Vintagehifi.dk

Iøvrigt har jeg lyttet til denne her, medens jeg skrev foredrag til en konference i Paris om et par uger.


Hvem ville have troet, at min gamle 15 Watt Radford kunne spille den opera på fuldt drøn over mine ESL63?

Dels var det godt for skrivelysten (sært, men sandt: jeg har nemmere ved at koncentrere mig med den rigtige baggrundsmusik) og dels var det en imponerende oplevelse over de højtalere.

Jeg må indrømme, at jeg altid syntes, at Karajan var lidt stiv i det, og jeg har før foretrukket Boulez's version...men ikke mere. Godt nok lyder Karajan's Niebelheim mere som hundrede sølvsmede der arbejder end Boulez's tung-industrielle Ruhr-distrikt, men der er alligevel mere drama i Karajan.

Jeg ser frem til Siegfrieds ligfærd når jeg kommer tilbage fra Paris.

Er lige kommet hjem fra min svenske pusher med en rundtom med plader. Længe ønsket er denne Monica Z. Sakta vi gå genom Stan. Med Jan Johansson, Georg Riedel,Rune Gustafsson og ikke mindst Egil Johansen. Svært at finde mere cremet musikalsk backing. Hovedparten af sangene med tekst af Beppe Wolgers. En enkelt Melodi komponeret af Quincy Jones, Stockholm Sweetin' ( Du måste ta det kallt ) Et strålende genbrugs eksemplar af en re-issue fra 1974 af den originale 1962 udgave. Det er så vidunderligt smukt. Philips 6378 521

Karajan! For mig er han den der spiller som jeg tror komponisterne ville det!
Han rammer for mig mere Wagner end Bulez!
Egen favorit komponist - Klemperer!
Böhm kunne noget med Wagner!
Medde bedste hilsneer Torben

Om end Karajan ofte rammer plet, har han også lavet et par fejl-træf (jeg tænker især på hans indspilning af Nielsens fjerde, som får nielsen til at lyde som en blanding af Bruckner og Sibelius). Selv om jeg har Böhms indspilning af Die Meistersinger har Jeg aldrig fået lyttet ordentligt til Böhm / Wagner. Det må blive efter ferien...

I den tragiske anledning af at Syd forlod dette jordeliv til fordel for en fri åndelige tilværelse for ti år siden i dag. En lille ceremoni hvor vi mindes et af de få virkelige genier. Jeg har ved denne ceremoni de floreret endnu en shrinked vinyl. Desuden er Lencoen taget ud af mølposen, Dualen ( 505 - V ) er solgt her til aften til Leo, som ville genoptage musik oplevelser på den rigtige måde. Det er er en skøn plade, så meget det ægte og originale Pink Floyd og så alligevel noget for sig selv. Æret være Syd Barretts minde. Harvest SHVL 765

Lights In A Fat City ‎– Somewhere. Jeg fik gik i min lokale
genbrug og afleverede 50 cd som kom i nogle flyttekasser med plader. Heldigvis var bog og musik manden på plads og jeg fik VIP tiltrædelse til baglokalet. Rippede lidt easy sell stuff og så denne. Et medlem skrev i tidernes morgen på denne site , at underlige covers skal man altid tage med hjem. Det passer altid, næsten, jeg ved ikke hvad det her. Men det er høj interessant ur musik af etnisk type , Aboriginal, blandet med noget rytmisk som er nutid men jeg ved ej hvad. Tror ikke at det er noget sekt gratis plade skrammel. Lights In A City - Somewhere. CBS Non PPL
These Records
THESE 3 UK 1988

Guitarplade fra 1979 med den danske guitarsolist "Ingolf Olesen" Flot Musik

Count Basies "Chairman of the Board"

Faldt tilfældigt over en nyudgivelse af Ahmed Maleks filmmusik på Habibi Funk. Kan anbefales, særlig på vinyl!

https://habibifunkrecords.bandcamp.com/album/musique-originale-de-films

Vh
Henrik

Clapton, Winwood, Wyman,Watts & Howlin Wolf.
BLUES with CAPITALS

For hele kr. 4,- (fire!) kom denne sjove Stones LP med hjem fra loppemarked i dag.
Var godt klar over at den var/er en "compilation", men med skulle den.

Da den kom på pladespilleren, synes jeg ikke rigtig jeg kunne kende numrene.
Forklaringen fandtes - selvfølgelig - på nettet: Det er hovedsagligt B-sider fra US-singler, der ikke var til at få i Europa/England dengang (1963-68) og som først hér blev tilgængelige for et europæisk publikum.


Interessant - og en sjovt påmindelse om hvordan musikken blev distribueret dengang, modsat nu, hvor alt kan downloades/streames/osv. Alle steder. Hele tiden. Praktisk og helt ucharmerende.
Til gengæld lidt charmerende at finde ud af at den handles til 30-40 gange loppeprisen på dagens marked.

Var titlen på en hedengangen radioudsendelse. Men hvorfor hører man aldrig Colosseum II?
I 1971 opløstes det oprindelige Colosseum og efter at have udgivet 3 album med bandet "Tempest", hvilket bla. talte Alan Holdsworth, startede Jon Hiseman, i1975, Colosseum II. Denne nye band-version talte Gary Moore, dengang fra Thin Lizzy, og ved keyboard Don Airey, i dag Deep Purple, bassisten Neil Murray senere kendt fra Whitesnake, Black Sabbath mfl. Mike Starrs var sanger i mindre bands men blev spottet af Jon Hiseman i den lokale pub og kom på denne måde med i superbandet Colloseum II. I forhold til Colosseum (I) blev musikstilen langt mere jazz/fusion og instrumental -orienteret og selvom Gary Moore senere har leveret varen, solo eller sammen med Thin Lizzy, er jeg af den opfattelse at en god del af hans toppræstationer findes på de tre album det blev til i de tre år Colosseum II varede.

"Strange New Flesh" (1976):

Nummeret "Down to you" er oprindelig komponeret af Joni Mitchell men tilføjet et par instrumentale stykker af Don Airey. Albummet indfriede ikke den forventede kommercielle succes, hvilket medførte at Mike Starrs blev fyret. Bandet ønskede mere focus på det instrumentale, lidt synd da jeg mener at Starrs gør det rigtig godt:
https://www.youtube.com/watch?v=nY0UboRwIBA

"Electric Savage" (juni 1977):

Nummeret "Am I" er komponeret af Airey, men det er Gary's spade der er i centrum med de Moore'ske overbends og den umiskendelige vibrato:
https://www.youtube.com/watch?v=_ndyILodYwM

!!ADVARSEL!! Det følgende indeholder guitarnørdet info der med fordel kan springes over af almindelige mennesker.
[NØRDINFO]
En anden distinktiv Moore-specialitet er at lade strengene "hænge", udæmpet mellem hver solofrase. Det er en "uvane" som han tillægger sig post-colosseum, ved ikke lige hvornår, men regnes i dag for et af de Moore'ske kneb.
[/NØRDINFO]


"War Dance" (november 1977):

Nummeret "Put It That Way" er, som jeg ser det, et billede på det fantastiske samspil dette band er mestre i:
https://www.youtube.com/watch?v=cSwZnJmt1-M
Et nummer mere fra dette album, denne gang live, "The inquisition". Igen fantastisk samspil:
https://www.youtube.com/watch?v=cVofyIB7mu4

I 1978 opløses Colosseum II, Gary Moore går tilbage til Thin Lizzy og det skulle blive 1994 før Jon Hiseman igen starter et Colosseum, men det er en anden historie
MVH Henning

Fra hylden og via Fisher X-100 og de store (Jealvox) horn:



(eller her: https://lh3.googleusercontent.com/lRnRW ... 66-h949-no)

Nogen havde klippet i coveret, så jeg lod den i første omgang stå tilbage i genbrugsbutikken, men vendte snart tilbage, da jeg via google forstod, hvad Spectator Records og Erling Kroner var for noget.

Det er dansk superjazz fra sin allerbedste side.

PQR

Kroner er desværre død nu, men han var med i mange år, så hold øje pladerne: https://da.wikipedia.org/wiki/Erling_Kroner

John Philips "The Wolfman from LA" med den bedste bas optagelse i et af numrene - sådan lyder en Fender bas - lyt på et par ordentlige JBL!!
Med hilsen Torben