Det er altid en fornøjelse og et privilegium at få lov at besøge Ralph og hans søde familie oppe nordpå.
Hvis jeg skal være helt ærlig, så var jeg nok en smule spændt på, hvordan i alverden det dog ville lyde med sådan en fire-vejs Robert Jacobsen skulptur placeret i køkkenet på Kammersgaardsvej. 99% af befolkningen ville jo være tilfredse med en Sonos eller måske en lille soundbar sådan et sted. De resterende 0,99% (vintage-folket) ville være glade for en hvis-man-ikke-vidste-bedre Beomaster 2000 eller lignende.
Men ikke Ralph i Thy. Han er nemlig ikke som ret mange andre og det er godt.
Jeg skal ikke gøre mig klog på det. Men jeg syntes faktisk, at det med den smule hørelse, jeg har tilbage, fungerede ret godt. Både med elektrisk og akustisk musik. Og når jeg siger "ret godt", så er det et vest-jysk et af slagsen. Så har jeg ikke sagt for meget. Katten sagde heller ikke særligt meget, men den så ud til at være en stor fan af Sun O))) afspillet med koncert-niveau. Det var jeg også. I hvert fald i en 20-30 sekunder. Det var ud over at være lyd også en decideret fysisk oplevelse, der ikke tog nogen fanger overhovedet.
Med single-ended 2A3'ere - hvis ikke der var skiftet over til 300B på det tidspunkt
Sunn O))).png
Men oveni det så blev vi jo også forkælet med Freddy's helt overvældende viden og fortælleglæde om alt, hvad der har med guitarer, pedaler, forstærkere osv. at gøre. Samt mange fede, små håndspillede eksempler på hvordan en hollow-body Gretsch lyder i forhold til en Fender Strat, hvordan man lige dialer sin Telecaster ind, så man lyder som Merle Haggard og hvordan det lige er med chorus, delay og sustain.
Jeg var lige imponeret over begge dele og som altid taknemmelig over at være en del af et fællesskab som det, vi har her.
Tak til Ralph, Freddy og alle jer andre. Det var skide hyggeligt.
Du har ikke de nødvendige tilladelser til at se vedhæftede filer i dette indlæg.