Chet Baker ”
Cool Cat” er en hollandsk optagelse lavet i december 1986 med 3 amerikanske musikere som backing (p, b, dr). Den landede hen over sommeren i en version, som desværre (dette vender jeg tilbage til) er presset i klar vinyl og er nu nået frem til pladespilleren.
IMG_3459.jpg
Cover-fotoet viser os en nok stilfuld (cool?), men også brugt Chet Baker.
Vi er i slutningen af hans karriere og liv, som begge endte brat, da han i maj 1988 ramte fortovet fra sit 2.sals Amsterdam-hotelværelse. Omstændighederne er lidt tågede, men der blev fundet heroin og kokain i både hotelværelset og i Bakers krop, så dette har nok spillet en rolle. Sagen blev henlagt som et uheld.
Baker havde et vedvarende stofmisbrug gennem næsten hele sin karriere, der begyndte i starten af 1950’erne. Og dét satte sit præg på mange måder: Han pantsatte i perioder sin trompet for at få råd til stoffer, han blev fængslet i Italien og flere gange i USA, udvist af Tyskland og England – og fik ødelagt sine tænder/kæbe (og dermed embouchure) ved et slagsmål i forbindelse med køb af stoffer, så han måtte opgive at spille i en årrække.
Alligevel formåede Baker at lave megen og fremragende musik – navnlig i 1950’erne, hvor han var et good-looking idol, og i 1970/80’erne helt frem til sin død.
ChetBaker3.jpeg
På pladen her er der en smuk, smuk skrøbelighed i både trompet-spil (og på 3 numre sang - Baker var også sanger), som kendetegnede ham i de senere år. Samtidig med dette er han (og trioen bag ham) i god form igennem alle 6 numre på LP’en. Det er indfølt, afdæmpet og nærmest ”tilbagelænet”, men med meget nerve og feel.
Det er godt.
Rigtig godt.
Det er musik, der fungerer både hvis man koncentrerer sig om udelukkende at lytte og hvis man har det i en mere sekundær rolle (mens man f.eks. drikker et forførisk glas vin og kigger kæresten dybt i øjnene...).
Jeg hørte Baker nogle få måneder før denne optagelse, da min daværende kæreste (og kommende mor til mine sønner), et par venner og jeg var i Paris. Vi kom tilfældigt forbi jazzklubben New Morning (meget lig danske Montmartre) og plakaten udenfor fortalte, at Baker spillede en times tid senere. Der var ledige billetter og så var en af mine bedste musikalske beslutninger truffet.
Aftensmad nåede vi ikke at få (vi smurte lidt medbragte kiks under bordet – der blev kun solgt drikkevarer), men gik alligevel mætte, berigede og berørte derfra bagefter. For det var en fantastisk oplevelse: Netop den skrøbelighed man kan høre på LP’en udfoldede sig i fuldt flor lige dér 5-6 meter foran os. Bakers garvede, slidte træk mens han lukket om sig selv tryllede de smukkeste toner ud af instrument.
Efter først nummer forlod han scenen mens de andre musikere begyndte på næste nummer. Jeg tænkte: ”Nå – det var dét. Han kommer sikkert ikke tilbage” så skrøbelig virkede han.
Men jo – han kom tilbage og gav en koncert, der ikke var så forskellig fra den der kan høres på ”
Cool Cat”.
Chet Baker - New Morning - Paris.jpeg
Så musikken på pladen her kan jeg stærkt anbefale (også selv om man ikke var til koncerten for 35 år siden). Optagelsen er god – instrumenterne ”står” og lyder rigtigt, veldefineret og i fin balance. Masteringen er også god – det hænger altså godt sammen rent lydmæssigt.
Men presningen… Åh presningen… Det allersidste trin i den lange kæde (fremførelse - optagelse - mixning - mastering - presning) har de sjusket med. Der er baggrundsstøj og en del klik (nogle sikkert fra pakningen/håndteringen af vinylen). Det høres – og er brand-ærgerligt, for musikken med dens mange stille, ”følsomme” passager fortjener i dén grad at kunne høres helt uden forstyrrende elementer. Og med den (åndssvage) klare vinyl er det ikke til at se, hvad der sidder på pladen og hvad der ligger i vinylen (er vasket uden den store forbedring).
Så vil jeg snurre den rimelig hyppigt? Ja!
Vil jeg anbefale den? Joe – det vil jeg.
Vil jeg forsøge at finde et bedre eksemplar? Ja – det vil jeg bestemt (lige p.t. er den udsolgt herhjemme, så jeg beholder eksemplaret).
Tak for tålmodig læsning!
PS: Filmen ”
Let’s get lost” om og med Chet Baker (både den unge og den ældre) giver et interessant indblik i hans liv og person. Medvirkende er bl.a. nogle af hans 4 børn, og det er ikke kun pæne ting, de har at sige om farmand (lemfældig omgang med sandheden, gøren sig selv til offer – og generelt give andre skylden for egne problemer osv.). Er værd at se.
PPS: Baker indspillede nogle (også gode) albums i Danmark i slut-halvfjerserne med bl.a. NHØP. De er udkommet på SteepleChase (SCS-1122, SCS-1131, SCS-1142, SCS-1168, SCS-1180, SCS 1207).
PPPS: Og så opdagede jeg lige, at jeg har et Chet Baker dobbelt-album stående med præcis de samme musikere, optaget præcis det samme sted og på præcis de samme to dage, som ”Cool Cat”. Den hedder Chet Baker: ”
As times go by – Love songs” og findes sørme ingen gang på Discogs… Ingen overlappende numre – og Baker synger (og spiller) på alle 10. Jamen hvad ens pladereoler kan gemme af gode overraskelser man helt har glemt...
Du har ikke de nødvendige tilladelser til at se vedhæftede filer i dette indlæg.