Vintagehifi.dk

Captain Phoenix skrev:...
Jeg finder de tidigere Pink Floyd langt mere musikalsk spændende - frem til og med Animals (fra 1977) er det i langt højere grad musikken, der skal gås på opdagelse i. Den er mere snørklet, søgende - og det meste holder endnu.
Nå - ikke mere øfferi fra gammelsmølf her

Jeg er slet ikke uenig, selvom The Wall er en vigtig del af min ungdom. Jeg kan huske, at jeg på vegne af musiklæreren fik lov at gå ned i Arnes Radio i Aars og købe The Wall til gymnasiets musiksamling. Det var stort.

Flere sange på The Wall vil jeg nødigt have været foruden, f.eks. "Comfortably numb".

PQR

No words needed.

B&O Vintage skrev:No words needed.

Jo da!
Ellers er det jo bare et billede af et cover...
Hvad er det for noget musik?
Hvad er historien bag (den personlige eller kunstnerens)?
Osv.

Captain Phoenix skrev:

B&O Vintage skrev:No words needed.

Jo da!
Ellers er det jo bare et billede af et cover...
Hvad er det for noget musik?
Hvad er historien bag (den personlige eller kunstnerens)?
Osv.

enhver kan vel se at det er den lille trutmund
Francoise Hardy. Hendes stemme er som den fineste velour, blød og kælen.
Hun var et instant hit fra dag et som 18 årig via et TV show.
Style : Chanson
År: 1969, i mine ører er af den moderne musiks aller bedste år.
Philips 844367 PY

Tager en mere med min Muse.
Star fra 1977. Fuldstændig samme stil og kælen i øregangene.

Hun var jo også med i John Frankenheimer's film om racer-biler og den slags: Grand Prix, sammen med James Garner, Yves Montand, og Eva Marie Saint.

Da jeg som 8-9-årig sad og lyttede til "Top 20" ( Den med kendingen '"Hey, good looking') med en ung Jørgen Mylius (før "De" kom ind i billedet) - engang i ca. 1966-67 - og optog den pågældende udsendelse via mikrofon på mine forældres spolebåndoptager, bed jeg altid mærke i Francoise's hit "La maison où j'ai grandi" som huserede på listen i et pænt stykke tid. Netop den franske Chansons-stil og udsat for hendes dejlige bløde stemme gjorde den den 8-årige Fredmarantz' knæ helt bløde. Den melodi var bare lige mig dengang. Jeg tillod mig lige, for at genopfriske melodien, at lytte til den på "tuben" og den har stadig en blødgørende effekt på mig og knæene. Hun fortolker den så flot.

Vh
Freddy

Hmmmmm... nemlig Freddy, blød i knæene

ha- fandt den

Den var "ny på listen" i uge 26 i 1967 (nr. 18). jf. denne fortræffelige stærkt mindeskabende side:

http://danskehitlister.dk/?hitlist_id=1 ... em_id=1094

Og så kan jeg jo regne ud, at jeg dog var 10 år på dette tidspunkt.

Vh
Freddy

Tak for linket, Freddy

Sjovt at der ikke skal mere end en liste med titel og kunstner til, så kan jeg høre for længst glemte sange inde hovedet

Her til eftermiddag - og tidligere på ugen - snurrer/snurrede disse 4 nyankomne LP'er.
De er alle købt i Tiger-butikker - og opslaget her er vel mere til info om at købe vinyl dér, end det er specifikt om musikken.
Fælles for dem er, at de er i solidt cover af kraftigt pap og med pænt tryk (en enkelt endda med det gamle flip-back-cover).
Vinylen er tuuung:180 gram (+ lidt til tror jeg) og helt plane, støjfri flotte europæiske presninger.
Lyden er god på alle de fire skiver. Der har sikkert været noget digitalt inde over i processen, men det går godt.
The Who-pladen er mono som den oprindelig var i 1965, så der er åbenbart en interesse for at holde sig tæt til det originale forlæg. Godt.
Tiger sælger dem for 100,-/stk og det synes jeg er en meget rimelig pris, når kvaliteten er så god.

Musikken:
Marvin Gaye'erne er tidlig (1962 og 1965) og lidt mere "poppet" & mindre Gaye'sk end han blev senere - men umiskendeligt Gaye og rigtig fint.
The Who-skiven er deres debut-LP (i den engelske version) - og det holder max. den dag i dag. Nummeret "My Generation" er selvfølgelig hittet - men flere af de andre numre er mere interessante. Godt at jeg ikke mangler den på reolen mere.
"The Italian Job" er film-musik - komponeret/arrangeret af Quincy Jones (hvorfor jeg købte den). Der er 3-4 fede numre på pladen, men også meget der ikke fungerer alene. De 100,- kan man roligt spare

Tiger sælger vinyl fra disse af deres butikker: http://www.plademesser.com/liste-over-h ... ger-vinyl/.

Bonus-info: Ejeren af Tiger-kæden lægger gratis lokaler til plademesserne i Absalon Kirke, Vesterbro (han er måske vinyl-interesseret). Næste messe er lørdag d. 8. okt. kl. 11:00 - der er fri entré.

Wilson brothers , Beach Boys, sidste "fælles" studio album. M.I.U. Album.( Maharishi International University,hvor hovedparten blev optaget ). En plade hvor Carl og Dennis blot medvirkende på nogle spor. Brian er desværre på vej ind i stof misbrug og psykiske lidelser. Uenighed om bandets musikalske retning er også medvirkende til et ujævnt album som ikke solgte godt og har et dårligt ry. Den er en blanding af numre som lyder som de første albums og med nogle som minder og udgivelser efter Pet Sounds. I 1978 er den outdated, og kunne delvis være endnu en opsamlings LP. Side 2 er klart den bedste og er langt mere tidssvarende og Brian Wilson styret. Han har udtalt senere hen at han INTET husker fra optagelserne og pladen overhovedet. Al Jardine tilskrives producent ansvaret. En englænder havde lagt den ud til en foræringspris og med Porto 60,-. Jeg fortryder ikke min snart endelige samling Beach Boys plader. På vej fra Belgien er Holland, som så er Rosinen i pølseenden. Beach Boys 4 Ever.

Lyt i øvrigt til musikken fra den film Hardy var med i "Grand Prix" Maurice Jarre lavede god musik til filmen!
Jeg fik i øvrigt - jeg har det stadig - et spolebånd fra MGM med interviews med kørere samt !!! En masse lyde fra filmen - fed StereO
Med hilsen Torben

Jeg husker filmen som den blev vist i Imperial bio: Kollo-enormt lærred og kameraer spændt fast på racerbilerne!! Siden da har jeg altid kørt under fart-grænsen....

Det var en god film.
Da forsikringsfolkene så hvad skuespilleren James Garner lavede trak de deres forsikring af ham tilbage!
Med hilsen Torben