SÅ SKAL DER LYS I SCALA OG METRE:
Jagten på passende LED pærer erstatninger blev indstillet og jeg valgte at gå med de pærer som Torben/tctla forslog. De har den rigtige spænding/strøm med 8V/300mA, så lyset skulle blive som originalt. Fordelen er at det er nemt at lodde ledninger på disse pærer, så valget var nemt.
Det store problem her er at de oprindelige pærer sad i et gummihus, hvoraf de 3 mangler. Den der er tilbage er der skåret i, i forbindelse med skift af pære tidligere. Jeg kan heller ikke rigtigt afgøre om de oprindelige pærer har haft ledninger på eller der har været en slags elektrisk fatning.
Chancen for at finde noget originalt er nok ikke eksisterende, så jeg var nødt til tænke kreativt. 3D print kopier af det gummihus der er tilbage blev overvejet, problemet er bare at det skal være blødt for at kunne montere det korrekt. og det kan man vist ikke med 3D print.
Løsningen blev et stykke vandslange der først blev skåret igennem på langs og derefter blev tilpasset så diameter var korrekt og den kunne omslutte pærerne. Derefter blev der savet en rille rundt i gummiet, således at de kunne fikseres i lampehus. En plastik strip sikrer at det hele holdes sammen og sidder godt.
Jeg fik ikke taget så mange billeder af processen, men er da nogle stykker:
IMG_1538.JPG
IMG_1544.JPG
IMG_1543.JPG
IMG_1541.JPG
Og så kom der lys på for første gang
IMG_1542.JPG
Efter samling er den tilbage i musikstuen og der er jo bare en smuk receiver, sådan en Sansui G-7000
IMG_1539.JPG
IMG_1540.JPG
Projektet er ved at nærme sig sin afslutning og det har været en interessant rejse at få den på højkant igen. Der mangler kun de sidste check og nogle målinger af dens specifikationer.
Er der nogen der har forslag til en mere elegant løsning end mine vandslange fatninger, så byd endelig ind. Det kunne være rart at få det lavet så original som muligt.
Fortsættelse følger...
Mvh Kenneth