Side 3 af 3

Hafler XL-600/280

: 01 okt 2026, 20:11
af Mellemhjulet
Jeg har, mod en mindre arveafgift, arvet en Hafler XL-600 fra et medlem her på siden, som i sin tid arvede den fra et andet medlem, så man kan sige det er et arvestykke. Jeg kunne ikke dy mig, da jeg synes springet fra en DH-220 til en XL-280 bestemt var mere end hørbart. Jeg var dog stadig ikke var helt tilfreds med bunden på mine ikke-vintage højttalere, og heller ikke på vintage højttaleren. Det finder jeg stadig lidt mærkeligt, da jeg bestemt ikke spiller særlig højt, og højttaleren jeg har, ikke skulle være særlig svære at drive (Den lille er en Sonab OA-14). XL-600 forsatte vellyden som er flere hestehoveder foran en XL-280, som igen er flere hestehoveder foran DH-220. Der kan tages forbehold for hvilken stand de forskellige forstærkere er i, men Hafler forstærkere er gode til at formere sig kan jeg tælle mig frem til.

Dens blæser støjer lidt for meget for min smag, forstærkeren står også relativt frit i stuen, en anden placering kunne hjælpe. Men efter at have læst lidt tests, ser det ud til at blæseren er trinløs variabel, og slet ikke bør starte når forstærkeren tændes, hvilken den gør. Efter lidt søgen rundt, ser det ud til der sidder to NTC modstande monteret på kølepladerne, som skulle styre spændingen til blæseren, og de går åbenbart i stykker. Dum som jeg er mht. at læse diagrammer med transistorer, troede jeg i første omgang at den virkede lidt som som blæseren i en DH-500, som skulle have 3 trin, og jeg forstod ikke helt diagrammet, før det dæmrede for mig at køletunnelen består af TO dele, så hver termistor har en halvdel at styre, og går en af dem, virker den trinløse regulering ikke. Jeg tog låget af forstærkeren, der er lavet ting i den, bl.a. er relæet skiftet, og der er sat en anden, 48 volt, blæser i, som lyder lidt som den venter på nogle giver den en dråbe olie, den kan også bare være slidt. Da hastigheden ikke virker til at ændre sig overhovedet, og lufttemperaturen ud af forstærkeren ikke har været over 30 grader, og da XL-280 ligger på omkring 40 grade på kølepladerne, tænkte jeg, efter at have konstateret at jeg skulle demontere en del ting, da de der NTC modstande sidder under køletunnelen, at ville vente til jeg havde bedre tid senere på året med at prøve at fikse det, og bare lave noget quick and dirty for at få støjen en lille smule ned. Jeg målet på blæserspændingen, og den var helt nede på cirka 17,8 volt, desværre kunne den kun sænkes omkring 0,8 - 1,3 volt før blæseren ikke ville starte, men det gav faktisk cirka 4 db at gøre det, og jeg får så en lufttemperatur som ligger cirka 1,5 grad højere, så nu er den næsten lydløs. Jeg tænkte om det kunne lade sig gøre at få den styrer trinløst igen, og samtidig sætte en 24 volt blæser i. Så kunne jeg f.eks. prøve at sætte en Noctua blæser i, det er kendt for mere stille end de fleste andre, som f.eks den her: https://www.quietpc.com/nf-f12-ippc-sp-24v-2000-pwm-ip

Jeg går ud fra den person som har sat nyt relæ, og tykkere ledninger og ny blæser i, muligvis bare har sat erstatningsblæseren til at køre så lavt som mulig. Mit gæt ud fra diagrammet, som jeg ikke er god til at læse, er at man, når de to NTC modstande er i orden, kan styre hvilket interval spændingen skal være i ved at variere R203 og R227 på diagrammet? Er der nogen som har prøvet det?

Fan_styring.png

Hafler XL-600/280

: 05 okt 2026, 18:03
af Mellemhjulet
Jeg vil bare selv fortælle at ændringer af R203 og R227 er en dårlig ide. D211, D212, D213, D214 laver en eller anden form for spændingsdeling, som ved en passende spænding sender et signal via R207 til det relækredsløb som sidder i forstærkeren, og afbryder for højttalerne, hvis kølepladen bliver for varm, og den funktion skal jo gerne bevares.

Hafler XL-600/280

: 05 okt 2026, 19:06
af Dan63
Hej Mellemhjulet.

Meget tyder på at den Hafler XL600 er den jeg i sin tid købte af en gut, der havde et lille broadcastfirma, som tidligere var ansat hos DR.
Han benyttede den til at trække nærfelts monitorer i en OB vogn.
Så hvis det er den, er du i hvert fald den 4. Vintagehifi bruger, der har den.
Mens jeg havde den stod blæseren af og en kamerat skiftede den. På det tidspunkt var det nærmest umuligt at få fat i en original blæser, måske fra USA og så ville den koste spidsen af en jetjager.
Resultatet blev den lidt mere støjende der sad i da jeg solgte den.
Men for pokker når man skruede lidt op og man ikke lagde mærke til blæserlyden, var lyden s.. fantastisk!

De bedste hilsner Dan

Hafler XL-600/280

: 07 okt 2026, 21:06
af Mellemhjulet
Hej Dan

Dit gæt er korrekt, den har været din engang. Jeg har allerede dæmpet støjen fra blæseren noget, så den er næsten helt stille.
Men næsten er jo ikke godt nok, så jeg har bestilt en Noctua 24 volt blæser, desværre har de ikke 48 volt blæsere. Og så viste det sig at man kunne få noget løst PWM styring med temperatur sensor for ingen penge, så man kan sætte den til at starte med få omdrejninger ved egen valgt lav temparatur, og sætte en egen valgt høj temperatur til fulde omdrejninger. Jeg valgte den lille af de to industriblæsere Noctua har, den har et max på 2000 RPM, ved 2000 RPM skulle den ligge på omkring 29dB støj. Den store har 3000 RPM og data lidt bedre end den originale blæser. I den lave ende er forskellen minimumshastigheden på henholdsvis 450 og 750 RPM, der var de 450 som gjorde valget. Jeg går ud fra at man når det er skiftet, slet ikke kan høre noget ved normal hjemmebrug. Jeg lover at melde tilbage med billeder og en lille rapport, men det bliver nok først i næste måned.
Men lyden er faktisk s.. fantastisk, også når jeg spiller lavt. I forhold til min XL280 virker det til at højttalerne stopper meget hurtigere, det gør virkelig noget for lyden.

Den må have været et virkelig godt match til de IMF du havde.