Re: Vintage amps bruger polariserede lytter i signalvejen
: 04 nov 2024, 23:24
Hej KenRas.
Tak for dit eksperiment. Det er virkelig interessant - og spændende at du faktisk kan måle forskel på den ene og den anden kondensator. Det springende punkt er så, om man skulle kunne høre forskel. Sædvanligvis siger man, at vi lige netop kan ane en forskel på +/-1dB, så vi skulle vel kunne fornemme en forskel på omkring 7dB? På den anden side: det ligger hhv. 71 og 78 dB nede og i betragtning af, at jeg bilder mig ind, at jeg først sikkert kan høre forvrængning, når den ligger på 2-4%, så tvivler jeg på, at jeg ville kunne høre en forskel på 7 dB ved omkring 0,02% THD. Men man ved jo aldrig .....
Dit andet punkt: At du ofte har oplevet meget tidligere roll-off end teoretisk forventet er måske i virkeligheden endnu mere interessant, for det rejser spørgsmålet om, hvad der sker, når elektrolyttens impedans/reaktans er/bør være virkelig meget, meget lav?
Vh
Hans Jørgen