Side 2 af 2

Re: For 40 år siden...

: 25 mar 2013, 22:19
af Max
spuncut skrev:Det ku' man ikke ! ... Man var enten Sweet-fan eller Slade-fan, man ku' umuligt ha' plader med begge bands.


Man kunne jo også vælge at hade begge disse plastikbands :)

Re: For 40 år siden...

: 25 mar 2013, 22:30
af Tonni
kbekke skrev:MIT første rigtige møde med DSOTM indtraf en del år senere, da jeg var i praktik sammen med Tina Gylling på "Dampradioen" i Roskilde. Vi gik i 10. klasse og skulle af grunde som gik hen over hovedet på mig, lave et "kritisk indslag om scanning af gravide kvinder" (!) og sad og rodede i studiet aftenen før det skulle sendes. På en eller anden måde kom jeg til at sætte "Breathe" på grammofonen, hvorpå produceren brølede "Ja, for helvede! Det er sgudda GENIALT det der! Det er vores intro..."

Og sådan blev det og vi var vist ret stolte da det blev sendt i HELE Roskilde og så det ik' engang løwn...


Se. HER savner jeg så, i den grad, en like knap!!! Det er simpelt hen en SKØN beretning den her... :OLO:

Og tråden er ved at få liv. Pre/post 40 års anekdoter omkring vore spæde musik/hifi føler jeg bare er pi..e spændende!

Tusind tak for jeres bidrag! Bliv endelig ved!!!

Re: For 40 år siden...

: 25 mar 2013, 22:39
af his067
Tonni skrev:Og tråden er ved at få liv. Pre/post 40 års anekdoter omkring vore spæde musik/hifi føler jeg bare er pi..e spændende!

Tusind tak for jeres bidrag! Bliv endelig ved!!!


Det var vel egentlig også den gang at der var Gladsaxe Beat Forum hver måned, hvor vi fik hørt en masse musik, røget en masse hash og drukket en frygtelig masse sprut: Burning Red Ivanhoe (sommetider med Povl Dissing), Culpeppers Orchard, Tempest, Ten Years After, Tassavallan Presidenti, Hoola Bandoola Band, Rainbow Band, Midnight Sun, Champion Jack Dupree, Fessors Big City Band, Alrune Rod, Gnags, November, Gasolin, Benny Holst og Arne Würgler, og et band som jeg ikke husker navnet på, men med en venstre-håndet guitarist og Rumle Hammerich på trommer.

Joh, det var tider...

Re: For 40 år siden...

: 25 mar 2013, 23:16
af Captain Phoenix
kbekke skrev:
Captain Phoenix skrev:....Og så må jeg vist have haft en del plader med Slade og Sweet (som nok ikke ville holde ret godt i dag...).

Det ku' man ikke ! ... Man var enten Sweet-fan eller Slade-fan, man ku' umuligt ha' plader med begge bands.

Kan godt se pointen... Hvis jeg graver lidt dybere i hukommelsen tror jeg det hang sådan sammen, at jeg selv var til Slade (og havde et par plader med dem - en der hed "Slayed" og en der hed "Old, New, Borrowed and Blue" - og ingen Sweet-plader). Meeen at pigerne til festerne var mest til Sweet, og så måtte man jo være lidt til det også...
For fa'en - jeg var 14 år, altså... Der var terræn, der skulle indtages og så var prioriteringerne måske ikke helt på plads...

Husker en skolefest fra ca. der omkring, hvor Gasolin kom og spillede (på Nyager Skole i Rødovre - hva'ba?). Det har muligvis været året før - altså 1972 - de havde ihvertfald udgivet mindst en plade.
Jeg synes det var vildt!!!
Oplevelsen blev forstærket af, at man ikke måtte drikke til skolefesterne - hvorfor man så blev nødt til at drikke det hele inden man gik ind. Carlsberg var lige kommet med 47'er-øllen (som i starten holdt 8-9% - ikke 7 som nu), så det var den man drak.
Resultatet var selvfølgelig, at mange af os blev vildt fulde/syge efter at have nakket 3-4 47'erne på et kvarter ude i skolegården... Bedre blev det heller ikke af at de ældre elever lavede "psykedelisk lysshow" med 2 gennemsigtige glas-tallerkner m. vandfarve imellem - projekteret op på væggene af en OH-projektor. Fliiippet.
Nå - nok nostalgi for nu :p

Re: For 40 år siden...

: 25 mar 2013, 23:24
af spuncut
Max skrev:
spuncut skrev:Det ku' man ikke ! ... Man var enten Sweet-fan eller Slade-fan, man ku' umuligt ha' plader med begge bands.


Man kunne jo også vælge at hade begge disse plastikbands :)


Nej det ku' man ikke, for så var man fuldstændig YT !!! ÆÆ:Æ

Efter ca. 1½ år som sweetfan gik det op for mig at der fandtes noget der hed Santana, Pink Floyd,
Hendrix og Deep Purple hvorefter jeg fik travlt med at lægge afstand til omtalte glam-marketing
-designed-nylon-band
. Men det var nu morsomt så længe det varede.

Re: For 40 år siden...

: 26 mar 2013, 00:07
af spuncut
Captain Phoenix skrev: Carlsberg var lige kommet med 47'er-øllen (som i starten holdt 8-9% - ikke 7 som nu), så det var den man drak.
Resultatet var selvfølgelig, at mange af os blev vildt fulde/syge efter at have nakket 3-4 47'erne på et kvarter ude i skolegården...

Hvis man skulle spille smart her på egnen, og det sku' man jo. Så kom man ikke uden om DYNAMIT fra Nykøbing Bryghus. 8,9% lumskhed :
Billede
Til forskel fra 47'eren så smagte dynamitten af rævepis...
(OT...jeg ved det godt :lol: )

Re: For 40 år siden...

: 01 apr 2013, 23:09
af KlausM
Tilbage på sporet, det tog lidt tid at finde billedet, men her hvad jeg husker som mit 1973/74 anlæg, en Pioneer SA-8100 og en ERA MK-6 pladespiller med en Micro Seiki MA-202 arm og en Ortofon F15E Super. Højttalerne var noget hjemmebygget med Goodmans enheder, det kunne spille højt; vi var nogle stykker, der spillede diskotek i weekenden, men så måtte den have coveret af, for ikke at blive for varm. Mikseren var hjemmebygget af yours truly og udstyret med med DIN stik :shock:

Mvh Klaus