Vintagehifi.dk

Nemlig, syntes altid at kunne genkende den Thorup'ske guitar stil. Og for den sags skynd også trommeslageren Kenn Gudmann.
Fik jeg nævnt bassisten Hugo Rasmussen...
-dog ikke i denne sammenhæng.

møffe skrev:Husker en "koncert" på Rådhus Kroen (nu MOJO) hvor han to minutter inde i første nummer, danser baglæns rundt i en 20Hp.-bøhmand, og skvatter ned fra scenen.

Han levede givetvis et hårdt liv...
I min studietid (i 1980'erne) spillede jeg badminton i Svanemøllehallen om morgen (fra 9-10 tror jeg).
Tit spillede Peter Thorup tennis dér samtidig - og når jeg var på vej til studiet ved 10:30-tiden sad han med et par andre og drak elefantøl...
Men han har leveret noget dejlig musik - og meget af det overraskende lyrisk/følsomt i forhold til hvad man måske kunne forvente med dén livsstil (bl.a. en LP med digte af Emil Aarestrup)

Lyt til hans lille men store sole i Dissing/Andersens "Go nu nat"
den lille solo er så flot!
Hilsen Torben

Har tre Smith plader, synes dog den er mest interessant når han og bandet går All In LIVE. Roots Down.

Bowie would have turned 70 today. Elvis would have been 84 today.
Happy Birthday day the very best regards to Jim( for Alabama Song ) and Elvis wherever you are.
Alabama Song / Amsterdam / Space Oddity
Disco-Remix
RCA AF PC9854 AUS Germany

Yes I can hear you Major Tom

Så snurrer denne nyfundne vinylplade:
Kan man li' den canadiske kultpianist Glenn Gould, som Kristian Leth nu til aften portrætterede i den første af vist nok 4 udsendelser på DR P2, vil man nok også sætte pris på Rosalyn Turechs Bach-fortolkninger: hun, der var lidt tidligere på banen end Gould, kom vist til at stå i skyggen af ham. Men når man hører hendes plader, kan man godt høre at hun kom først (han angav hende nu også som sin "only influence").

PQR

...til historien hører velsagtens, at commet il faut på den tid (slut 50'erne) var en meget følelsesladet og romantisk udgave af barokken generelt, og at man typisk ofrede polyfonien i den forbindelse ...sovs og klarhed går sjældent i spænd.
ift hvem der kom først, tænker jeg at Johann Sebastian kom dem alle i forkøbet )
Tankevækkende at Johann en årrække var glemt ... Mozart modtog endda undervisning af en af sønnerne, men fik først for alvor øjnene op for faderen langt senere ... og for publikum var det vist Schumann og Mendelsohns fortjeneste at Johann igen kom på repetoiret.
Lidt ligesom med Mozarts tur til Great Britain ... han var nødt til at sætte Händel på programmet, ellers gad folk ikke komme ... og derfor findes bl.a. Messias i en Mozart udgave (med klarinetter og KV nummer) KV572 ... han gen-orkestredede Händels musik for at komme en smule til orde ... (lidt sjovt at englænderne betragter Händel som deres egen på trods af hans germanske rødder)

Efter at have hørt Rosalyn Turecks monoindspilning af Johann Sebastians overture i fransk stil kan man gå til ro med fred i sjælen.

For at bruge en omskrivning af en kommentar hun havde til Wanda Landowska - også stor pianist: Rosalyn Tureck spiller Bach som Bach ville gøre det, mens Glenn Gould spiller Bach som Gould ville gøre det - også en stor pianist!

Og så havde hun sin europæiske debut i Danmark..

sorenb skrev: Lidt ligesom med Mozarts tur til Great Britain ... han var nødt til at sætte Händel på programmet, ellers gad folk ikke komme ... og derfor findes bl.a. Messias i en Mozart udgave (med klarinetter og KV nummer) KV572 ... han gen-orkestredede Händels musik for at komme en smule til orde ... (lidt sjovt at englænderne betragter Händel som deres egen på trods af hans germanske rødder)

Det var nu godt nok George III, som bad Wolfgang og Maria Anna om at spille Händel, Johan Christian Bach og Carl Friedrich Abel ved en koncert ved hoffet 19 maj 1764, og Mozart var mellem 8 og 9 år gammel, så han havde ikke megen indflydelse over programmet. Det var nok sådan lidt som når Lars Hug spiller sine gamle hits for kronprinsen og Mary.
Det var iøvrigt i samme periode, at han (Mozart) skrev sin første symfoni...

Og hvis jeg havde levet dengang havde jeg nok også brugt mine penge på at høre Johan Cristian Bach og Carl Friedrich Abel snarere end et par små unger på 13 og 8 år.

KV 572 var et bestillingsarbejde fra Baron von Schwieten i 1789, så jeg tror heller ikke Mozart var særligt engageret i den omskrivning. Den slags arbejde var mere for at han kunne betale sin gæld.

https://en.wikipedia.org/wiki/Mozart_fa ... ly_1765.29

Sjovt med Tureck, som med Richter og mange af de ikke mere værende!
De var bedre! De skulle være bedre!
Dengang vi optog analogt var der ikke ulighed for at finde en enkelt akkord et andet sted i filerne!
Dengang skulle der spilles satser om !
Det var en mere seriøs verden!
TAk i øvrigt for at der også blandt Vintagere er plads til klasssisk musik!
Det andet er der nok af!
Hilsen Torben

Og når jeg så er Alone at home I aften ,så skal 430:eren luftes.
I nostalgi mode med en plade som jeg slæbt med mig fra udgivelsen.
Yes - Tales from Topographic Oceans.
Mastodontisk Symfonisk Rock af aller bedste skuffe.
Er også fuldstændig fantastisk i et par rigtig gode hørebøffer.
Men det skal jeg lade være med, sådan er min hørelse delvis ødelagt og kan ikke rettes op. De gamle 503 leverer rigeligt med toner at flyde afsted med.
Atlantic SD 2-908 US 1973

Verdensmusik!

his067 skrev:

sorenb skrev: Lidt ligesom med Mozarts tur til Great Britain ... han var nødt til at sætte Händel på programmet, ellers gad folk ikke komme ... og derfor findes bl.a. Messias i en Mozart udgave (med klarinetter og KV nummer) KV572 ... han gen-orkestredede Händels musik for at komme en smule til orde ... (lidt sjovt at englænderne betragter Händel som deres egen på trods af hans germanske rødder)

Det var nu godt nok George III, som bad Wolfgang og Maria Anna om at spille Händel, Johan Christian Bach og Carl Friedrich Abel ved en koncert ved hoffet 19 maj 1764, og Mozart var mellem 8 og 9 år gammel, så han havde ikke megen indflydelse over programmet. Det var nok sådan lidt som når Lars Hug spiller sine gamle hits for kronprinsen og Mary.
Det var iøvrigt i samme periode, at han (Mozart) skrev sin første symfoni...

Og hvis jeg havde levet dengang havde jeg nok også brugt mine penge på at høre Johan Cristian Bach og Carl Friedrich Abel snarere end et par små unger på 13 og 8 år.

KV 572 var et bestillingsarbejde fra Baron von Schwieten i 1789, så jeg tror heller ikke Mozart var særligt engageret i den omskrivning. Den slags arbejde var mere for at han kunne betale sin gæld.

https://en.wikipedia.org/wiki/Mozart_fa ... ly_1765.29

Kan ikke huske hvor jeg læste kommentarerne vedr. Mozarts besøg i England - sikkert Robbins Landon el. Einstein - men sammenhængen til KV572 er jo åbenlyst forkert - beklager.

Du er selvfølgelig velkommen til at betragte KV572 som inferiørt ... det er et Händel værk orkestreret af Mozart og velsagtens ikke mere end det. Det er ingenlunde nogen sjælden forteelse iøvrigt Berio har lavet en fin orkestrering af en Brahms klarinetsonate, og nu for at blive ved Bach, findes der virkelig mange transkriptioner af hans kantater og orgelværker, der er perler i sig selv.
Hyperion har en serie med forskellige komponisters transkriptioner af Bach - den serie kan varmt anbefales, om man ønsker at lære Bach nærmere at kende.

Jeg var måske lidt hård ved K. 572 (som jeg indrømmer jeg ikke har hørt), men jeg tror bestemt at det nok har været godt håndværk og forøvrigt nok ikke den første i en lang række transkriptioner/omfortolkninger af Händels Messiah. Så Mozart var del af en ædel tradition: Lizt lavede jo også mange af den slags, Rimskij-Korsakoff ændrede radikalt i vennen Mussorgskijs Boris Gudenov, Glenn Gould transkriberede Wagner, og selv Karajan så sig ikke for fin til at ændre en smule i partituret til Beethovens 9 symfoni.
Men selvfølgelig: sommetider er transkription jo en fantastisk ting: tænk bare på Ravel's orkestrering af Mussorgskijs Udstillingsbilleder eller Stravinskijs Pergolesi fortolkning Apollon Musagettes. Og nogen af os oplevede den klassiske musik for første gang, da vi hørte Keith Emersons fortolkninger af snart hvad som helst fra det klassiske katalog, fra Janacek gennem Sibelius og Mussorgkij, til Copland og Ginastera.

Lidt i forlængelse af ovenstående, så er denne udgivelse nok noget af det som har snurret oftest herhjemme - desværre på CD;

https://www.amazon.com/Shostakovich-Pre ... B000001HBQ

Vh
Henrik