Side 1 af 1

Sikke et mindeværdigt arrangement!

Indlæg: tirs 7. mar 2023 19:52
af zyzomus
Tænk engang - at samle et stort antal mennesker i så smukke historiske omgivelser som Hald Herregård er, med plads og frihed til at bevæge sig rundt og ovenikøbet sikre os et ophold med mulighed for middag og overnatning alt sammen til en latterlig lav pris svarende til en parkeringsbillet i byen.
Til orientering havde jeg forhørt mig på en kro ganske tæt på lokaliseret ved Hald Sø og det koster omkring 4500 kr. for 2 personer alt inkl.

Jeg takker dybt af hele mit hjerte de arrangører, der tog dette initiativ til dette træf. Det er et stort stykke arbejde at få alt koordineret. Også stor tak til de medlemmer som sørgede for at medbringe, bære og slæbe deres tunge udstyr med til de imponerende oplæg. Programmets indhold og forløb var en stor succes, og alt var tilrettelagt med omhu ned til mindste detalje. BRAVO.

Lidt malurt i bægeret vil jeg dog tillade mig at komme med, men det adresserer sig ikke til arrangementet men snarere til nogle deltagere. Jeg var skuffet over at nogle af deltagerne ikke udviste respekt under præsentationerne. De gik ind og ud som de ville under præsentationerne og talte højt med deres kammerater under præsentationerne. Det var forstyrrende for os andre og man kan ikke være det bekendt overfor arrangørerne af de enkelte oplæg.

Vi skal udvise respekt og seriøsitet overfor hinanden, og sådan en adfærd er i min optik ikke acceptabel.

Venlig hilsen
Zoubeir Belcaid

Re: Sikke et mindeværdigt arrangement!

Indlæg: tors 9. mar 2023 10:33
af pqrannes
Tak for de pæne ord om vintagetræffet, Zoubeir.

Det var dejligt at du tog hele vejen til Viborg for atter at være med på træf.

Det er jo ikke hver dag men møder en, der kender til den store ægyptiske sangerinde أم كلثوم (Umm Kulthum) og som faktisk har flere vinylplader med hende end jeg har. Det sætter jeg stor pris på.

Mht. at nogle af deltagerne listede ud under præsentationerne, kan virke respektløs, men jeg tror ikke, at det var manglende respekt, der gjorde det.

Der sker jo så meget på sådan et træf og du huske at det er nørder (som dig og mig) vi har med at gøre her, og den slags kan være svære at holde fast i, hvis de har noget andet i deres hoved: "sig mig, var det ikke et særligt sjældent rør jeg før så på bordet inde i Foredragssalen, jeg må hellere lige gå ind og tjekke".

PQR

Re: Sikke et mindeværdigt arrangement!

Indlæg: tors 9. mar 2023 23:24
af ralphandersen
Er der en af jer, der har Enta Omry? Lisa Gerrard fra Dead can Dance anbefalede den i et Bakers Dozen på thequietus.com: https://thequietus.com/articles/30130-l ... ums?page=7
Jeg har hørt den digitalt i en liveudgave og nydt forspillet og hvordan publikum går amok, så orkestret er nødt til at starte forfra. Vi hørte den også på en biltur med familien omkring Skive. Sætter hun musik til klassiske digte eller er sangene hendes egne?

Re: Sikke et mindeværdigt arrangement!

Indlæg: tors 9. mar 2023 23:52
af pqrannes
ralphandersen skrev:Er der en af jer, der har Enta Omry? Lisa Gerrard fra Dead can Dance anbefalede den i et Bakers Dozen på thequietus.com: https://thequietus.com/articles/30130-l ... ums?page=7
Jeg har hørt den digitalt i en liveudgave og nydt forspillet og hvordan publikum går amok, så orkestret er nødt til at starte forfra. Vi hørte den også på en biltur med familien omkring Skive. Sætter hun musik til klassiske digte eller er sangene hendes egne?


Enta Omry, "du er mit liv", er en af Umm Kulthums mest kendte sange.

Denne sang var, som mange af hendes berømte sange, skrevet af en berømt komponist, her Mohamed Abd el-Wahab (han er også god på egen hånd) og med tekst af en stor digter (her Ahmad Shafiq Kamel).

Teksterne var tit skrevet direkte til Umm Kulthum som uden at slå knuder på tungen, kunne synge komplicerede tekster på klassisk arabisk (fusha) som almindelige arabere (næsten) ikke kunne udtale.

I live optagelserne, som hendes plader tit er, klapper publikum vildt når hun klarer en kompliceret sproglig passage.

Så det er virkelig kultur på højt niveau, vi har med at gøre her. Men det er ret fedt, når det rulles ud over 2 grammofonpladesider.

PQR

PS: jeg har umiddelbart kun Enta Omri på kasettebånd. Det må du gerne låne.

IMG_20230309_231445.jpg

Re: Sikke et mindeværdigt arrangement!

Indlæg: fre 10. mar 2023 09:58
af hificlassic
Det var et fantastisk godt træf igen igen
Men jeg er nu enig med Zou i at når der kun er tre demonstrationer, hvor der måske bliver spillet 5 musiknumre på hver setup, så er det ærgerligt at de der gerne vil snakke sammen højlydt, ikke lige går ud under lytte-sessionerne, eller venter med at snakke til musikken er stoppet
Men jeg glæder mig alligevel til at se jer alle igen næste år et sted :Thumpsup: