Vintagehifi.dk

pqrannes skrev:Fra hylden og via Fisher X-100 og de store (Jealvox) horn:



(eller her: https://lh3.googleusercontent.com/lRnRW ... 66-h949-no)

Nogen havde klippet i coveret, så jeg lod den i første omgang stå tilbage i genbrugsbutikken, men vendte snart tilbage, da jeg via google forstod, hvad Spectator Records og Erling Kroner var for noget.

Det er dansk superjazz fra sin allerbedste side.

PQR

Nu kan billedet vist endda ses, så alle kan se, hvor grimt det er, når nogen klipper i et Spectator Records pladercover.

PQR

Købte 1000 LP, 100 singler og 300 CD:er. Prisen var latterligt lav. Ingen bød imod. Jeg havde som altid tjekket de to paller. Der var mange herlige plader ,både til samlingen og til smør & brød. Altså rigeligt med indtjenings potentiale. Selv ved 5,- stk i videresalg så er fortjents mulighederne så gode så selv en skeptisk revisor måtte flue bene det i sit Excel ark. Blandt beholder pladerne er denne House Martins London 0 Hull 4. Lige på og lige til. Chrysalis 207 817

lidt i den lettere ende af skalaen, men jeg må tilstå jeg har en svaghed for Sam Cooke's stemme....

Købte 1.000 plader og er ved at få has på registrering og løbende lagt ud i discogs butikken. Dog er der også denne gang en voksende bunke jeg lægger til mig selv. Det er håbløst hver gang er der plader,som af en eller anden grund absolut skal i min egen bunke. Deriblandt denne David Crosby. Hans solo debut. Helt solo er han dog ikke,hvis man skal tro midt opslaget. Holy Moses der er vel alt hvad som kunne kravle og gå af hvide aamerikanske kunstnere fra 70/80erne. Godt er det. Desuden er det en Monarch presning . If I Could Only Remember My Name SD 7203 Atlantic US 1971

Faldt lige over et par lp´er i loppehuset arentsminde, til den høje sum af 10kr stykket.
Jeg kan ikke lige mindes C.C. Catch, men syntes hun så interessant ud :D

Gen opdagelse af Johnny Cash - gl. live At Folsom Prison and San Quentin- Orig. indspilning på Universal, med alle hans kommentarer, hold da op han var er sej gut - med et fantastisk liv, ---jeg tror ikke jeg hørte ordentligt efter (dengang) siger en der li har måttet runde de 60 mvh G

Jeg synes også, at Johnny Cash var cool - på en lidt corny måde- men med masser af livserfarings-pondus. Mage til fortolkning af visse sange skal man lede længe efter. Hans "I'll walk the line" - og "Folsom Prison blues" med primært Luther Perkins med den særlige Fender (Telecaster - jazzmaster) -lyd som basic rytme var nærmest et varemærke. Senere kom Carl Perkins (ex. Jerry Lee Lewis) med i stedet. Han kunne noget lignende. Albummet " At Folsom Prison" kan jeg bestemt også godt finde på at klaske på grammofonen i ny og næ.

"Can I have a glass of water"?

Vh
Freddy

En tiltrængt fridag kræver lidt god musik. Van Morrisons Astral weeks. En fantastisk plade og spændende baggrund bag pladen.

Louis skrev:En tiltrængt fridag kræver lidt god musik. Van Morrisons Astral weeks. En fantastisk plade og spændende baggrund bag pladen.

absolut et strålende valg. Har selv efterhånden samlet 10-15 LP sammen med the MAN

Købt af en erfaren ældre dygtig pladehandler på en fjæs side med køb og salg af plader. Selvom et enigt i "Generalsekretariatet" på køb og salg siden var overbeviste om at det er et bootleg. Sælger sænkede prisen på den efterfølgende auktion at den blev løjerlig billig. Så sitets containerdiver slog til. Lyden og stereo effekterne er i top. Det er vel ikke det som kendetegner et bootleg. Det er eminent Flower Power underholdning fra -68 . Minder om et mixture af Love og Mamas & Papa's, The Art of Lovin' , Mainstream ( or not S/6113

Dagens cykel-hjemtur i det gode vejr gik over Nørrebro, hvor én af 4 Accord-butikker ligger.
Dér stod denne skive med Vestafrikanske Angélique Kidjo, som vel er lidt af en "verdensmusik-superstjerne".

Det er det næst-sidste album fra Kidjo's side, der kom på vinyl - og i én version, som heldigvis er en nummereret, limited audiophil presning.
Der kom til gengæld 9 forskellige CD-udgaver - og det er cd-hæftet, der gør det ud for tekst-hæfte til LP'en også. Det virker ikke rigtig sådan rent grafisk-lay-out-mæssigt...
Vi er tydeligvis i vinylens aftenstime her i start 1990'erne, hvor så meget andet også... nå dén lader vi ligge


Musikken svinger uimodståeligt: Det rocker og ruller, der skriges og synges, truttes og trommes - og jeg forstår ikke et ord af hvad hun synger.
Men det er lige meget, for det er godt.
Og lyden er meget fin - vinylen perfekt osv., som det skal være på en "Audiophil" udgave.

Kender du ikke Angélique Kidjo endnu, så er hun bestemt et lyt værd. Generelt kan hendes musik nok betegnes som funk-rock med et strejf af pop og med afrikansk inspiration i både instrumentering og rytme. Ikke svært tilgængeligt - og så alligevel dejligt anderledes.

Nu fik du mig alligevel til at kigge på Discogs: Fifa som kom året efter (mao i 1994) kan også fås på vinyl. Men så er det også slut med hendes vinyludgivelser.

Forøvrigt er jeg helt med på hvad du siger: dejligt swingende livsbekræftende afrikansk musik (godtnok indspillet i Paris, men alligevel!)

En af de gode ting ved (i perioder) at købe flere plader end man kan nå at høre, er at så dukker de op når man bladrer i en stak LP'er, der har stået og samlet støv... "Arh ja - den købte jeg jo også"

Således her til aften denne her (blandt flere), som blev købt i juni.


Det er en live-optagelse fra Montmartre (i Nørregade, 1987).
Titlen hentyder til, at det var en koncert/optagelse for at fejre Getz's 60 års fødselsdag samme år (om end 5 måneder inden koncerten). Manden boede som bekendt i København i 3 år omkring 1960 og byen betød noget særligt for ham - indspillede iøvrigt også et dejligt dobbelt-album til sin 50-årsdag hér (viewtopic.php?f=587&t=453&start=975#p33262)

Det er altså en moden Getz, man møder på albummet: Ikke så meget nyt eller forsøg på show off, men i stedet velovervejet udfoldelse af Getz's fine, romantiske spil - modnet gennem en karriere, der havde varet 44 år på tidspunktet for koncerten. Getz er fremragende backed up af bl.a. Kenny Barron (piano), der fulgte Getz lige til det allersidste, som desværre kun var under 4 år efter denne optagelse.

PS: Danmarks Radio optog, producerede og udsendte koncerten i radio og TV (samt på LP altså også).
Det var dengang DR bidrog til udviklingen og udbredelsen af den rytmiske musik.
Her kunne så følge et længere indlæg om hvor ligegyldigt DR's musikkanaler siden er blevet som kultur-bærer/formidler... Men det bliver man bare i dårligt humør af at tænke på, så jeg lader det ligge for nu.

kan ikke lade være med at nævne Dr alligevel og er 100 % enig med dig- det Dr udøver er en form form for musikcensur, når man næsten fravælger visse genrer. Se nu bare den ringe dækning af den netop afviklede Tønder Festival !!!!

DR? Hvilket DR? Kvaliteten er efterhånden så ringe jeg kun lytter, til P4, når jeg er ude på vejen! Og det er mest for trafikmeldingerne!
Og når de så vil lukke FM...
192k er bare for ringe til seriøst musik. Og ofte kommer de endda ikke i nærheden!