Vintagehifi.dk

Dumhed.

For nogle få år siden solgte jeg mit eget eksemplar af Tages - Studio - glæden var dog stor når jeg tilfældigvis falder over et eksemplar på dba i weekenden. En gut i Jylland havde lagt den op. Den er i meget fin stand. Sikkert bedre end min ungdoms plade som en tysker nappede. Parlophone PMCS 316-Stereo. 1967. Tak til mit held.
PS! Grunden til at de kaldte sig Tages, var at lead guitarist'en Anders Tøpel, havde en onkel ved navn Tage og han var sponsor for dem i starten.

Klogt

Samme mand som havde Tages Studio, havde også denne Move - Move - plade til en slik. Året er 1968 og det er Move' s debut plade. Stilen er i familie med drengene fra Gothenburg.
Igen heldet er med mig og pladen er i super god stand med lidt hairlines som ikke kan høres.
Stateside LSL 60.005
For øvrigt har jeg hørt det sublime Tages nummer, det forrige opslag, The Old Man Wafwer, otte gange i træk.
Det er ikke langt bagud de helt store brittiske navne fra dengang.

Tænk hvad man kan finde i en iskold midtsjællandsk lade dagen før juleaften. Louis & Oscar. Og desuden på en original US Verve. Ikke tysk, italiensk eller andet.
Yes, det er som Aristocats, det swiiiiinger.
Verve MG V- 8322. 1959 og stand og lyd er magnificent.

Denne landede for nogle dage side (købt i en FB-gruppe).
Kendte ikke kunstneren - Jimmy Smith - men fandt inden købet et par lydklip på Youtube, hvor hans orgel-spil gjorde mig i godt humør (hedder vist et Hammond-orgel - det er ikke sådan et i en kirke).


A-siden er med stort orkester - og det har en helt fantastisk stemning: Som et kondensat af storby (indspillet i NYC), opadgående konjunkturer (er fra 1962), en følelse af at alt er muligt og på vej mm.
Og sådan var det vel også man tænkte i 1962.
Det er nok lidt svært at forklare - men musikken + startscenen (fra Miami Beach) i James Bond: "Goldfinger" (fra 1964) har den samme udstråling/stemning https://www.youtube.com/watch?v=0kjpLRHmZiU

B-siden er med trio-besætning og meget mere afdæmpet - nærmest eftertænksom og "bluesy".

Begge dele er godt.
Hvis nogen har LP'er med Jimmy Smith, de vil af med, så send en PB.

Hej Claus
Kender godt Jimmy Smith, han var sådan en slags Hammondorglets Hendrix.
https://www.youtube.com/watch?v=i_m-gyi5Fno
...men hvem er den fænomenale guitarist?
MVH Henning

Jimmi Smith ER og bliver en legende. Han er "the jazz-organ master". I R&B-musikkredse er han særdeles kendt og, som nævnt, legendarisk. Hans blues/jazz'ede stil er uovertruffen og har dannet skole for alle i denne og beslægtede stilarter. (Fx Billy Preston) Jeg kan godt forstå, hvorfor du kan lide hans spil - Jeg har selv lidt til at stå, men vil....som nok kan gættes, rigtig gerne beholde det. Hvis man kan lide denne Hammond B3 + Leslie 147/251*-lyd MED klik/persussions-lyd - så er Jimmy Smith vejen frem.

* Hammond B3 er orglet, som vi alle elsker -) - (Jon Lord (C3)) - tidligt Genesis (Tony Banks)- Billy Preston - Gary Brooker - og tusindvis af andre fede "snorkeorgel-betvingere". Spiller man blues eller jazz - endda rock med et rigtigt orgel, er C3 - B3 - A-100 - og flere i den boldgade - tilsat højttaleren Leslietype 147 - 122 - 251 - 145 - så bliver det ikke meget bedre. Hvis man har lyst til at google disse orgler, ligger der tonsvis af fed info + div. superfede Youtube-klip med netop disse orgler - og ligemeget, hvor man træder, så popper Jimmy Smiths navn op. Hammond-navnet er blandt musikere et meget højt estimeret instrument, hvor imod mange ikke-musikere oftest forbinder det med, hvad vi har oplevet som musikakkompagnemet til diverse tvivlsomme fester - primært i 70'erne (Farfisa - Solton o.a.).

Og så glemte jeg vist at nævne, at Hammondorglerne af DENNE afstamning samt de tilhørende Leslies alle var/er fuldt rørbestykkede.

Tillykke med denne fine plade - og lad så de f****** eksamensopgaver sejle i egen sø.......

Vh
Freddy

spuncut skrev:Hej Claus
Kender godt Jimmy Smith, han var sådan en slags Hammondorglets Hendrix.
https://www.youtube.com/watch?v=i_m-gyi5Fno
...men hvem er den fænomenale guitarist?
MVH Henning

Mark Whitfield :-)

https://en.wikipedia.org/wiki/Mark_Whitfield

Vh
Freddy

spuncut skrev:...men hvem er den fænomenale guitarist?

I følge kommentarerne under videoen burde det være Mark Whitfield.
Godt er det.

Tak Freddy
Jeg plejer ellers at kunne mine guitarister, men Mark Whitfield er på en eller anden måde undsluppet min opmærksomhed.
https://www.youtube.com/watch?v=MXc_Uvs_DgM
MVH Henning

Han er heller ikke typen, der fører sig frem - som så mange andre gennem tiderne har gjort. Mange fede musikere er, som du nok selv er helt klar over, oftest gemt i kulissen - og bliver der.

Vh
Freddy

Pudsigt, der var et eller andet der ringede ved det navn og jeg er ikke-særlig-Jazz-kyndig.
Det viser sig at jeg i går aftes har siddet og lyttet på manden på dette album.



Typisk for mig hæftede jeg mig ikke ved navnet
Den lå i "Nye" mappen på squeezebox serveren, som primært er anbefalinger fra andre.
Dejligt varieret blues-agtigt musik.

HrAndersen skrev:Den lå i "Nye" mappen på squeezebox serveren...

Kan man mon sige at noget "snurrer", hvis det kommer fra en squeezebox server...

I en helt anden grøft.
Re-Make/Re-Model..Andy Makay's sax lyder som en elefant på stoffer og alle andre bersærkre sig igen nummeret.
Roxy Music AKA Roxy Music.
Virgin ‎– 509992 43033 16

From The Capitol Vaults –

Reissue, Limited Edition, Gatefold, 180 gram
2008.

Peter Thorup i godt selskab.
Det Skotske mirakelvand kunne godt være af mere ædel herkomst, men det går an. Hr Thorup så jo verden gennem en Elefant-Øl, og Johnny-Fodslaw-flaske, de senere år. Husker en "koncert" på Rådhus Kroen (nu MOJO) hvor han to minutter inde i første nummer, danser baglæns rundt i en 20Hp.-bøhmand, og skvatter ned fra scenen. Heldig vis kom han ikke rigtig alvorligt til skade. Men det var en flad fornemmelse for os der havde betalt entré for mere end et par minutter's fjogeri...

Ja- Thorup'ske historier af dén kaliber hørte vist til dagens orden.

En især formidabel guitarist - ikke pga teknisk dygtighed- omend han havde et særligt attack i fingerspillet, som ikke var helt normalt, men han havde en særlig lyd og nerve på mange af sine ting, som man må lade ham. Kun én kunne spille sådan. Men altså især på grund af, at han havde en særlig identitet i sin spillestil og lyd. Der er i hvert tilfælde, hvad jeg synes. Han spillede også en del på vort lokale spillested i 80'erne og endda et par gange i 90'erne - før han blev for syg. Nogle vil måske mene, at skulle have stoppet noget før, men sådan er der så meget. Til et par af jobs'ene i Herning lånte han min gamle Fender-forstærker. (han faldt heldigvis ikke over den - eller spildte øl på/i den ).......

Vh
Freddy