Vintagehifi.dk

Jeg plejer at gange med ca. 4. Hvis der bliver afsat 0,25W i modstanden, så brug min 0,75-1W. Og ja, 0,25W modstande eksploderer med et fint lille knald, hvis man udsætter dem for mere end ca. 200V...

Mikkel

Ohhh...jeg eelsker eksplosioner...især hvis det dyrt og ikke mit

Audio Grade Resistors
http://www.hificollective.co.uk/compone ... stors.html
Hvor meget skal man mon lægge i det ?
På hvilket felt udmærker tantal-modstande sig ?
Radiometer producerede engang en passiv-komponent-forvrængnings-måler....meeeen vil forvrængningen ikke altid være forsvindende i passive komponenter i forhold til de aktive.
Der er selvfølgelig sådan noget som en modstands spændings afhængighed men vi er nede i nogle ppm/volt.
MVH spuncut

At man bare skal købe alm industri typer af ordentlig afstamning. Audiograde komponenter findes ikke...det er fup, men de er pæne. Så har du penge nok...så køb dem for udseendets skyld...sådan er der så meget.

Forvrængningen i passive komponenter...modstande og kondensatorer er forsvindende lille -130db. Aktive komponenter forvrænger MEGET mere¨, men ved høje spændings-sving ændrer kul modstandene værdi og tilføjer af den vej lidt forvrængning,.

Jeg ved ikke rigtig med tantal modstande...hvis de er lige så gode som tantal kondensatorer...så...

Vedr. tantalmodstande så havde jeg gode erfaringer med lyden da jeg satte dem i min Woodside forforstærker. Jeg syntes de lød mere åbne og veldefinerede. Men om jeg ville mene det samme idag kan jeg ikke sige.

Tube mania skrev:En ofte overset faktor især ang. rørtrin er den max spænding der er tilladt over modstanden. 0,5-1W typer er ofte kun beregnet til 250-350V...det er for lidt. Man bør gå efter 500-750V typer. 1/4W bør være bandlyst...hører ikke hjemme i en rør-forstærker

Rep tips; Det er nok efterhånden en kendt sag, men gamle kul-masse modstande skrider i værdi...oftest mod højere. Det tager ikke ret lang tid at kontrollere dem i en rørforstærker da rørene i modsætning til transistorer ikke generer målingen.

Dejligt indlæg - Tube..

Jeg har en fornemmelse af, at dit indlæg er foranlediget af mit indlæg i "egen" tråd mht. min Huldra 5...
Jeg er helt bekendt med, at jeg netop har brugt 2 anode modstande som kan se lidt klejne ud... men jeg havde ikke lige andre.... jeg skal nok finde dem - bare rolig...! Jeg ville jo gerne ha' lyd på...! Jeg mener dog ikke at de effekt mæssigt er langt fra de originale typer! Mener de hedder 2/3W... er jeg gal på den? Og hvad er P på sådan en alm. "lille" kulmodstand - som ses på mit billed? Jeg kan ikke huske det...!

Hilsen X-ray.

De små kulmodstande er 0,25W, så vidt jeg husker. Men de gamle 0,25W kulmodstande kan tåle høje spændinger - de nye 0,4W/0,6W kulfilm/metalfilm (som SFR25/MRS25) kan IKKE.

Mikkel

--

@X-ray...næh...det havde jeg slet ikke bemærket...jeg sad blot ude på fængslet og fik lyst at skrive lidt. Min chef har glemt jeg er der, men så kan musen jo danse på tastaturet.

@mcs_5....ja det er påfaldende at de gamle godt kan holde...det har jeg tænkt på.

@his067 ...tak for info

Jeg har lige et spørgsmål vedr. et lidt specielt rør. Det drejer sig om 6N6G som der sidder 2 af i udgangen (push-pull) på en gammel amerikansk Silvertone gulvradio fra 1936 jeg har stående.
Det er en 2,5w og en 13,5w triode i én og samme flaske. Katoden på drivertrioden er koblet direkte til powertriodens styregitter, samt en lille indbygget modstand mellem gitter og katode på powertrioden. Man kan vel nærmest kalde det for et "Darlingtonrør".
Nå, her den anden dag kom jeg til at kigge lidt nærmere på det rør, og på den kraftige af trioderne er der 2 gitre... Jeg troede først at det slet ikke var en triode, som det selvfølgelig fremgår af databogen at det er, for det ser nøjagtigt ud som om der et styregitter + accelerationsgitter. MEN, de 2 gitre er forbundet sammen, så det ER en triode. Men hvorfor har man valgt at bygge 2 elektrisk forbundne gitre ind mellem katode og anode istedet for blot et enkelt??? Det har jeg godt nok aldrig set før, så hvis nogen har en idé om hvad fordelen er i det, er jeg MEGET nysgerrig!

Mvh.

Jan

Jeg kan kun sige de lavede underlige ting i 30'erne... 6C5 (triode) er f.eks. en triodekoblet 6J7 pentode. Kunne tetrodesektionen i 6N6 evt. være "genbrugt" indmad fra en anden type?

Mikkel

Ja der blev eksperimenteret en hel del... Det lyder nok mest sandsynligt at det måske er en "genbrugt" tetrode, som du nævner. Opbygningen er dog lidt anderledes end man normalt ser, da anoden nærmest er trapezformet. Jeg troede egentlig også at hvis man triodekobler en pentode/tetrode, så gjorde man det ved at lægge anode og G2 sammen, og ikke ved at forbinde de 2 gitre. Jeg skal lige se om det er muligt at tage et billede af opbygningen, så det ses nogenlunde tydeligt.

Mvh.

Jan

Det er et for mig/os ukendt rør. Udgangs røret arbejder med positiv bias...og for at holde anode-strømmen på et acceptabelt niveau kobles de 2 gitre sammen. Det giver et højere mu og dermed den ønskede virkning. Røret trækker også gitter strøm...det arbejder jo i det jeg kalder 'forbudt område' og derfor er driver-trioden særlig kraftig og katodekoblet.

jcr1972 skrev:Jeg troede egentlig også at hvis man triodekobler en pentode/tetrode, så gjorde man det ved at lægge anode og G2 sammen, og ikke ved at forbinde de 2 gitre.

Det er en af metoderne - du kan også forbinde alle gitre i parallel. Der er også endnu mere mystiske koblinger, som jeg ikke lige kan huske. Det kommer an på hvilke resultater/data du vil opnå...

Mikkel

Ja det lyder godt nok som en lidt underlig opstilling. Jeg fik vist skrevet at anoden på udgangstrioden var trapezformet... Det er det rene sludder, for den ser ud som på billedet overfor. Jeg husker bare ikke hvad den facon hedder, men det er jo også ligemeget. Jeg synes dog stadig det er ret interessant at se hvad man alt har forsøgt sig med af forskellige løsninger/mystiske koblinger.

Mvh.

Jan