Vintagehifi.dk

Et fund. Mr.Otto AKA Kapelmester Otto Lington. En ældre herres eventuelt sidste plade, det er svært at finde ud af via internettet. Pladeselskabet BOB RECORDS har ikke trukket spor i cyberspace. Udgivelsen er fra 1976 , tak til bibliotekernes vinyl udlån men den udlånes ikke, katalog nummer LP.BR04.
Som C.V. udtrykker det: inklinerende, toner. Pladen er som ny aldrig afspillet. Ikke en mindste klik eller tik.
Husets fhv sydsjællandske dansemesterinde, indtil adskillige gange, vil nyde dette stykke vinyl. Jeg må komme igang med at klippe sko-aftryk ud og dække de bonede gulve til.

Hatte er - åbenbart - det nye sort.
Dels på fotoet i posten ovenfor - og så var der jo hatte til salg på træffet i sidste weekend.
Der var faktisk nogle af os, der kom til at se lidt bedre og skarpere ud med de hatte vi valgte!
Og meget apropos fandt jeg denne dejlige jazz-trio-plade på et vinyl-udsalg.
Vi er tilbage i 1987 - og ud over kapelmesteren er det Jesper Lundgaard på bas og Aage Tanggaard på trommer. Så ved man det ikke skræmmer nogen - men også at det er solide folk, der bare kan deres kram.

Der er faktisk en utrolig god atmosfære på dén her plade - den breder en stemning af velvære, ro og hygge ud i rummet når den snurrer. Dejligt. Gå ikke forbi den, hvis du vil være god ved dig selv!

Otto Lington startede faktisk som danser - blev så senere kapelmester med swingJazz som speciale!
mange så ham som dirigent i Tivoli Varieteen - dengang Tivoli havde lyst til andet end revy gøgl i Tivoli VArieteen!
Otto Lington var dirigent for de mange store verdens navne der optrådte i Varieteen!
Han havde en fin Antikvitets forretning i Charlottenlund!
Og var en behagelig mand at være i selskab med!
Hilsen Torben

Hej Torben, tak, jeg har også fået at vide at hans barnebarn Michael Lington er smoothjazz stjerne i USA. Når han udgiver noget kommer det altid på Billboards Smoothjazz chart. Han er vel så godt som ukendt herhjemme. Jeg mener at han udgav sin debutplade, da han boede i DK. Han er amerikansk statsborger i dag og har bla. haft sit eget cigarmærke. Youtube for neden fra hans seneste LP udgivet 2014
http://en.wikipedia.org/wiki/Michael_Lington https://www.youtube.com/watch?v=BHsyC6tqg3E

Og endnu mere om Otto Lingtons liv, han må have haft meget travlt :
http://www.ottolington.dk/lington/otto-text-3.pdf

Med hjem fra træffet var denne skive, som kom på pladespilleren her til aften (mens fruen tyller hvidvin med bedsteveninden i sofaen nedenunder).
En spændende og vel lidt "smal" udgivelse:

Pladeselskabet "Skylight Records" ser ud til at have været vældig aktive. I nogle måneder omkring årsskiftet 1985/86. Med at udgive... alt muligt blandet uden linje eller sammenhæng indtil det helt forsvandt i '86.
Men de nåede heldigvis at udgive denne - den ene af kun to LP'er i fløjtespilleren Lars Graugaards navn.

Spændende og kompetente folk er med på guitar (Jukka Tolonen, som det senere gik så ilde - men her er han fremragende), bas (Bo Stief - i god form) og trommer (Alex Riel, der har spillet med... alle!)

Fusion med fløjte, jazz-rock, lidt funk-rytmer, et strejf af noget sydamerikansk mm.
Kan en del steder minde lidt om Aske Bentzons "Badminton" (super album, men for h...... hvor er dén blevet dyr!), uden helt så meget leg med rytmer.

Rigtig god og dejlig levende fusionsmusik, der ikke er for fusions-agtivt (=kunstigt el.lign.).

Forleden var jeg en tur i Odense.
Så i aften er det: Det er et genhør værd.

I min lokale kræmmerhal har der i denne sæson stået en vinylsælger, med mange spændende skiver. Det er se'fø'li' ikke 10,- krs plader, men jeg har fået fyldt nogle huller i samlingen i løbet af vinteren.

I går stødte jeg så på denne plade: Jeg troede ellers jeg havde styr på Simon & Garfunkel, men denne havde jeg aldrig hverken set eller hørt om før. Den er fra 1967, og skulle altså være fra deres storhedstid. De enkelte numre fik heller ingen klokker til at ringe, så det er ikke en opsamlingsplade. Den kom med hjem, og spiller nu.

Det kommer den nok ikke til igen, det er virkelig ringe, og milevidt fra hvad Simon & Garfunkel ellers er kendt for. Google og discogs ku' hjælpe med et svar:

Denne LP består af ti sange indspillet af Simon & Garfunkel i slutningen af 1950'erne og starten af 1960'erne, hvor de brugte pseudonymer, når de indspillede. Pickwick (som havde ry for at producere plader af dårlig kvalitet) forsøgte at spinde guld på duoens seneste succes ved at udgive denne LP, og markedsføre den som nyt materiale, hvilket naturligvis ikke var sandt. Da Simon og Garfunkel fik nys om dette, sagsøgte de Pickwick og tvang dem at trække pladen fra markedet, kort efter udgivelsen, men altså ikke før der var solgt adskillige eksemplarer.

Tjah.... om ikke andet er den da sjov at ha' i samlingen

Cinemad skrev:I min lokale kræmmerhal har der i denne sæson stået en vinylsælger, med mange spændende skiver. Det er se'fø'li' ikke 10,- krs plader, men jeg har fået fyldt nogle huller i samlingen i løbet af vinteren.

I går stødte jeg så på denne plade:

Simon_and_Garfunkel LP.jpg

Jeg troede ellers jeg havde styr på Simon & Garfunkel, men denne havde jeg aldrig hverken set eller hørt om før. Den er fra 1967, og skulle altså være fra deres storhedstid. De enkelte numre fik heller ingen klokker til at ringe, så det er ikke en opsamlingsplade. Den kom med hjem, og spiller nu.

Det kommer den nok ikke til igen, det er virkelig ringe, og milevidt fra hvad Simon & Garfunkel ellers er kendt for. Google og discogs ku' hjælpe med et svar:

Denne LP består af ti sange indspillet af Simon & Garfunkel i slutningen af 1950'erne og starten af 1960'erne, hvor de brugte pseudonymer, når de indspillede. Pickwick (som havde ry for at producere plader af dårlig kvalitet) forsøgte at spinde guld på duoens seneste succes ved at udgive denne LP, og markedsføre den som nyt materiale, hvilket naturligvis ikke var sandt. Da Simon og Garfunkel fik nys om dette, sagsøgte de Pickwick og tvang dem at trække pladen fra markedet, kort efter udgivelsen, men altså ikke før der var solgt adskillige eksemplarer.

Tjah.... om ikke andet er den da sjov at ha' i samlingen

Det var en god vintage-plade-historie. Den plade har jeg aldrig hørt om.

PQR

Analogue Productions. Min nye Ortofon quintet blue, får det at lyde som Armstrong er kommet på besøg.

http://cdn1.bigcommerce.com/server1900/ ... 80.jpg?c=2

milevidt fra hvad Simon & Garfunkel ellers er kendt for

- den fandt jeg også på loppe i sommers ! Musikken lød så langt ude at jeg i første omgang trode den var fejl-label'ed, men fandt efterhånden ud af den var god nok. Gravede dog ikke videre i historien om den, så tak for den ! Kan forøvrigt kun tilslutte mig Cinemad's erfaringer ... jeg endte dog med at smide min ud dvs forære den væk til andre (uvidende) trængende

Cinemad skrev:Det kommer den nok ikke til igen, det er virkelig ringe, og milevidt fra hvad Simon & Garfunkel ellers er kendt for.

Nu véd jeg jo ikke hvad du måtte bløde for den - men cover-fotoet er da totalt cool og tidstypisk.
Kan det ikke hjælpe lidt

Den har været mig en tro følgesvend i mange mange år




Rip

Nu véd jeg jo ikke hvad du måtte bløde for den - men cover-fotoet er da totalt cool og tidstypisk.
Kan det ikke hjælpe lidt

Den har ikke kostet mere end at jeg en enkelt gang må nøjes med havregryn i stedet for pizza fra den lokae - så det går nok.

Og selv om den ikke er værd at lytte på, synes jeg den er alle pengene værd - den fortæller en historie om musikbranchen fra den tid, og sådan en historie er nu engang sjovere når man kan ta' pladen ned fra hylden og vise den frem.

Cinemad skrev:

Nu véd jeg jo ikke hvad du måtte bløde for den - men cover-fotoet er da totalt cool og tidstypisk.
Kan det ikke hjælpe lidt

Den har ikke kostet mere end at jeg en enkelt gang må nøjes med havregryn i stedet for pizza fra den lokae - så det går nok.

Og selv om den ikke er værd at lytte på, synes jeg den er alle pengene værd - den fortæller en historie om musikbranchen fra den tid, og sådan en historie er nu engang sjovere når man kan ta' pladen ned fra hylden og vise den frem.

Helt sikkert en fremragende plade og det passer med historien at deres gamle pladeselskab prøvede at koge lidt salg på nogle gamle optagelser inden de blev til Simon & Garfunkle og signede op hos CBS. Jeg har ikke stødt ind i en dårlig plade af hverken de to sammen eller hver for sig. Og pizza kontra pladens pris passer meget fint til markedets vurdering. Billedet er suverænt i en periode hvor at flyve var trendy og forbeholdt de ressourcestærke, som det hedder på nydansk sløresprog.
revideret tillæg : Og taget i betragtning at alle LP:er nu på dba og andre salgssteder ,uanset om det er hold i nakken til tyndskid i kvaliteteten af indeholdt , så koster de tre cifrede nummerrækker . Markedet er ved at gå i en LP-boble, ligesom tulipan løg børsen i Holland i 1637 , læs mere om bobler her http://investor.borsen.dk/artikel/1/180 ... obler.html

Og når alle spekulanter opdager hvor mange plader der stadig ligger rundt omkring i hjemmene, så styrtdykker prisen til stort set 5.- pr stk. igen. Og apropå det, er der noget sted nogen der ved hvor mange styk af hvert enkelt titel som der er solgt ? Det ville meget interessant at vide hvor mange enheder der er solgt i sin tid.

rip59 skrev:Den har været mig en tro følgesvend i mange mange år




Rip

Yeap indstemmer !