Plader på vej
: 27 mar 2026, 18:00
Nå... Så fik jeg snitterne i FOMO-maskinen. Igen.
I dag drejede det sig om denne, som allerede befinder sig her i samlingen. Selvfølgelig
:
. .
Der er tale om en lidt anden version, end de fleste har - forstået på den måde at The Beach Boys (dvs. Brian Wilson) remixede 1966-albummet nogle år senere (kilderne siger 1972-74).
I 1966 var Beach Boys/Wilson ikke involveret - og det skulle gå stærk med at få albummet ud (og pengene ind).
Men i 1972/74 tog de/han sig tiden til at remixe det hele til hvordan de/han mente, det skulle lyde.
Og det er en kopi af dette masterbånd, der nu ligger til grund for den ny udgivelse.
Den er iøvrigt i mono - stereo var ikke lige noget for Wilson. Nok bl.a. fordi han var døv på det ene øre...
Og den får meget ros af de få, der har hørt en test-pressing. Albummet er skåret af Chris Bellman (der for det meste gør det godt) og presset af RTI på Neotech VR900-D2-vinyl som er sådan en super-vinyl med meget lav støj osv.
Lige nu skal man forudbestille den direkte hos Capitol i USA, men når den kommer til maj bliver der sikkert også danske/europæiske butikker, som får den. Hvis altså ikke alle 6000 eksemplarer (og der kommer ikke flere siger folkene bag) allerede er solgt forinden... Og det var altså dét, der triggede min FOMO-finger...
Selve albummet er en sød - næsten naiv - række af melodier, som meget handler om at længes efter noget godt - fremtiden, at kunne være rigtigt
sammen med kæresten osv.
Paul McCartney nævner den som en hoved-inspiration for The Beatles "Sgt. Pepper", som kom året efter (1967). Og alene dét berettiger fuldt ud dens udgivelse - men der er nu også mange gode numre, flotte vokal-arrangementer mv. på. Men at placere den i top 10 over alletiders bedste rock/pop-album - hvor den tit havner - får jeg det dog ikke helt til.
Processen bag denne udgivelse fortælles af de involverede i denne YT-video og altid gode og troværdige Mike Esposito fra The In Groove har også en YT-video om den her.
Nå - nu er der trykket "køb" og så må jeg hellere slappe af.
Lige indtil på søndag, hvor jeg tager til Paris - og bl.a. skal hygge mig med at finde jazz-plader
I dag drejede det sig om denne, som allerede befinder sig her i samlingen. Selvfølgelig
: . .
Der er tale om en lidt anden version, end de fleste har - forstået på den måde at The Beach Boys (dvs. Brian Wilson) remixede 1966-albummet nogle år senere (kilderne siger 1972-74).
I 1966 var Beach Boys/Wilson ikke involveret - og det skulle gå stærk med at få albummet ud (og pengene ind).
Men i 1972/74 tog de/han sig tiden til at remixe det hele til hvordan de/han mente, det skulle lyde.
Og det er en kopi af dette masterbånd, der nu ligger til grund for den ny udgivelse.
Den er iøvrigt i mono - stereo var ikke lige noget for Wilson. Nok bl.a. fordi han var døv på det ene øre...
Og den får meget ros af de få, der har hørt en test-pressing. Albummet er skåret af Chris Bellman (der for det meste gør det godt) og presset af RTI på Neotech VR900-D2-vinyl som er sådan en super-vinyl med meget lav støj osv.
Lige nu skal man forudbestille den direkte hos Capitol i USA, men når den kommer til maj bliver der sikkert også danske/europæiske butikker, som får den. Hvis altså ikke alle 6000 eksemplarer (og der kommer ikke flere siger folkene bag) allerede er solgt forinden... Og det var altså dét, der triggede min FOMO-finger...
Selve albummet er en sød - næsten naiv - række af melodier, som meget handler om at længes efter noget godt - fremtiden, at kunne være rigtigt
sammen med kæresten osv. Paul McCartney nævner den som en hoved-inspiration for The Beatles "Sgt. Pepper", som kom året efter (1967). Og alene dét berettiger fuldt ud dens udgivelse - men der er nu også mange gode numre, flotte vokal-arrangementer mv. på. Men at placere den i top 10 over alletiders bedste rock/pop-album - hvor den tit havner - får jeg det dog ikke helt til.
Processen bag denne udgivelse fortælles af de involverede i denne YT-video og altid gode og troværdige Mike Esposito fra The In Groove har også en YT-video om den her.
Nå - nu er der trykket "køb" og så må jeg hellere slappe af.
Lige indtil på søndag, hvor jeg tager til Paris - og bl.a. skal hygge mig med at finde jazz-plader