Har i et stykke tid kigget efter denne LP på nettet og i div. 2.nd hand pladebutikker.
Ud over at coveret ser hyper-cool ud, så er der danske top-navne med og den er lavet lige da den danske jazz for alvor begyndte at lette til internationalt niveau (1965). 
For mig indikerer det, at der er noget godt i rillerne - og det kunne være lækkert at finde den originale udgave!
SahibShihab1.jpg
Under julehandlen faldt jeg så i snak med en "jazz-autoritet" i en af Københavns gode vinyl-jazz-butikker og nævnte at jeg kiggede efter den. 
"Det kan du godt glemme - og den koster 20.000,- hvis du finder den!" var hans lakoniske melding.  
 
 
UPS - mit lille projekt skiftede pludselig karakter… 
Men heldigvis ikke til "Umuligt", men blot til "Genoptryk" (og udsigten til 20 af de lange gør dén slags valg lette).
I dag landede så et plomberet, mint-eksemplar af pladen fra en sælger i England  
 
 
Genoptrykket er japansk, fra 2001 og en 180 grams-sag. Og som vi véd japanerne kan gøre det: Snor-lige, fuldstændig flad/jævn - og uden antydning af overfladestøj. 
Hvis bare de havde lavet alle deres atomkraftværker så godt…
Og musikken??? Den er  F R E M R A G E N D E - intet mindre.
Det er Shihab's egne, lidt spøjse og drillende kompositioner og arrangmenter. Musikerne leger med rytmer, breaks og fraseringer - og hele tiden på en baggrund af tæt sammenspil. De har det helt tydeligt sjovt - og det smitter én som lytter. Lydkvaliteten er utrolig god (tak DR!) - alt er i 
sync her.
En gut på amazon.com indleder sin anmeldelse sådan her: 
"I am freaking out about this release! I've never heard of this guy, which shows my ignorance, but this album just sounds so good I can't stop playing it. The recording, despite being quite old, is crystal clear and vibrant." Det er CD-udgivelsen han anmelder, men musikken er den samme.
Radiojazzgruppen må (antager jeg) have været forløberen til Danmarks Radios Big Band - og her er f.eks. NHØP, Alex Riel, Bent Jædig med (blev jo senere nogle af kernetropperne i Big Band'et). Og nogle steder lyder det faktisk som et lille big-band, mens de andre steder er mere "gruppe"-agtige.
Det duer i dén grad - und dig selv den, hvis du er bare lidt til jazz.