Side 2 af 2

Re: Hjælp til valg af forstærker søges

: 27 dec 2020, 21:18
af Fredmarantz
Risky skrev:Hvad tænker I om Nikko Alpha 2 sanmmen med Beta 2 til de nævnte B&W matrix 804 højtalere?
Jeg skal naturligvis lytte til forstærkerne, men er der ellers noget jeg skal være obs på?
Eller vil Luxman M120a sammen med C120a mon være et bedre bud?
For at prøve at besvare dit spørgsmål i dit seneste indlæg, vil jeg sige, at "ja" - disse to forslag fra dig kunne være ganske udmærkede bud på god forstærkerkraft til dine B&W.

Nikko alpha II er i manges ører en ganske fin forstærker - også sat sammen med den matchende forforstærker, så kan det vel næppe gå galt. Det vil bero på, hvordan du placerer dine højttalere og hvad dine ører synes.

Fuldstændig det samme kan jeg sige om dit forslag med Luxman M120a + C120a - jeg tror da også, at det vil fungere fint.

Som altid med vintage grej - så vil det være en rigtig god ide at kalkulere med kyndig gennemgang og service af tingene, inden man kan forestiller sig helt problemfri drift i mange år frem.

forslagene fra ikke mindst "kenras" - bør du også overveje - de er ikke helt tossede.....

Nakamichi PA-7 er en velvoksen sag med rigtig mange kræfter. kunne nok også bruges :-) Blev der nævnt en preamp i den sammenhæng? Jeg tror i.ø,. ikke, at den (incl. kyndig proff service) kan anskaffes inden for den oplyste prisramme.

Vh
Freddy

Re: Hjælp til valg af forstærker søges

: 27 dec 2020, 22:36
af janfroerup
Kdaddy skrev:En kraftig tandberg receiver.
Hvis du så budgettet - er Tandberg nok udelukket....

Re: Hjælp til valg af forstærker søges

: 28 dec 2020, 04:04
af spuncut
Nikkoerene er i særklasse, men det er vigtigt at så gamle enheder sammenlignes i renoveret tilstand. Hvis du går efter opløsning er Alpha 3 nok noget af det bedre af de tidlige Nikkoer, men højtalerne skal ikke have al for skæv belastning. Går du efter dynamik i basområdet er Alpha 2 rigtig god til højtalere der er lidt skæve i belastningen. Vil du have en forstærker der kan puste liv i højtalere der udgør en udtalt reaktiv belastning i basområdet så kan jeg anbefale Hafler DH220 eller 500. Men alt i alt kommer det an på hvilke højtalere du vil anvende samt hvilket programmateriale du vil have gengivet realistisk. og hvad er "realistisk" så for en størrelse? Nogen holder af en meget blød gengivelse medens andre sværger til en gengivelse hvor den mindste nuance i hvert trommeslag står knivskarpt. Det er således ikke en nem opgave at vejlede når man ikke ved hvilke højtalere der skal anvendes eller hvilke præferencer lytteren har.
Derfor er det i virkeligheden nok kun mine egne præferencer jeg reproducerer i nærværende indlæg. Hvis du kigger herunder vil du se at jeg besidder et ret omfattende udvalg af Nikko/Hafler og scandyna -ting. Med dette udstyr er det muligt at spille højt og dynamisk ganske som jeg holder af at lytte til fusion, elektronisk og rock. Det er min opfattelse at det udstyr som jeg er i besiddelse af ikke egner sig til at spille ved lav volumen, men det er helt min egen holdning. Nogen er helt vilde med 2X1W, andre mener at 300W er i underkanten. Skriv derfor gerne noget mere om hvilken genre du lytter mest til samt hvordan du ønsker at få din musik gengivet så bliver det meget nemmere at råde dig.
Som altid IMHO.
MVH Henning

Re: Hjælp til valg af forstærker søges

: 28 dec 2020, 09:53
af lillebror
En Amcron (Crown) d150a kunne også være en mulighed. Jeg har selv prøvet den på KEF 105.2 med succes. Den styrer bassen på en overbevisende måde, synes jeg. Men smag og behag :)