Jeg har godt nok også haft Lou Reed i heavy rotation her i stuen de sidste aftener. Jeg er så heldig at jeg har et par plader i samlingen. Metal Machine Music, har jeg desværre mistet, og den plade ER totalt underkendt. Sjovt at finde samtidige anmeldelser af det album, og også ganske underholdende at der er så mange myter om det. Nej det var ikke et forsøg på at slippe ud af en kontrakt, blot et blandt utallige eksempler på at Reed var en kunstner der uafladeligt afsøgte grænser, og var så meget forud for sin tid, at vi først nu kan (begynde at) forstå hans værk.
Jeg har altid været fan, sådan lidt på afstand, for det var ikke lige ham, jeg fulgte og købte. Det var derimod de kunstnere, og den musik, som han banede vejen for. Der er næppe nogen tvivl om at rockhistorien ville have set ganske anderledes ud uden ham. Punk og "alternative rock" uden Lou Reed? Tvivlsomt!
Jeg bliver ved med at vende tilbage til Rock N Roll Animal (sådan skal det vist skrives): en liveoptagelse fra december 1973. Det er mesteren i sin mest tilgængelige form, foran et superkompetent band, der egentlig bare spiller røvballerock&rul, mest gamle numre fra Velvet Underground-tiden, og det album har nok bare stået i samlingen, fordi det var fedt nok at have, og er mest blevet spillet til fester.
Det kom på den anden aften og blev finlyttet. Og hold nu kæft hvor holder det max! Min guitarspillende 14-årige søn blev tvangsindlagt, og han sad bare med åben mund og polypper og spurgte om jeg var helt sikker på at de to guitarister (Dick Wagner og Steve Hunter) ikke var tvillinger! Bandet spiller helt ufatteligt tight, og de to drenge der - de har en ting kørende SAMMEN så man næsten ikke kan fatte det...
At de senere kom til at danne kernen i Alice Coopers band, virker som et helt ubegribeligt spild, men måske skal det også have en chance?
Overalt på nettet skrives der om at lyden på på pladen ikke er optimal. Visse vasse siger jeg bare. Det lyder ad helvedes til på den helt rigtige måde her i min stue
animal.jpg
Syrerocken er tilbage
