anoana. Der er ingen elguitar eller mange af andre eldrevne musik instrumenter på scenen. Dog bruger de nogle samplere til at lave nogle af deres lyde. De laver deres tekster ud fra gamle tekster der er fundet på runesten og smukker fra vikingetiden.
Det er råt og smukt. Deres forsanger Maria har en stemme der kan få guderne og faldne vikinger i Valhalla til at fælde en tåre.
Når man har hørt et album for man lyst til at drage på togt i skintøj og med sværdet trukket.


Pænt langt ude, det der. Men faktisk meget fedt og stemningsfuldt. Lige dele performance og musik/sang og meget professionelt afviklet.

Det er interessant, at det netop er metal-scenen, der tager elementer fra ur-folk og shamanistisk tradition til sig i disse år.

Jeg røg direkte videre på togt med Sun O))) - der til gengæld er MEGET elektriske. Der blev dog ikke trukket sværd eller uddelt blodørne i dag 8)
Ornithology
Brugeravatar
kbekke
 
Indlæg: 1320
Tilmeldt: 27 jul 2011
Lokalitet: Vejle

Re: Hvad snurrer netop nu?

Indlægaf kbekke » fre 19. aug 2022 17:08

"In Young We Trust"

Jeg ved det ikke. Om der et eller andet sted er gamle flippere, der går smilende rundt i Birkenstocks og ærmeløse t-shirts med det udsagn på. Med det burde der være. Det er i hvert fald sådan, jeg har det.

Det har dog taget sin tid at nå dertil. Eller ind til Neil Young, hvis man kan sige det sådan. Mit Yngre Jeg syntes altid, at han enten larmede for meget eller var alt, alt, alt for følsom.

Men efterhånden har det ændret sig. Som frugt, der modner og Neil Young er i dag som en kær, gammel ven eller klog onkel der kommer på besøg engang i mellem.

IMG_0317.jpeg

Han kunne nu godt komme på besøg oftere. Jeg tror ikke, jeg er bevidst om andre i branchen, der er så produktiv og udgiver så meget og det vel at mærke i en alder, hvor de fleste er godt i gang med at bruge løs af de opsparede pensionsmidler.

Turnerer gør gubben minsandten også stadig og det er der kommet live-albummet “Noise And Flowers” ud af.

På flere måder et album ligesom ZZ Top’s “RAW”:

Vi kommer også her tilbage til rødderne med Buffalo Springfield-klassikeren “Mr. Soul” som starter og der bliver gravet dybt og bredt i det omfangsrige bagkatalog med “Alabama”, “Rocking In The Free World”, “Are You Ready For The Country”, “Helpless” og meget andet godt.

Og ligesom “RAW” er dedikeret til den afdøde bassist Dusty Hill, så sender Neil Young på “Noise And Flowers” en kærlig hilsen til sin livslange ven og manager, Elliot Roberts, der gik over i 2019. Kun få uger førend starten på den europæiske tour, hvorfra disse optagelser stammer.

IMG_0318.jpeg

Men det er jo den alder, de har efterhånden, de gutter og det overraskende er jo ikke så meget, at de falder fra. Men vel snarere, at det for manges vedkommende ikke allerede er sket for længe siden.

Det er også et simpelt og ærligt album. Guitar, bas og trommer. Hist og her en smule keyboard, lidt conga, mundharpe, akustisk guitar, kor og en i det hele taget solid, men ikke for opmærksomheds-pådragende backing fra bandet “Promise Of The Real”.

Det er Neil Young, vi er kommet for at høre og det er der ingen grund til at pynte for meget på.

Men hvor “RAW” er den intime optagelse, der nok er optaget hot, men også så tæt, at man næsten sidder på skødet af Billy Gibbons, mens han kæler for sin Telecaster med relic-finish og longhorn-emblem.

-Der er vi med Neil til koncert i den store arena.

Midtfor, lige foran mixer tårnet (det er altid der, man skal stå) og det er den store volumenknap, der bliver drejet på. Det er en stor, bred mother af en rock-lydmur, vi får her og der bliver ikke taget nogen fanger.

Til gengæld får vi ind i mellem en meget realistisk gengivelse af hvordan ekkoet af en PA-forstærket lilletromme lyder, når man står nede i “gryden” på et stadion og sammen med mange tusinde andre tramper rundt i fladtrykte fadølskrus, mens lyden bouncer frem og tilbage mellem stolerækkerne oppe på tribunerne.

Lige den detalje er måske ikke specielt køn at høre på. Men som sagt, det er meget realistisk.

For det er jo sådan, det lyder i arenaen og sådan Neil Young SKAL lyde, når han er ude at spille rock. Manden er alligevel ikke nogen stor skønsanger og vel heller ikke en ekvilibrist på guitaren i traditionel forstand.

IMG_0312.jpeg

Men han har noget på hjerte. “Something to say” og når han på “Fuckin Up” fyrer HELT op under sin “Old Black”, Les Paul Goldtop’en med den onde Bigsby vibrato-arm. En ikonisk guitar, der igennem årene er blevet ikke bare “roadworn” i en grad, så den dårligt kan hænge sammen mere, men også udsat for utallige customiseringer og reparationer.

-Så bliver man simpelthen lagt fladt ned af en tsunami af volumen og overdrive.

Man kan ligefrem SE lyden. Flyde med elektronerne helt ind i hans Fender Deluxe, hvor rørene står og syder. På nippet til at eksplodere. Måske er det sådan her, red-plating LYDER?

Men der er også plads til mid-tempo og den semi-akustiske “følsomme” Neil Young undervejs på f.eks. “Comes A Time” og “From Hank To Hendrix”. “Noise And Flowers” er ikke kun en vred, gammel dinosaurus. Ikke hele tiden.

Det er et potent, rockende men også varieret og livsbekræftende album, der er fint i balance.

Det er larm, men med blomster på og album-titlen passer så vældig fint til det, der kommer ud af højtalerne. I arenaen og på JBL’erne herhjemme.

Det er faktisk meget godt gået af sådan en gammel hippie.

-Rent praktisk:

“Noise And Flowers” er et dobbelt live album med i alt 14 numre fordelt på to LP’er.

På mit eksemplar er LP nummer 1 sjovt nok labelled med “Side 2” og numrene “Throw Your Hatred Down” og “Rockin In The Free World” - på BEGGE sider!

IMG_0319.jpeg

Den “anden Side 2” indeholder dog heldigvis de fem numre, der SKAL være på Side 1, nemlig: “Mr. Soul”, “Everybody Knows This Is Nowhere”, “Helpless”, “Field Of Opportunity” og “Alabama”.

Jeg tilgiver nemt miseren. Både fordi det jo er Onkel Neil og fordi “Noise And Flowers” måske stille og roligt er ved at overtage titlen som “Årets Album 2022” her.

Men især fordi man har ulejliget sig med klart og tydeligt at lade det fremgå både af coveret og labels, at albummet er mastered fra “192/24 Digital”.

IMG_0321.jpeg

-Ligesom med æg, mælk og alt muligt andet, burde det være en selvfølge, at den slags altid blev oplyst og også på selve produktet, så man vidste, hvad det var, man var i færd med at købe.

Uden at skulle grave det frem her, fra YouTube, Tænk eller andre steder. Det synes jeg i hvert fald.
Du har ikke de nødvendige tilladelser til at se vedhæftede filer i dette indlæg.
Ornithology
Brugeravatar
kbekke
 
Indlæg: 1320
Tilmeldt: 27 jul 2011
Lokalitet: Vejle

Re: Hvad snurrer netop nu?

Indlægaf Captain Phoenix » tors 25. aug 2022 23:14

Her til aften var der lejlighed til at snurrer er jazz-klassiker.

Tilløbet var det lidt pudsige, at en amerikaner havde kontaktet mig via Discogs, da han kunne se at jeg havde en 1965-udgivelse med "The Radio Jazz Group" (det der var begyndelsen til DR's BigBand) i min samling. Det er denne, som jeg tidligere har skrevet om.

Om jeg ville sælge den?

Njoe - den er godt nok sjælden (kun én til salg i det hele taget) og spillede fint alderen taget i betragtning. Men på den anden side hørte jeg den meget sjældent - og rigtig forelsket var jeg ikke.

Lang historie kort: Efter lidt frem og tilbage endte vi med en aftale og en pris, der er den højeste, jeg nogensinde har handlet en plade til. So far so good.

Om jeg havde andre lignende (sjældne, originale jazz-skiver) til salg?

Og så var det, at denne (eller disse) kom frem fra hylden og på pladetallerkenen:

DexterGordonGo.jpg

Samme plade i den org. mono-udgave og den nylige genudgivelse, der er mastered af Kevin Grey fra de org. masterbånd. Det er den sidstnævnte, jeg normalt hører - lyden er god, der er nul støj osv.
Og musikken er dejlig frisk, fremadrettet og fuld af energi i alle 6 numre (5 standarder og én Gordon-komposition). Der leges underfundigt fra Long Tall Dexter's side med mange parafraser og hints til øvrige melodier i hans soli - det er meget sjovt uden at det bliver fjollet. Og backingen er i orden med Sonny Clark, piano og Billy Higgins, trommer (bassisten Butch Warren kender jeg faktisk ikke...).

Så hvorfor skulle man beholde mono'en...?
Det måtte der lyttes nærmere på (selv om jeg ikke har et dedikeret mono-set-up - kun en mono-knap på forstærkeren :p ). Og i hovedtelefoner er det tydeligt, at stereo-versionen er næsten uudholdelig at høre på, da den er lavet med sax'en HELT til venstre tilsvarende med de andre instrumenter. Frygteligt.

Så ind med mono-knappen og sammenligne.
Og hvor genudgivelsen er vellydende, støjfri, velopløst osv., så er originalen bare mere hot. Gordons sax står tydeligere frem og giver et klarere indtryk af hovedpersonen/-instrumentet, mens den på monoficeringen af genudgivelsen blive lidt "pakket ind" og tilbagetrukket.

Denne forskel overraskede mig faktisk (men sikkert ikke mono- aficionado'erne herinde) - og betyder, at den gode original bliver her i huset, selv om jeg sikkert kunne have fået den 10'er, den kostede på et loppemarked for 10 år siden 200 gange igen. Penge er trods alt ikke alt!
Du har ikke de nødvendige tilladelser til at se vedhæftede filer i dette indlæg.
Claus
Følg med på min YouTube-kanal om plader og musik her
Hjernekassen på P1 om hifi
Brugeravatar
Captain Phoenix
 
Indlæg: 2578
Tilmeldt: 07 jun 2010
Geografisk sted: København
Lokalitet: 2500 Valby

Re: Hvad snurrer netop nu?

Indlægaf kbekke » fre 26. aug 2022 11:41

Captain Phoenix skrev:Samme plade i den org. mono-udgave og den nylige genudgivelse, der er mastered af Kevin Grey fra de org. masterbånd. Det er den sidstnævnte, jeg normalt hører - lyden er god, der er nul støj osv.
Og musikken er dejlig frisk, fremadrettet og fuld af energi i alle 6 numre (5 standarder og én Gordon-komposition). Der leges underfundigt fra Long Tall Dexter's side med mange parafraser og hints til øvrige melodier i hans soli - det er meget sjovt uden at det bliver fjollet. Og backingen er i orden med Sonny Clark, piano og Billy Higgins, trommer (bassisten Butch Warren kender jeg faktisk ikke...).



Butch Warren blev hyret ind til Blue Note som session-musiker af "Is that what you wanted-Alfred" (Lion). Han var "connected" med Sonny Clark, kom i skidt selskab hos Monk og blev både heroin-misbruger og diagnosticeret som paranoid skizofren.

Men når han var god, så var han god. Han medvirker på mange Blue Note-udgivelser fra første halvdel af tresserne f.eks. "Takin' Off".
Ornithology
Brugeravatar
kbekke
 
Indlæg: 1320
Tilmeldt: 27 jul 2011
Lokalitet: Vejle

Re: Hvad snurrer netop nu?

Indlægaf kbekke » lør 27. aug 2022 10:16

Alle her ved det. Det er ingen hemmelighed.

Jeg savner stadig Tom Petty.

Hver dag og mere end meget andet. Måske lige på nær min sporløst forsvundne ungdom og “The One That Got Away”.

Men på trods af Tom’s enestående karisma og talent, så var han jo ikke den eneste, der gjorde Tom Petty and The Heartbreakers til netop bandet “The Heartbreakers”. Helt fra de første dage med det oprindelige Mudcrutch-band havde guitargeniet Mike Campbell mere end bare een finger med i spillet og i modsætning til Tom, så er han her heldigvis stadigvæk.

“External Combustion” er det andet udspil fra det foretagende, der kalder sig “Mike Campbell &The Dirty Knobs”.

4CE00296-06BC-472C-8963-8ECFE94F96AC.jpeg

Man kunne måske godt få den tanke, at vi her står med et halvhjertet forsøg på at køre succes’en videre hele vejen ned i banken, “bare med en ny sanger”. Men det er langtfra tilfældet. The Dirty Knobs er ikke et backing-band opfundet til lejligheden. Der er i virkeligheden tale om Mike Campbell’s uofficielle sideprojekt og Mike og “The Knobs” har faktisk spillet sammen i mere end tyve år. Ikke fordi Mike Campbell havde problemer med at stå i skyggen af Tom Petty eller fordi han gerne ville “stå på egne ben”.

“I never wanted to become a rock star. I just wanna make music”, som han siger i interviewet til Mike Mettler.

Men simpelthen fordi han producerede langt mere materiale end Tom og The Heartbreakers var i stand til at absorbere. Så det var først efter Tom’s bortgang, at det overhovedet blev relevant for Mike Campbell at indspille og udgive i eget navn. Det betyder ikke, at man ikke ind i mellem godt kan høre lidt af The Heartbreakers’ lyd på “External Combustion”. Men det skal vi nok snarere tage som udtryk for, hvor stor indflydelse Mike Campbell havde på deres musik end et forsøg på at kopiere The Heartbreakers. For vel var Tom rockstjernen, bandleaderen og sangskriveren. Men han kunne ikke have gjort det alt sammen uden Mike’s øre for guitarlyd og den gode melodi.

Så det, vi har her, er ikke en 72-årig med ambitioner om at tage verden med storm og spille op til bal i den borgerlige med loop-pedaler for 4 x 40.000 tilskuere på Amager. Mike Campbell har spillet Madison Square Garden og mange, mange andre lige så store steder igennem årene. “It’s a dirty job, but someone’s gotta do it”, som det lyder i næstsidste omkvæd på pladens Side 1.

“External Combustion” er derimod noget så ualmindeligt, som en helt almindelig, god gammeldags ROCK-plade. Som de lavede dem i “de gode, gamle dage”. Ikke at der ikke er digital indover undervejs.

Det er der såmænd sikkert og det er ikke det, jeg mener. Men i den forstand, at det “bare” er en plade. Uden store armbevægelser og især uden en masse algoritmeunderstøttet internet-hysteri som markedsføring. Men til gengæld med masser af fed spade (og cowbell!) på. The Dirty Knobs lyder ikke som ret meget af det, der i dag udkommer og bliver kaldt “rockmusik”. Heldigvis. Men hvis du er een af os, der stadig har noget gammelt Little Feat, Blackfoot, Eagles med Joe Walsh eller Lynyrd Skynyrd stående. Så ved du godt, hvor vi sådan cirka er henne i reolen.

“External Combustion” er nok ikke en plade, der vil gå over i historien og sætte sit aftryk på hitlister eller opslagsværk over “de mest betydningsfulde albums ever”. Men det er ikke det samme, som at det ikke er en GOD plade.

For det er det. F*ckn-A. Campbell er ikke en sanger eller sangskriver i samme superliga, som Petty var. Men alligevel er der kun gode sange på pladen. Ikke en eneste, man ønsker snart var slut, så man kan komme videre til næste “hit”. Bandet kan rent faktisk spille - sammen. De gjorde det live i studiet og vigtigst af alt, så er Campbell fast forankret i den klassisk-amerikanske, riffbaserede rocktradition. Ind i mellem med en lille afstikker til velrullet country og americana, som i “Brigitte Bardot”, “It Is Written” eller “State Of Mind”. Duetten med Margo Price, hvor det på en måde, jeg stadig ikke helt forstår, lykkes at få både Nashville’s nye håb, slide-guitar og Memphis-horn til at fungere side om side.

83EF77E2-73BA-4C27-96DD-3883BC2A5B9A.jpeg

Afslutningsnummeret “Electric Gypsy” er ikke så meget en hilsen til Hendrix, som til Mike’s nye Teye-guitar. Men på samme tid er det også en slags status på en rejse, der startede for mange år siden i Gainesville, FLA og indtil videre er endt i Santa Barbara, CA. Det er måske for meget at lægge symbolik ind i at han på coveret brænder en Rickenbacker af og i sangen lader “Electric Gypsy take the wheel and drive”. Men Mike Campbell er i hvert fald stadig på vej og han lægger sin egen kurs nu.

CB019660-4C80-4A3D-9855-8C30E37D0C92.jpeg

“External Combustion” er solidt, ærligt rock-håndværk og en af den slags albums, der om 20 eller 40 år fortjener at blive fundet i en brugtkasse af en knægt med bumser og fedtet hår og “genopdaget” som det, det er:

En klassiker, der i sin egen tid måske aldrig rigtigt fik den anerkendelse, den i virkeligheden fortjener.
Du har ikke de nødvendige tilladelser til at se vedhæftede filer i dette indlæg.
Ornithology
Brugeravatar
kbekke
 
Indlæg: 1320
Tilmeldt: 27 jul 2011
Lokalitet: Vejle

Re: Hvad snurrer netop nu?

Indlægaf kbekke » fre 2. sep 2022 18:12

Kan man virkelig have levet så længe, som jeg har - og så ikke have Ziggy Stardust stående i reolen - eller faktisk ikke engang nogensinde have hørt den - i hvert fald som et album fra ende til anden?

Jep. Det kan man godt. Men det er nu ikke kun fordi, jeg dårligt havde smidt bleen, da pladen oprindeligt udkom. Den virkelige årsag har jeg aldrig delt med nogen før. Men altså, når man først kommer til at se “The Man Who Fell To Earth” i fjernsynet en af de første aftener, man har fået lov at være alene hjemme og senere som 13-årig bliver slæbt i biografen af alvorlige voksne for at se “Christiane F”. Som en slags velment, afskrækkende opdragelse formentlig.

-Så er der måske ikke noget at sige til, at man bliver en lille smule bange for “The Thin White Duke”, vel?

Jeg var heller ikke velsignet med en lidt lækker ældre kusine, der var til Bowie og kunne udvide min horisont i den og måske også andre retninger. De to, jeg havde, dyrkede henholdsvis KISS og Mabel - og det var jo alligevel med al respekt - noget lidt andet.

Så “Young Americans” er faktisk det eneste Bowie-album, jeg har en historie med, der rækker tilbage til “dengang”. Takket være en kammerat’s mor’s ikke særligt store pladesamling, der også indeholdt Simon & Garfunkel og vistnok Bob Dylan. Eller måske det var Leonard Cohen?

09C78F84-33DF-4354-A0B8-634ADCA38B02.jpeg

Sjovt nok ELSKER jeg det album. Både selvom Bowie vist selv hadede det og selvom flere af de Bowie-heads, jeg senere lærte at kende, har løftet et overrasket-misbilligende øjenbryn henover cider-glasset og udbrudt:

“You like THAT album!?? That’s… interesting”.

-Inden de skyndte sig at mingle videre på udkig efter et normalt menneske.

Men nu skulle det være. Det er et halvt århundrede siden og Ziggy er genopstået og skåret langsomt fra 192 digital med friske lytter. Men uden at der skulle være pillet ved noget ellers.

Som der skrevet står:

EFF081F6-CEA5-4B1F-BA4B-6A62858A2B32.jpeg

Af gode grunde ved jeg jo ikke, hvordan Ziggy SKAL lyde. I en AAA-udgivelse fra dengang. Men jeg er alligevel ikke helt sikker på, at det er præcis sådan her. Det gode først:

Selve pladen er dejligt støjsvag. Meget mere end man vel kan forvente, hvis man samler et brugt, halvtredsårigt eksemplar op af en kasse nede hos den lokale recordpusher. Instrumenter og vokal står også knivskarpt og velopløst og trommerne. Yes, den trommelyd er bare helt rigtig og “tæt på”.

Den glidende opbygning af desperat intensitet på “Five Years” kommer klart igennem og opleves næsten som Beethoven’sk.

Der er ikke antydning af noget, der er på nippet til at overstyre, forvrænge eller blive grynet. Alt er detaljeret og fuldstændigt klart helt ned på nano-niveau.

Der skal nok være nogle, der synes, at det her er en forbedring.

Men. Når jeg sammenligner med lyden af de seneste, nye rock-plader, jeg har haft igennem snurremaskinen. Så er der alligevel et eller andet “Tidal-agtigt” over lyden på den nye Ziggy.

Det lyder næsten FOR perfekt. Bare en lille smule klinisk. Jeg kan ikke sådan rigtigt for alvor mærke det. Ikke rigtigt komme med ind i studiet som til The Dirty Knobs, hvor trommeslageren sidder inde i sin booth og småsveder med resten af bandet omkring sig. Eller i Gruene Hall, hvor Dusty Hill’s dunderbas ligefrem pumper i maveregionen og får støvet til at flimre i projektørlys.

Det er som om alle instrumenterne på Ziggy kommer ud af en fuldstændigt diamant-sort baggrund, hvor der intet andet er. Jeg kan selvfølgelig godt høre, at “Rock’n’Roll Suicide” er en mishandlet Sam Cooke fra en parallel dimension og at Mick Ronson lægger en ond Les Paul på “Sufragette City”, ja faktisk over det hele. Men om den er sort eller honeyburst? Tykke eller tynde strenge? Rhythm eller Treble?

I have no clue og det lyder heller ikke rigtigt som et band, der spiller sammen. Mere som solister, der på skift bliver oplyst af spotlights for derefter at forsvinde ind i sortheden - og Bowie selv? Han står mindst 5-10 meter BAGVED bandet det meste af tiden. Lyder det til.

79CD1F11-F209-42B1-B6D5-CFA6F73710BC.jpeg

Men måske er det bare sådan, Ziggy SKAL lyde? Som et album optaget i absolut vakuum? In outer space?

Glam var jo netop et opgør med hippiernes mikro-makro madplan, lakridser mellem tæerne og plasticforskrækkelse. Det naturlige så at sige. Afløst af reklamer for mentholcigaretter, lysstofrør, bearnaisesovspulver og lort på dåse.

Men ok. Trident Studios havde også lige installeret en 3M M56 recorder og var gået fra at indspille på 8 spor til 16 og selvom mange af numrene blev optaget “wham bam thank you maam” i andet take. så er der alligevel klistret tonsvis af overdubs på bagefter. Helt med vilje, selvfølgelig.

Ziggy lyder da også en hel del mere som soundtracket til en film, der handler om undergangen af en verden befolket af androider, spacetravel, amfetamin og queerness end en sang af Gnags, der hedder “Under Bøgen”.

Så hvis det rent faktisk er meningen, at det skal lyde, som det lyder. Som space-rock spillet af biseksuelle insekter fra Mars. Så køber jeg gerne ind på den.

Under alle omstændigheder er der masser af fede numre og også tekster på den plade. Især når man ikke har hørt dem sådan rigtigt før. Man siger, at gode ting kommer til den, der venter og jeg er faktisk glad for, at Ziggy har ventet så længe med at komme på besøg her.

Jeg er i hvert fald overhovedet ikke bange for ham længere.
Du har ikke de nødvendige tilladelser til at se vedhæftede filer i dette indlæg.
Ornithology
Brugeravatar
kbekke
 
Indlæg: 1320
Tilmeldt: 27 jul 2011
Lokalitet: Vejle

Re: Hvad snurrer netop nu?

Indlægaf KenRas » lør 3. sep 2022 00:01

Tak for ovenstående indlæg, der inspirerede mig til at hive mine egne David Bowie skiver frem. Jeg var så heldig i foråret at få en LP samling foræret, hvor der var 7-8 tidlige David Bowie albums i næsten "mint condition".
Disse to omtalte skiver var jeg faktisk ikke nået til endnu, men nu har de snurret og lyder begge godt og velproducerede.

IMG_3212.JPG


Jeg skal afholde mig fra en detaljeret beskrivelse af lyden, men på trods af tinnitus og en hørelse der ikke går til meget mere end 7-8 kHz, så var begge skiver en positiv oplevelse.

Mvh Kenneth
Du har ikke de nødvendige tilladelser til at se vedhæftede filer i dette indlæg.
Marantz, Sansui, Akai, Pioneer, Nikko, Thorens, Lenco, Beovox, Inertia, Era, SME med mere...
Brugeravatar
KenRas
 
Indlæg: 1210
Tilmeldt: 09 jan 2019
Geografisk sted: Nær Holbæk
Lokalitet: Søstrup

Re: Hvad snurrer netop nu?

Indlægaf kbekke » lør 3. sep 2022 09:47

KenRas skrev:Tak for ovenstående indlæg, der inspirerede mig til at hive mine egne David Bowie skiver frem.


Selv tak. Du har så til gengæld lige inspireret mig til at gå på jagt efter de par Rainbow-plader, som jeg ved skal stå her et eller andet sted.

:cool1:
Ornithology
Brugeravatar
kbekke
 
Indlæg: 1320
Tilmeldt: 27 jul 2011
Lokalitet: Vejle

Re: Hvad snurrer netop nu?

Indlægaf Fensten » lør 3. sep 2022 21:58

Er netop hjemkommet fra en helt særlig oplevelse.

Det flimrende lys over Brabrand sø - Mindekoncert for Nikolai Munch-Hansen

Med Peter Laugesen, Kira Skov og Steen Jørgensen i front.

Anna Brønstef vokal , Adi Zukanovic keyboard (svævende forførende sfærisk) Sebastian Rochford trommer (imponerende dynamisk bund) Mette Lindberg o.a.

Ja, jeg kan slet ikke sætte ord på. Det var enestående.

Skulle i få lyst til at give LP’en lyt er, Olding dansk beat når det er bedst :)

Mvh.

Fensten
Du har ikke de nødvendige tilladelser til at se vedhæftede filer i dette indlæg.
Sansui, Leak Fisher, Lenco, Tannoy, Acoustic Research & JBL
Fensten
 
Indlæg: 851
Tilmeldt: 02 nov 2018
Lokalitet: Brabrand

Re: Hvad snurrer netop nu?

Indlægaf kbekke » søn 4. sep 2022 14:33

Fensten skrev:Er netop hjemkommet fra en helt særlig oplevelse.

Det flimrende lys over Brabrand sø - Mindekoncert for Nikolai Munch-Hansen

Med Peter Laugesen, Kira Skov og Steen Jørgensen i front.

Anna Brønstef vokal , Adi Zukanovic keyboard (svævende forførende sfærisk) Sebastian Rochford trommer (imponerende dynamisk bund) Mette Lindberg o.a.

Ja, jeg kan slet ikke sætte ord på. Det var enestående.

Skulle i få lyst til at give LP’en lyt er, Olding dansk beat når det er bedst :)

Mvh.

Fensten


-Det ser både intimt og spændende ud. På en aften, hvor en anden mindekoncert (Taylor Hawkins) trak over en halv million seere til live-streamen alene på ‘tuben, ville jeg nok alligevel hellere have været en tur til Brabrand Sø.

Trist historie iøvrigt med ham Nikolai.
Ornithology
Brugeravatar
kbekke
 
Indlæg: 1320
Tilmeldt: 27 jul 2011
Lokalitet: Vejle

ForegåendeNæste

Tilbage til Musikken



Hvem er online

Brugere der læser dette forum: Ingen og 22 gæster