Vintagehifi.dk

Jeg er en stor Calexico fan. Lige nu lytter jeg til Spiritoso
Der er sådan lidt (spaghetti-) Western stemning over dem. Her med symfoniorkester (og på hvid vinyl).

ahhhh - kender slet ikke Calexico - lyder spændende, som du beskriver det. Stor "spaghetti-western"-musik med fuldt orkester kan gøre mig svag efter cognac'en.... ;-). Ennio Morricone må aldrig glemmes, når vi tænker i disse musik-baner. Jeg er vild med hans score til næsten alle hans Clint Eastwood-film, særlig "The Ecstasy Of Gold" fra "The Good, The Bad, and the Ugly" - "Navano Joe" er også utrolig overvældende. Altid bedst fra de originale United Artists-udgivelser. Der er så megen POWER og western-desperado over Ennio Morricones fantastiske musik....

ups - nu lod jeg mig vist helt rive med.... jeg må finde lidt Calexico, og se om det er noget for mig... men i morgen må jeg helt klart sænke nålen i Ennio Morricone's herlige musikalske, eksploderende univers!


bedste hilsener,
-z-

Notting Hilbillies med bl.a. Mark Knopfler fandt lige den og Gasolin What A Lemon på genbrugsen.
Spilles på en Technics SL-J2 som også kom med hjem.

Notting Hilbillies med bl.a. Mark Knopfler fandt lige den og Gasolin What A Lemon på genbrugsen.
Spilles på en Technics SL-J2 som også kom med hjem.

The Clash netop genoptrykt fra originale analoge masters. Nuppede London Calling (lytter nu) og Hits Back.

http://www.musiconvinyl.com/search?q=cl ... e=&format=

Den er feed,har dog ikke hørt den i årevis- så nu vil jeg tænde op,for stereoen og finde mit dbl album

Er der mon andre der kender det amerikanske 80er band Violent Femmes?

Jeg mødte deres musik i begyndelsen af 80erne (83-84?), startede med et cassettebånd som en af mine venner lavede til mig og har siden nydt de 2-3 (vinyl)plader, jeg har hen af vejen har fundet eller er blevet givet.

For nylig (4-6 måneder siden?) fandt jeg i en genbrugsbutik en opsamlings CD med dem, hørte lidt af den i bilen og glemte alt om den, indtil i dag, hvordan den atter dukkede op (ja, ja, jeg skal have ryddet op i den gamle bil).

Nu snurrer den her:



[Violent Femmes: Add it up (1981-1993)]

PQR

En tur i de lokale Røde Kors butikker er sjældent særligt udbytterige på disse kanter, men i Lørdags var der bid, denne Ten Years after fra 1970 i rigtig god stand spiller nu, den er mindre syret end pladeomslaget lader en formode og med lidt mere stille musik end deres sene 60'er lP'er, omend Chuck Berry's "Sweet little Sixteen" i en live version har sneget sig ind til slut. Her kan Alvin Lee, der har skrevet alle pladens øvrige numre, så få revet i guitarren:



Denne Rolling Stones Big Hits Vol 2 fra 1969 stod også på hylden. Den er med det noget specielle otte-kantede cover og i Mono. Albummet er dedikeret til Brian Jones, der var død kort tid forinden. Det er i en noget mere slidt stand end Ten Years After pladen, men virker dog spilbar. Yderligere omtale af musikken burde være unødvendig; den er næste i rækken:



Mvh Klaus

Spids Nøgenhat.
Den gamle syrerock er tilsyneladende ikke helt død endnu.

MVH spuncut

Jag har tänkt köpa en lp med Daniel Norgren

Fandt i ugen bl.a. denne fine jazz-plade i en genbrugsbutik:


[Karin Krog/Dexter Gordon, Some other spring]

Dexter Gordon kendte jeg, Storyville (pladeselskab) kendte jeg; sangerinde Karin Krog kendte jeg ikke.

Det er et godt bekendtskab. En mærkelig, lille-pigeagtig og snøvlet stemme, som dog gør det rigtig godt. Jeg læser på nettet om denne norske jazz-sangerinde, at hun (der er født i 1937) faktisk har været på banen siden 1955. Hun har mere end 20 jazz-albums til sit navn, bl.a. én udgivet på Verve i 1995.

Jeg nyder, hvad jeg hører, og Dexter Gordon er også god.

PQR

Berry "mademoiselle" på CD - kunne ikke finde den på vinyl

http://www.artistdirect.com/nad/store/a ... 07,00.html - dejlig fransk musik

http://www.youtube.com/watch?v=jbLOqatyhCk unplugged version klart federe end albumversionen

Crosby, Stills & Nash: Crosby, Stills & Nash (Atlantic - R1 8229).



Hvad kan man sige om sådan et "lille" hippie-mesterværk? Spækket med udødelige klassikere som "Marrakesh Express", "Wooden Ships" og "Long Time Gone"?

I hvert fald en plade, der er groovy ud over alle grænser. Ahmet Ertegun er krediteret for "spiritual guidance". Men bare rolig, den er ikke det fjerneste psykedelisk eller syret. Bare enormt hyggelig og stearinlys-agtig.

Man kan endda læse William S. Burroughs imens uden at komme galt afsted.

Anbefalet.

kbekke skrev:Hvad kan man sige om sådan et "lille" hippie-mesterværk?

Pudsigt, Kim - her hos mig snurrer en anden skive fra ca. samme år - Jethro Tull's 3. album "Benefit" fra 1970

Kan se at den fik ret middelmådige anmeldelser (og det var vel først med efterfølgeren "Aqualung", at de blev rigtig store). Men de mellemliggende 43 år har ikke skæmmet den: Stemningsfuld og tæt-vævet halv-symfonisk rock med gode akustiske islæt - og fint vokal-arbejde.
Den kan man godt tage med fra loppemarkedet/plademessen, hvor jeg vist fik den for en 20'er.

Captain Phoenix skrev:Pudsigt, Kim - her hos mig snurrer en anden skive fra ca. samme år - Jethro Tull's 3. album "Benefit" fra 1970.
Kan se at den fik ret middelmådige anmeldelser (og det var vel først med efterfølgeren "Aqualung", at de blev rigtig store). Men de mellemliggende 43 år har ikke skæmmet den: Stemningsfuld og tæt-vævet halv-symfonisk rock med gode akustiske islæt - og fint vokal-arbejde.
Den kan man godt tage med fra loppemarkedet/plademessen, hvor jeg vist fik den for en 20'er.

Jeg holder meget af "Benefit", og jeg er enig i at Aqualung er et genialt album, men som passioneret Jethro Tull fan, må jeg pege på Stand-up albummet fra 1969 som et af deres bedste og originale album:





Men der er så mange gode album fra dem at vælge imellem fra dem

Mvh Klaus